Miljøstyrelsen: Digital overvågning af marin natur er fremtiden

I fremtiden bør man benytte teknologier og digitalisering til at overvåge den marine natur. Overvågning kan blandt andet hjælpe os med at følge effekterne af forskellige naturindsatser og effekter af klimaforandringer, skriver Harley Bundgaard Madsen.

Rådgivnings- og forskningsorganisationen DHI bragte i Altinget 19. august 2021 et debatindlæg om fremtidens marine miljøovervågning, hvor der slås til lyd for, at man fremover bør drage nytte af nye teknologier og digitalisering.

Man bør eksempelvis inddrage data fra bøjer og satellitter samt øge brugen af matematiske modeller som supplement til de nuværende fysiske vandprøver.

Miljøstyrelsen deler fuldt ud visionerne i artiklen og har et tæt samarbejde med DHI om netop den marine overvågning - både den eksisterende overvågning og de mulige udviklingsprojekter der er beskrevet i artiklen. 

Der er de seneste år fremkommet en lang række nye metoder og digitale værktøjer, som det er helt oplagt at benytte sig af i den marine overvågning af vandmiljøet.

Miljøstyrelsen er derfor også gået i gang med at indarbejde for eksempel brug af satellitmålinger, matematiske modeller og eDNA-metoder (miljø-DNA, altså genetisk materiale hentet fra miljøprøver, eks. jordprøver) i overvågningen, i det omfang det er muligt inden for eksisterende finansiering. 

Miljøstyrelsen afsøger således i øjeblikket det store faglige potentiale for brug af ny teknologi i overvågningen i samspil med de mere konventionelle metoder, som findes på området.

Beskyt værdifuld natur ved digital kortlægning
Et andet konkret eksempel er Digital Naturovervågning.

Miljøstyrelsen har ansvaret for overvåge særlig værdifuld natur (kaldet habitatnatur). Miljøstyrelsen arbejder sammen med Deloitte og Århus Universitet på en ny løsning, hvor habitatnatur identificeres, kortlægges og tilstandsvurderes. Data indhentes ved brug af en kombinationen af remote sensing (luftfotos og satellitdata) samt brug af kunstig intelligens (machine learning).

Den nye løsning skal danne grundlaget for den fremtidige kortlægning af al åben habitatnatur i Danmark. Teknologiudviklingen er tæt på at være færdigudviklet, og de første datasæt planlægges til levering i løbet af 2022. Det er forventningen, at systemet (inklusive tilstandsvurdering) er i fuld drift ultimo 2023.

Mulighed for at følge effekter af naturindsater og klimaforandringer
Den nye tilgang til naturovervågning i Danmark har store potentialer, såvel inden for andre dele af NOVANA-programmet (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur), som i forhold alle andre områder af arealdata i Danmark.

Det vil for eksempel blive muligt at få opdaterede data for større flader, når det ønskes - uafhængigt af den nuværende manuelle dataindsamling, der sker hvert sjette år baseret på punktmålinger og faglige vurderinger. 

Det skaber også bedre muligheder for at følge effekterne på naturen af en række forskellige klima, vand- og naturindsatser samt effekter af klimaforandringer.

Forrige artikel Jæger: Modstand mod udsætning af fuglevildt handler hverken om dyrevelfærd eller biodiversitet Jæger: Modstand mod udsætning af fuglevildt handler hverken om dyrevelfærd eller biodiversitet Næste artikel Greenpeace: Tag arealer fra landbruget, når vi mangler plads til vindmøller og natur Greenpeace: Tag arealer fra landbruget, når vi mangler plads til vindmøller og natur