Bæredygtig produktion betyder også økonomisk bæredygtighed
DEBAT: Debatten om landbrugets krise fortsætter. Miljøteknologi-virksomheden Infarm påpeger i dette indlæg, at landbruget skal have gevinsterne ved at indføre miljøteknologi.
Administrerende direktør, Infarm A/S
Alle taler om vejret og landbrugets krise, men hvad gør vi ved det?
Situationen er mere bundfrossen end nogensinde...
Klare rammebetingelser er forudsætningen for, at erhvervet kan udvikle sig. Rammerne sætter også dagsordenen for, hvilke miljøteknologier der udvikles til branchen som byggesten, der muliggør strukturudviklingen. Strukturudvikling og konsolidering er forudsætningen for en forbedret konkurrenceevne i erhvervet.
Rammebetingelserne, i form af de mange gode tanker i Grøn Vækst, er lagt på bordet. Teknologierne findes allerede, og meget nyt er undervejs. Hvordan får vi genstartet strukturudviklingen som dynamoen, der skal forbedre konkurrencekraften?
Grøn Vækst ender i værste fald som sort afvikling af et vitalt dansk valutaskabende erhverv, og ikke mindst: en fortsat nedfrysning af strukturudviklingen er direkte skadelig for naturen, da de nye miljøvenlige bedrifter forbliver på tegnebrættet.
En snæver optik
Danske malkekvægs- og svineproducenter har brug for en hjælpende hånd, der sikrer, at et trængt erhverv får gavn af de gevinster, der opstår ved indførelsen af miljøteknologi.
Jeg kan derfor helt tilslutte mig Mariann Fischer Boels udsagn om, at vi som samfund har pligt til at støtte landmændene, når vi i stigende omfang forlanger, at de skal bidrage til løsningen af samfundets miljø- og klimaudfordringer.
Vi oplever, at nogle skyder skylden for landbrugets økonomiske situation på eksisterende miljøkrav og teknologier. Det mener vi skyldes:
At der stadig findes miljøkrav, der er udformet som metodekrav.
Det generelle ammoniakreduktionskrav og afstandsgrænser pga. lugt er overordnede begrænsninger: - relativt klare og forståelige. Uanset dette er nedfældning af gylle, overdækning af gyllebeholdere, flydelag mv. metoder, der stadig står til troende, uanset om de gør gavn eller ej.At der anvendes en for snæver optik.
Der opregnes udelukkende de direkte meromkostninger, hvorimod bidrag fra f.eks. forbedret dyrevelfærd, arbejdsmiljø og produktivitetsforbedringer overses.
Se på sammenhængen
Dernæst er det væsentligt at se den sammenhængende biogaskæde fra "dyr til (gas)fyr". Gylle skal håndteres miljømæssigt på bedriften, og forarbejdes, så det blot er fiberen, der skal transporteres som råmateriale til det centrale biogasanlæg. På gården forbliver næringsstofferne i form af gødningsvæske, ultimativt som næringsstoffer og rent vand. Processerne skal hænge sammen, og skal vurderes som en samlet livscyklus, frem for isolerede tiltag.
Dertil kommer, at nye teknologier medfører nye og måske uventede sidegevinster. Som eksempel miljøteknologi, der reducerer udslippet af klimagasser fra gyllen.
Burde man ikke overveje at give landmanden gevinsten for dette potentielt store bidrag til klimaindsatsen?
Regelsaneringer, helhedsbetragtninger og adgang til sidegevinsterne er indlysende elementer i at genstarte strukturudviklingen og øge konkurrencekraft og økonomisk bæredygtighed.
Måtte foråret komme tidligt i år.
Fortsat åbenhed om miljøforskning
