Alliance of Biosolutions, Pond & designer: Bioløsninger er den grønne tråd i fremtidens tekstil og klimamål

Sektoren for biosolutions tilbyder et enormt uudnyttet potentiale, når det gælder klimaløsninger, grønne jobs og eksport. Derfor er der brug for mere politisk opmærksomhed på sektoren, så flere løsninger kan komme i spil, skriver Anne Lerche, Thomas Brorsen Pedersen og Henrik Vibskov.

Af Anne Lerche, Thomas Brorsen Pedersen og Henrik Vibskov
Hhv. sekretariatschef, Alliance for Biosolutions hos Dansk Erhverv, CEO, Pond og bestyrelsesmedlem, Alliance for Biosolutions og professor og designer

I denne uge rammer en lille sending helt særlige poloshirts Bornholm i forbindelse med Folkemødet.

Det kan ikke ses med det blotte øje, men de nye poloshirts er strikket af såkaldt bioplast – en materialetype, der er består af planter og som er udviklet og fremstillet af den århusianske virksomhed Pond.

Henrik Vibskov står bag designet af poloshirten og er den første danske designer, der har eksperimenteret med at bruge Ponds bioplast som materiale til sine designs.

Formålet med samarbejdet er at showcase for politikerne og gæsterne på Folkemødet, hvad vi kan i Danmark med ”biosolutions” eller såkaldte bioteknologiske klimaløsninger. Tøj lavet af græssaft er ikke set før, og potentialet til at skalere er stort.

Tøj af græs og plantesaft

Tekstilindustrien vurderes at stå for 10 procent af den globale udledning af CO2 ifølge EU. Særligt på grund af det store forbrug af syntetiske fibre, som polyester, der er baseret på råolie.

Bioplast kan blandt andet erstatte polyester i tekstiler og dermed bidrage til at reducere tøjindustriens ressourceforbrug og det globale behov for fossile råstoffer. 

Ponds bioplast er udelukkende baseret på planter skabt af fotosyntese og kan optage og lagre op mod 2 kilo CO2 per kilo materiale, ifølge Pond. Det såkaldte ”recirkulerbare og komposterbare biosresin”, gør det nemlig muligt at lave tøjfibre af kulhydratholdig plantesaft, herunder sidestrømme fra landbruget såsom græs.

{{toplink}}

Poloshirten baseret på græs er bare ét konkret eksempel ud af mange på en biosolution.

Biosolutions er mange ting og dækker over en lang række biologiske løsninger, der kan bidrage til at reducere CO2-udledning og sætte fart på en grønne omstilling inden for blandt andet landbrug, fødevarer, tekstil, byggeri og så videre.

Fælles for alle løsningerne er, at hvis vi udbreder dem i større skala end i dag, kan de for alvor være en katalysator i den grønne omstilling og hjælpe os med at indfri de globale klimamål.

Uudnyttet potentiale i biosolutions

En rapport fra Copenhagen Economics, foretaget for Alliance for Biosolutions (2022), estimerer, at vi alene med de løsninger, sektoren for biosolutions tilbyder i dag, kan reducere den globale CO2 udledning med otte procent og øge markedet for biosolutions til mere end 105 milliarder kroner i 2030.

Men i mange tilfælde forsinker den nuværende danske og særligt europæiske lovgivning innovative biosolutions i at træde ind på markedet.

Det skyldes, at de biologiske teknologier og deres slutprodukter spænder meget bredt regulatorisk set, og at de ikke reguleres efter ét sæt regler. Eller måske er løsningerne omfattet af regler med et kemisk eller fossilt udgangspunkt, der ikke tager højde for innovation inden for bioteknologien.

I andre tilfælde står løsningerne klar i kulissen, men mangler at blive testet i større skala.

Sektoren for biosolutions tilbyder således et enormt uudnyttet potentiale, når det gælder klimaløsninger, grønne jobs og eksport. Derfor er der generelt brug for mere politisk opmærksomhed på sektoren, så flere løsninger kan komme i spil.

Hvis vi igen skal kaste et blik på tekstilindustrien, så handler den bæredygtige omstilling ikke kun om at nedbringe produktionen og forbruget. Men også om at producere med nye materialer, der er mere skånsomme for vores planet og som lettere kan genanvendes.

I dag genanvendes kun under 1 procent af det brugte tøj til at lave nyt tøj, ifølge Ellen MacArthur Foundation. Det skyldes især, at mange tekstiler består af forskellige typer fibre, der besværliggør genanvendelsesprocessen.

Bioplast er som materiale mere skånsomt for naturen og det kan lettere genanvendes end fossile produkter. Derfor er det interessant for tekstilbranchen at begynde at kigge i den retning og teste de nye materialer.

Med innovativt design, nye materialer og flere kreative partnerskaber, kan Danmark gå forrest i den grønne omstilling. Lige nu har vi allerede muligheden for at minimere ressourceforbruget og nedbringe udledningen fra vores tekstiler i fremtiden.

Let’s move!

{{toplink}}

Forrige artikel DI Bio: EU's lovgivning skal opdateres, hvis kulstof skal blive til guld DI Bio: EU's lovgivning skal opdateres, hvis kulstof skal blive til guld Næste artikel Novo Nordisk Fonden & Novo Holdings: Utidssvarende regulering standser bæredygtige bioløsninger i Europa Novo Nordisk Fonden & Novo Holdings: Utidssvarende regulering standser bæredygtige bioløsninger i Europa