Auken: Fra vandløbslov til afløbslov?
DEBAT: Det er ikke uberettiget, at en lang række naturfolk, lystfiskere og borgere står med en frygt for, at regeringens vandløbslov-udvalg er skabt for at fjerne miljøhensynene i vandløbsloven, skriver Ida Auken (R).
Af Ida Auken (R)
Miljøordfører
Forestil dig et smukt levende vandløb, der snor sig gennem landskabet. Det har flere formål. Det er en slags vandvej, der leder vandet fra det ene sted til det andet, og så er det hjemsted for dyr og planter.
For 35 år siden lavede Danmark en ny vandløbslov, der var epokegørende ved som noget helt nyt at skabe en balance mellem behovet for afvanding af by og land på den ene side og på den anden side et ønske om miljøhensyn til vandløbenes dyre- og planteliv.
Denne vandløbslov brød med 100 års ensidig ødelæggelse af vandkvaliteten med omfattende udretninger af vandløb, uddybninger og hårdhændet vedligeholdelse, som medførte at en lang række arter af fisk, smådyr og vandplanter forsvandt eller blev sjældne i vores vandløb.
Igennem de seneste 35 år er det lykkedes at genskabe meget af det tabte, og vi har i dag mange fine vandløb med et rigt dyre- og planteliv til glæde for befolkningen og ikke mindst lystfiskerne. Danmark er nu sat på verdenskortet som et turistområde for sportsfiskere, der strømmer hertil for at fange havørreder og laks i vores vandløb og langs kysterne.
Klimaudfordringer
Vi har de seneste 25 år oplevet stigende mængder regn og oversvømmelser bl.a. på grund af klimaforandringerne. Det har givet problemer i lavtliggende områder og har medført, at flere landmænd har ønsket at grave dybere i deres vandløb og fjerne flere planter.
Skånsomt vedligehold kan mange steder gøres, så balancen mellem afvanding og natur bevares. Men mange vandløb lider af, at de er gravet så dybt ud, at der ikke længere er et fald i dem, og dertil kommer at en række landmænd har dyrket jorden helt ned til vandløbet, hvorfor vandløbets brinker har sat sig.
Oversvømmelser som følge af disse to ting kan man ikke grave sig ud af. Og regningen for det tabte land skal ikke ende hos skatteborgerne.
Når fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen nu ønsker at se på vandløbsloven igen, har Radikale tre hensyn: for det første at balancen mellem natur og afvanding bevares, for det andet at der tænkes sammenhængende, så den ene nabos vand ikke ender med at give problemer hos den anden nabo eller den nærliggende by, og for det tredje at regningen for problemerne med oversvømmelser ikke ender hos skatteborgerne.
Ubalance i ekspertudvalg
Derfor mener vi, at der mangler en balance i den ekspertgruppe Esben Lunde Larsen har nedsat. Gruppen indeholder kun to aktive forskere, mens resten er enten embedsmænd, erhvervsfolk eller lobbyister. Der er således kun en repræsentant fra kommunerne, som står med det daglige ansvar for administration af vandløbsloven, og ingen repræsentanter fra de grønne organisationer, som ellers er høringsberettigede i alle vandløbssager.
Det er derfor ikke uberettiget, at en lang række naturfolk, lystfiskere og borgere står med en frygt for, at ekspertgruppen er skabt for at fjerne miljøhensynene i Vandløbsloven, så de sidste 35 års flotte resultater med vandløbsrestaurering og miljøforbedringer vil gå tabt. Vi vil ikke have en afløbslov. Vi vil have en vandløbslov.
Professor: Hvad skal vi bruge havet til?
Ny debat om vandløbsloven
