Fem måder at sikre sundt vand i Danmark

DEBAT: DANVA's direktør kommer her med fem bud på, hvordan Danmark sikres rent vand i fremtiden. Det kræver bl.a. en revolution af landbruget.

Af Carl-Emil Larsen,
direktør i DANVA

Klimaændringer, monsterregn og landbrugets intensive dyrkningsmetoder er problemer, vi skal løse, hvis vi også i år 2030 skal tappe sundt vand ved hanerne. For at samle kræfterne i denne kamp samledes vandsektoren sidste år til en Vand Camp, hvor 48 eksperter udarbejdede 12 konkrete initiativer til sikring af sundt vand.

Fem af initiativerne har sidenhen fået en særlig omgang, og torsdag 24. april blev de præsenteret for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Fem initiativer fra Vand Camp 07 blev 24. april præsenteret til medlemmer af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Fælles for de fem initiativer er, at eksperterne fra vandsektoren mener, at man med disse initiativer kan sikre, at vi også i 2030 har sundt vand i undergrunden, i hanerne og i vandløb, søer og hav. De fem initiativer gør det selvfølgelig ikke alene, men de kan være et skridt på vejen.

Initiativerne er:

  • Grundvandsbeskyttelse

  • Omlægning til økologisk landbrug

  • Fokus på installationer

  • Gylle væk fra markerne

  • Rain Lab

Hjemmel til bedre grundvandsbeskyttelse
Mht. grundvandsbeskyttelse, så ønsker eksperterne sig, at lovgivningen fremover skal give vandforsyningerne en reel mulighed for at beskytte grundvandet - især i nitrat- eller pesticidsårbare områder.

Landmænd, der ejer og dyrker jorden på konventionel vis i nærheden af en grundvandsboring, kan nemlig forurene grundvandet og dermed ødelægge boringen.

En løsning er, at forsyningen indgår aftaler med disse landmænd om at opkøbe jorden. Men hvis blot én landmand ikke ønsker at sælge, så har kommunen og forsyningen ingen hjemmel i loven til at presse ham, og han kan således stikke en kæp i hjulet på et projekt, som har stor betydning for mange mennesker. Derfor skal vi have muligheden for en reel forkøbsret, når der er tale om statsligt indsatsområde for skovrejsning, boringsnære beskyttelsesområder, eller nitrat- og pesticidsårbart område. Herudover kan man forstille sig, at kommunerne også får mulighed for at opkræve et beløb til aktiv grundvandsbeskyttelse - på linje med vandforsyningerne - som en del af grundvandsgebyret (jf. VFL § 52c).

Vandforsyninger giver tilskud til omlægning til økologisk jordbrug
Grundvandsbeskyttelse bliver så meget desto vigtigere, fordi vi i dag ser et kraftigt fald i økologiske landbrugsarealer. Kun 5 pct. af det samlede landbrugsareal bliver anvendt til økologisk landbrug, og der er sket et fald på 20 pct. siden 2002. Økologi er et godt middel til at beskytte grundvandet, fordi der ikke bruges pesticider og kunstgødning. Hertil kommer, at man med bræmmer langs vandløb forhindrer næringsstoffer i at udvaskes til vandmiljøet, og generelt øger man naturoplevelsen, fordi bræmmerne fungerer som leveområder for dyr og planter.

For at vende nedgangen i økologiske brug har en gruppe under Vand Camp nu sammen med Københavns Energi, Århus Vand og Spildevand, Forsyningsvirksomhederne Esbjerg og Økologisk Landsforening iværksat et gratis omlægningstjek til landmænd, der overvejer at skifte fra konventionel til økologisk landbrugsdrift. Indtil nu har tre danske vandforsyninger sammen med Økologisk Landsforening givet tilsagn om at støtte kampagnen med ca. 90.000 kr. Pengene skal bruges til at sende konsulenter ud til de konventionelle landmænd, der overvejer at skifte til økologisk drift, og lave et gratis omlægningstjek.

Landmænd i de tre forsyningers områder kan frem til 9. maj tilmelde sig et gratis omlægningstjek hos DANVA på danva@danva.dk.

Gylle væk fra markerne om 10 år
Vandeksperterne ser gerne, at synet af gyllesprederen skal høre fortiden til. Gyllen skal i stedet køres til biogasanlæg. Ved fuld udbygning af biogasanlæg til håndtering af gylle fra alle svineproducenter i Danmark kan vandmiljøet nemlig årligt spares for ca. 20.000 tons kvælstof, 6.000 tons fosfor, og Danmarks udledning af drivhusgasser vil tilmed reduceres med ca. 3 pct., viser tal. Derfor skal teknologiudviklingen på området stimuleres med et forsøgs- og besøgsanlæg.

Formålet med anlægget er:

  • At kunne demonstrere den bedst mulige teknik på området (BestAvailableTechnic)

  • Udvikling af nye teknologier

  • Anvise måder til forbedring af driftsøkonomien

  • Forbedring af vandmiljø og klima

  • Understøtte regeringens energimålsætning (ved etablering af 40 - 50 anlæg frem til 2012)

Rain Lab
Med klimaændringer og monsterregn er der behov for, at vi fremover anser regnvand som en ressource, og vi håndterer det bevidst og intelligent i stedet for at lade det løbe ukontrolleret rundt i byerne og forvolde skader. Byerne skal klimatilpasse deres afløbssystemer til fremtidig regn, og borgernes og samfundets værdier skal sikres. Eksperterne foreslår derfor, at der etableres et nationalt videnscenter for regnvandsløsninger, der kan formidle og igangsætte demonstrationsprojekter for regnvandsløsninger, der udnytter de store mængder regnvand på en bedre måde. 

Rain Lab skal:

  • Videreudvikle, anvende og formidle udenlandske og danske erfaringer

  • Tage hånd om klimatilpasning og skabe den smukke by

  • Skabe synergi på tværs af faggrænser

  • Deltage i demonstrationsprojekter

Fokus på installationer
Sidst, men ikke mindst, ønsker eksperterne at komme kvalitetstab i ledningsnet og installationer i forkøb. Man forestiller sig undersøgelser, der stiller skarpt på installationer og forsyningsledninger for at sikre, at dårligt plastmateriale og lang opholdstid i ledningsnettet ikke forringer kvaliteten. Herudover skal man i højere grad kigge på forbrugernes egne ledningssystemer og vandhaner.

Vand Camp 2008
I styregruppen bag Vand Camp tror vi, at vi har haft en god timing med initiativerne. Alle taler vand, og klimaspørgsmålet er på alles læber. Med Vand Camp viser vi, at vi allerede er i gang med at løse problemerne og at vi tænker fremadrettede løsninger, der skal forebygge forureningsproblemer. Vi har allerede holdt møder med miljøministeren, med Miljø- og Planlægningsudvalget og med et hav af embedsmænd og vi ser frem til at se initiativerne vil udfolde sig i og blive implementeret i lovgivning og ude hos den enkelte landmand. Men med Vand Camp viser vandsektoren også, at den er rigtig god til at samarbejde. Samarbejde er blevet nøgleordet for, at der kan sikres helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Dette momentum ønsker vi at udnytte ved igen at afholde en Vand Camp i 2008.

Køb af 1 liter økologisk mælk sparer 200 liter grundvand for sprøjtegifte 
Resultatet er fremkommet ved dette regnestykke:

Under 1 hektar landbrugsjord dannes 1.500.000 liter grundvand pr. år.

På 1 hektar økologisk mark produceres foder til 1 ko, som producerer 7.500 liter mælk på et år.

Når der produceres 7.500 liter økologisk mælk, friholdes 1.500.000 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte. Det svarer til, at 1 liter økologisk mælk sparer 200 liter grundvand for pesticider.

Hvad er et omlægningstjek?  
Et omlægningstjek består af fire elementer:

  • En forberedende telefonsamtale

  • Udsendelse af mappe til landmandens forberedelse

  • Afvikling af selve omlægningstjekket på gården

  • Opfølgning

 

Mere information om omlægningstjek findes på www.okologi.dk/landmand.  

Forrige artikel Hvem holder du med, Troels Lund? Næste artikel Mærker med mening? Mærker med mening?