DN: Miljøansvarsdirektivet er ikke godt nok

DEBAT: Danmarks Naturfredningsforening er bestemt ikke tilfreds med den foreslåede implementering af miljøansvarsdirektivet.

Af Christian Poll
Miljømedarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening

Godt princip, ja, men en alt for lempelig implementering. Der er Danmarks Naturfredningsforenings holdning til udkastet til en dansk implementering af miljøansvarsdirektivet.

Danmarks Naturfredningsforening blev i Altinget citeret for at mene, at den danske implementering er "overvejende god".

Vi mener, princippet om at forureneren skal betale er godt, og vi mener også, at ministeriet har gjort et godt stykke lovteknisk arbejde. Når dette er sagt, så har vi dog en række væsentlige anker til lovforslaget.

Vi mener først og fremmest, at implementeringen ikke går langt nok i forhold til, hvad der er muligt i direktivet. Vores vigtigste anke går på den snævre definition af natur, lovforslaget indeholder - nemlig kun habitatområderne.

Flere områder skal inddrages
I Danmark har vi en række nationalt udpegede naturområder, som også bør med; det skridt har man taget i Sverige, hvor man har inddraget nationalparker, naturreservater, strandbeskyttelsesområder og biotopbeskyttelsesområder samt specielle svenske dyrearter.

I Danmark bør som minimum amternes "særlige naturområder", de fredede områder og §3-natur omfattes, men også de nationalt udpegede arter, som kræver særlig beskyttelse bør omfattes; det vil f.eks. være skovmåren, som ikke er dækket af det nuværende lovforslag.

Direktivets præampel 6 siger:
"Beskyttede arter og naturtyper kan også defineres ved en henvisning til arter og naturtyper, der er beskyttet efter national lovgivning om naturbeskyttelse..."

Kommunerne skal ikke vurdere
Desuden indeholder lovforslaget nogle definitioner af diffus forurening, skade og skadevolder, som DN finder for lempelige. Som forslaget ligger, er diffus forurening undtaget, men der er samtidig indskrevet en mulighed for kollektivt ansvar.

Ofte vil det være sådan, at netop når der er tale om en forurening, der forekommer diffus, vil man alligevel kunne regne tilbage til en række forurenere, som så bør stilles til ansvar kollektivt. Denne mulighed bør beskrives mere præcist.

Spørgsmålet om, hvornår der er tale om en betydelig skade er også en vigtig faktor. DN mener ikke, vi skal helt op på at naturen skal rykke en klasse ned før skaden er betydelig - det er den langt tidligere.

Endelig mener DN at der er en fejl i måden miljøskaden vurderes på, som gør, at vurderingen faktisk bør ligge hos de statslige miljøcentre - ikke hos kommunerne.

Forrige artikel Intelligente elmålere gavner vindenergien Næste artikel Spar penge med fleksibelt elforbrug