Miljøminister i nyt samråd om gaslager

FORURENING: Steen Gade (SF) indkalder nu for anden gang miljøministeren i samråd om Energinet.dks udskylning af gaslagre i Limfjorden. En udskylning vil tilføre fjorden flere tungmetaller og dermed være et brud på vandrammedirektivet, mener han.

Der er stadig udsigt til flere tungmetaller og mere fiskedød i Limfjorden, hvis Energinet.dk får tilladelse til at skylle sine underjordiske gaslagre ud i fjorden. I hvert fald ifølge Steen Gade, medlem af Miljøudvalget, som nu for anden gang indkalder miljøminister Karen Ellemann (V) i samråd om sagen.

"Jeg vil have ministeren til at tage stilling til, om der overhovedet er behov for en udskylning," siger Steen Gade.

Miljøministeren var tilbage i april måned i samråd om samme sag. På det tidspunkt var problemet for blandt andet Steen Gade og miljøordfører Per Clausen (EL), at ministeren ville give tilladelse til, at Energinet.dk kunne udvide gaslagrene i Limfjordens undergrund fra nuværende syv til 16 over en periode på 20 år. Ministeren tilkendegav, at miljøet ifølge en VVM-undersøgelse ikke ville tage skade af udledningerne, men fiskerne, lokale beboere, SF og EL var af den modsatte overbevisning.

Login