Eksperter: Modelbaseret overvågning af det danske havmiljø lider af alvorlige mangler
Observationer i de hydrografiske forhold er vigtige i forbindelse med overvågningen af havmiljøet. Computerberegninger har ikke altid meget med virkeligheden at gøre, skriver Morten Holtegaard Nielsen og Flemming Jakobsen.
I et indlæg i Altinget 19. august 2021 foreslår Anders Chr. Erichsen og Mikael Kamp Sørensen, begge ansatte på DHI, at man bør lade matematiske modeller indgå som en vigtig del af overvågningen af miljøet i de danske farvande. I et andet indlæg 2. september 2021 udtaler Harley Bundgaard Madsen, kontorchef i Miljøstyrelsen, sin støtte til forslaget.
Idéen er ikke ny. I princippet er den rigtig, men kun i princippet. For idéen er forbundet med et problem. Den forudsætter, at vi har adgang til matematiske modeller af de danske farvande, som vi kan stole på.
Alvorlige mangler i matematiske modeller
En matematisk model er ofte et godt og vigtigt redskab. Matematiske modeller af de danske farvande anvendes tit og i mange sammenhænge, for eksempel i forbindelse med undersøgelser af miljøpåvirkninger og opførelse af broer, tunneler, havne, vindmølleparker.
Men for at man kan bruge en models resultater, er det afgørende, at modellen er dokumenteret, og at dens styrker og svagheder er klarlagte og kendte.
Vi er ofte vidner til matematiske modeller, som har svært ved at gengive de faktiske, hydrografiske forhold i de danske farvande. Et typisk problem er en alt for stor opblanding af vandmasserne, hvilket fører til forkerte strømme og forkerte transporter af næringssalte og ilt.
Når sagen drejer sig om overvågning af det danske havmiljø, som de to omtalte debatindlæg handler om, er dette alvorlige mangler. Flotte, farvelagte figurer fra matematiske modelsimuleringer må ikke fjerne opmærksomheden fra dette faktum.
Matematiske modeller bruges som quickfix
Vores evne til dels at vurdere pålideligheden af en given model, dels at udvikle bedre modeller, er baseret på observationer og indsigt. Derfor bør en eventuel ændring af overvågningen af det danske havmiljø ikke lede til en yderligere nedgang i mængden af observationer.
Tværtimod må vi i tråd med Harley Bundgaard Madsen foreslå opstilling af permanente målebøjer, som foretager kontinuerte observationer på strategisk vigtige steder.
I modsætning til modeller giver observationer et korrekt indblik i de faktiske forhold i de danske farvande, uanset måleusikkerheder og begrænsning i dækning.
Desværre benyttes matematiske modeller ofte som et quickfix ved undersøgelse af problemstillinger i det marine miljø. I mange tilfælde er dokumentationen imidlertid mangelfuld, herunder en tilfredsstillende kalibrering og validering af modellen samt en beskrivelse af dens styrker og svagheder.
Alle brugere af en model bør kræve at få en tilfredstillende dokumentation udleveret. Forkert anvendelse af eller overdreven tiltro til modelresultater kan i bedste fald være spild af penge og i værste fald medføre et ringere havmiljø.
Upålidelige modeller er et vidtgående problem
Problemet med upålidelige modeller er imidlertid langt mere vidtgående og optræder i meget forskelligartede sammenhænge, for eksempel badevandskvalitet og deponering af jord og etablering af dyre byggegrunde i havet.
Vi mener, at inden vi bevæger os længere ud ad den vej, som Anders Chr. Erichsen og Mikael Kamp Sørensen foreslår, skal de matematiske modeller af de danske farvande dokumenteres ved kanoniske eksempler og blindtests.
Den idé er heller ikke ny og er prøvet tidligere for både havmodeller og mange andre modeller. En sådan øvelse kan give en tilfredsstillende viden om modellernes styrker og svagheder, og i hvilket omfang modellerne kan erstatte målinger.
Vi tror, at en sådan øvelse vil være både lærerig og værdifuld. Vi er sikre på, at erkendelsen bliver, at modellerne stadig ikke kan erstatte målinger.
Arkitektforeningen: Planloven kan være én nøgle til den grønne omstilling
Nabo til naturnationalpark: Importerede dyr bag strømførende hegn giver ikke mere vild natur
