Dansk Erhverv: Biomaterialer bør anerkendes som knappe ressourcer

Af Jakob Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Regeringen ønsker at udarbejde en ambitiøs natur- og biodiversitetspakke for at styrke biodiversiteten i den danske natur. Med den nye finanslov er der allerede taget hul på indsatsen, som vil prioritere penge til en skovfond og mere urørt skov. Det er en fin indsats for naturen, og Dansk Erhverv bakker op om den.

Men der skal mere til end blot en fond og en større andel urørt skov for at sikre biodiversiteten, især når biomaterialer i stigende grad udtrækkes fra naturen for at omstille fra olie af hensyn til klimaet.

Der er en voksende bekymring for, at klimaomstilling og det øgede ressourcetræk på økosystemerne fører til uoprettelige skader på biodiversiteten. Denne bekymring deles også i erhvervslivet og skal håndteres med en større forståelse for, hvordan vi kan udtrække under hensyn til bevaring af biodiversiteten, så dyr og planter sameksisterer i gode levesteder.

Bekymrende markedsudvikling
I dag er der flere og flere erhvervssektorer, der forståelig nok i klimaets navn lægger beslag på stadig flere biomaterialer og bioaffald til fremstilling af produkter. I Danmark kommer det typisk fra skov og landbrug.

Disse biomaterialer og ikke-udnyttede biorester indeholder et kæmpe potentiale for at nedbringe klimabelastningen og skal udnyttes. Dog ikke på bekostning af biodiversitet.

Vi ser en markedsudvikling, der er bekymrende for biodiversiteten. For eksempel er det globale forbrug af bioplast vokset eksplosivt og er femdoblet siden 2010 til 6,0 millioner ton årligt. Bioplast bruges fortrinsvis til emballager, men også til elektronik, byggeri, transport, malinger, forbrugerprodukter og tekstiler.

Fra vores skove udtages træ til fremstilling af energi, papir og byggeri, og dette påvirker også biodiversiteten i negativ retning. I dag er der kun få pletter på det danske landkort, hvor dyr og plantearter ikke er truet og i fare for at forsvinde. Det er ikke ok.

Svær balancegang mellem natur og erhverv
Set fra Dansk Erhvervs stol skal biodiversitetspakken derfor bidrage til en holdbar balance mellem erhvervslivets og naturens interesser. Vi skal fortsat kunne udtrække biomaterialer til fremstilling af mindre klimabelastende materialer og produkter, men samtidig er der brug for mere viden om, hvornår man skal stoppe, så biodiversiteten ikke belastes. Det er en svær balancegang, men det skal lykkes, hvis dyr og planter også i fremtiden skal have gode levesteder.

Tager vi udgangspunkt i vores skove, så ved vi for lidt om, hvornår biodiversiteten ikke påvirkes eller bliver det, når vi høster træ. Det at drive forretning i dag ved brug af biomaterialer kan vise sig at være miljøskadelig, når vi får den fornødne viden og dokumentation.

Der er ikke enighed om solide indikatorer og definitioner, der kan sikre biodiversiteten efter en høst og eventuelt fortælle, om den skal have en hvilepause. Vi mangler certificering, der kan sikre dokumentationen og sporbarheden til markedet.

I Dansk Erhverv repræsenterer vi blandt andet virksomheder, der bruger mere og mere bioplast til for eksempel emballager og produkter, men vi ved kun lidt om, hvad det betyder for biodiversiteten. Det samme kan siges om alle andre erhvervssektorers udtag af biomaterialer fra naturen.

Skal visse sektorer have fortrinsret?
Vi har brug for viden til at udvikle bæredygtige langsigtede forretningsmodeller baseret på biomaterialer. Det er ikke sundt for forretningen og omdømmet, hvis det pludseligt viser sig, at ens forretning skader biodiversitet og natur.

Forskning, viden og bioindikatorer, der måler på biodiversiteten og fortæller, hvornår den belastes eller ikke gør efter udtag af biomaterialer skal igangsættes. Så skal det kunne dokumenteres, at det sker i balance. Dette kan vi ikke tilstrækkeligt i dag, og der er ikke enighed om, hvordan man måler og beregner.

Man bør diskutere fra politisk hold, om biologiske restprodukter og "bioaffald" bør anerkendes som knappe ressourcer, og hvorvidt der er brug for en vejledende prioritering, hvornår og brug af biomaterialer giver den største samfundsværdi, som kan anvise fortrinsret til visse sektorer.

Bør flytransport få fortrinsret til biomaterialer, fordi de er udfordret af at få fat på mere klimavenlige alternativer frem for virksomheder, der ønsker at fremstille emballager af bioplast, når nu de kan vælge at lave dem af almindeligt genanvendt plast eller andre materialer?

Så er der brug for en klar definition af, hvornår der er tale om bioaffald, og hvornår der ikke er. Dette kan muligvis bidrage til, at der kan komme mere dødt træ i skovbunden til glæde for biodiversiteten.

I dag har vi omkring fire kubikmeter dødt træ per hektar i en dansk gennemsnitsskov. Tyske forskere anbefaler 20 kubikmeter til en biodiversitet i balance. Hvor niveauet skal ligge i en dansk skov, er en af de vigtige diskussioner.

debat@altinget.dk