Connie til kommuner: Husk nu anlægsloftet

DEBAT: Anlægsloft er ingen undskyldning for ikke at lave energibesparende investeringer. Husk blot at regne udgiften ind i budgetterne i tide, skriver Connie Hedegaard (K) til kommunerne.

Af Connie Hedegaard (K)
Klima- og energiminister

Det er budgetlægningstid i kommunerne. Overalt i landet lægges der til og trækkes fra for at lægge det puslespil, der skal blive til økonomien for næste år.

Og her er der én post, jeg vil opfordre alle kommunalbestyrelser og byråd til at være særligt opmærksom på:

Husk nu at sætte penge af til at lave energibesparelser.

For ja, ironisk nok koster det noget at spare penge. På den korte bane kræver det investeringer at gå i gang med de projekter, som over årene kan spare masser af varme og strøm - og altså penge.

Flere kommuner har klaget over, at de ikke kan få lov til at bruge penge på klimavenlige energibesparelser til næste år, fordi de så vil blive modregnet på grund af anlægsloftet.

Jamen kære kommuner, det er jo derfor, at I som ansvarlige politikere skal regne energibesparelserne ind allerede NU, hvor I sidder og lægger budgetter - på samme måde, som I regner alle mulige andre udgifter ind.

Denne udgift er blot lidt sødere end de andre, fordi den med tiden bliver til en indtægt. Og på den måde undgår I at blive modregnet senere. Med solid anlægsramme for 2009 er der al mulighed for at sætte penge af nu.

Heldigvis har mange kommuner prioriteret energibesparelser.

Forrige artikel Råd: Regeringen sikrer ikke ren luft Næste artikel Regeringen afhængig af landbrugets klimaindsats Regeringen afhængig af landbrugets klimaindsats