L&F om kvælstofsudledning: DN fortsætter farcen
DEBAT: Der er intet belæg for DN's beskyldning om, at den beskedne stigning i kvælstofsudledningen skyldes landbruget, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug og Fødevarer.
Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug og Fødevarer.
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ella Maria Bisschop-Larsen (EMB) har tirsdag den 17. januar et indlæg her på Altinget, der blot er en variation over det foretrukne DN-tema: "alt går galt, og det er fødevare- og landbrugspakkens skyld". Hun forsøger dermed at holde liv i en sag, som de fleste andre har erkendt er en ikke-sag.
EMB fremhæver i indlægget, at den positive udvikling i kvælstofudledningen til vandområderne nu endegyldigt er væk. Det gør hun imidlertid mod bedre vidende.
DN ved udmærket godt, at kvælstofudledningen varierer meget fra år til år, og at der desuden er store usikkerheder på tallene for de enkelte år, der er fremkommet ved en kombination af faktiske målinger, antagelser og modelberegninger.
Og det vidste man også allerede for en uge siden, da man prøvede at skabe folkelig og politisk opbakning til et fornyet korstog mod landbruget og politikerne bag pakken.
Øget kvælstof med kompenserende tiltag
NOVANA-rapporten, som DN og DR forsøgte at spænde for vognen, bakker på ingen måde op om EMB's udlægning. Her fremgår det klart, at man er nødt til at se udviklingen i et meget længere perspektiv, og denne udlægning har forsker Poul Nordemann Jensen fra DCE, der er en af hovedforfatterne bag afrapporteringen, da også gentaget her på Altinget.
EMB nævner de ting i pakken, der alt andet lige kan føre til øget tab af kvælstof, herunder at det nu igen er muligt at tilføre afgrøderne lidt mere kvælstof - hvilket altid har været muligt i alle vores nabolande.
Men hun glemmer meget belejligt, at der er og vil blive iværksat en lang række kompenserende og forbedrende tiltag. Her kan jeg nævne et stort antal ekstra efterafgrøder i 2017 og 2018, store arealer omdannes til vådområder, der skal etableres en masse minivådområder, og fra 2018/19 indføres målrettet regulering, hvor landmændene igen kan pålægges indsatser på dyrkningsfladen.
Samlet set indeholder fødevare- og landbrugspakken flere og bedre indsatser for vandmiljøet end længe set. Imponerende, når man tager i betragtning, at pakken primært er lavet for at hjælpe et trængt og overreguleret erhverv.
Man kan få det indtryk, at DN hellere vil presse landbruget ud af landet end opnå forbedringer i miljøet. Det må give stof til eftertanke hos politikerne.
Landbrugsdriften bærer ikke skylden
Endelig overser EMB, at forskerne jo netop ikke kan pege på, at den øgede udledning stammer fra landbruget.
Der er således ikke belæg for at påstå, at landbrugsdriften i de seneste år er årsagen til den i øvrigt beskedne stigning, man har regnet sig frem til.
DN fremstår forstenede i debatten om kvælstof. Det er fair nok, at man ikke ønsker et moderne landbrug i Danmark. Men at køre på med fejltolkninger i argumentationen er useriøst.
Jeg vil derfor opfordre DN til at komme ind i kampen og være med til at skabe forbedringer for natur og miljø. Det gør man ikke ved at ønske sig tilbage til slutningen af 1980'erne.
DI: Genbrugte byggevarer skal reguleres
Miljøteknologer: Længerevarende bevillinger skaber bedre vilkår
