Biolog: Naturen kan selv
DEBAT: Det er ren bondementalitet at tro, at naturen er noget, som skal dyrkes og plejes og kontrolleres for ikke at løbe løbsk, skriver biolog Rasmus Ejrnæs.
Af Rasmus Ejrnæs
Biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet
Undersøgelse på undersøgelse viser, at naturen mister mangfoldighed omkring os. Både globalt og i Danmark.
Man kan komme med gode og dårlige forklaringer, men det hjælper ikke. Der skal radikalt anderledes boller på suppen, hvis vi vil vende udviklingen.
Slip naturen fri
I mit første indlæg, forklarede jeg hvorfor det vigtigste tiltag af alle består i at give naturen ægte plads. Det har vi i den grad forsømt i Danmark. Lad os lege, at det blev til virkelighed, for så opstår det næste spørgsmål: Hvad skal vi gøre på de arealer, som disponeres helhjertet til natur?
Det provokerende svar er: Ingenting! Det er nemlig noget af det eneste, vi er ret sikre på virker. Stort set alle de 37.000 vilde arter, vi kender fra den danske natur, har en evolutionær historie, der er meget ældre end menneskets.
De var her før os, og det gik udmærket, indtil vi gav os til at jage dem og dernæst lægge beslag på jorden til landbrug og skovbrug. I dag har vi fortrængt de fleste vilde arter fra vores dyrkningssystemer. Når vi eftersøger de truede arter i dag, skal vi derfor kigge i gamle udyrkede skove, i kysternes klitter, strandenge og skrænter og i ådalenes våde enge og moser.
Tro nu ikke, at biodiversitet reddes med venlig og giftfri dyrkning af muldjorden. I Danmark finder vi langt flere truede arter i råstofgrave og på forsvarets sønderbombede terræner. Truede humlebier flyver talrigt over Cheminovas giftdepot. Økologisk landbrug er for vores skyld, ikke for sommerfuglenes.
Regel nummer 1
Naturen kan selv. Lad være med at tro, at naturen er noget, som skal dyrkes og plejes og kontrolleres for ikke at løbe løbsk. Det er ren bondementalitet.
Der er brug for en lille modifikation af regel nummer 1: Vi mennesker har drænet og gødsket og sået og plantet og kystsikret. Vi har tillige udryddet næsten alle de store dyr og puttet resten i staldene.
Hvor eventyrligt det end lyder, burde en naturlig europæisk fauna i vores tid indeholde dyr som skovelefant, næsehorn, sabelkat og huleløve. Altså ved siden af urokse, bison, vildhest, bjørn, los, ulv, vildsvin, bæver, elg, krondyr, dådyr og kæmpehjort. Mange af arterne er væk for altid, men naturen kan godt blive lidt vildere alligevel. Så her kommer modifikationen:
Regel nummer 2
Genopret de naturlige fysiske rammer, hvor det er muligt. Slå dræn i stykker, kast grøfter til og genskab variation og næringsfattige jordbundsforhold, så der bliver mere plads til vilde planter. Giv plads til kysternes erosion og vandløbenes oversvømmelser. Naturen skal have lov at være vild.
Regel nummer 3
Sæt store dyr ud i naturen igen. Hvis områderne er store nok, kan det være vilde dyr som bisoner, hjorte og vildsvin eller heste og kvæg, som forvildes. I mindre områder kan det være naturkvæg eller robuste heste, der holdes så naturligt som muligt. Det er vigtigt, at græsningen efterligner naturen frem for at blive dikteret af produktionsmål.
Når det er så enkelt, hvorfor har vi så ikke gjort det endnu? Det skyldes til dels, at vi har været for nærige og grådige til at afsætte plads, for sådan en vild natur kræver meget plads.
Men det skyldes også de mange beslutningstagere, som stadigvæk tror, at naturen skal plejes og tugtes for ikke at løbe løbsk. Vi leger bønder for Vor Herre. Det er ellers både nemt og billigt at slippe naturen fri. Og midt i en verden af trist, grå nødvendighed, kunne man på den måde tilbyde danskerne store oplevelser i en forunderlig natur, vi kunne være stolt af.
DN: Fjern skadelige subsidier og negative incitamenter
Hækkerup: Naturindsats er ikke kun landbrugets ansvar
