Topforsker undersøgte New Yorks kunstmiljø i to år: Her er hendes bud på, hvorfor arbejdsmiljøet også er under pres i dansk kulturliv

Vi kender alle sammen stereotypen. Den flamboyante kunstner, der drikker lidt for meget, siger lidt for upassende ting og er styret af sin kreativitet.

Det lyder mest som noget fra en film, men ifølge den amerikanske sociolog Hannah Wohl, der har forsket i New Yorks kunstmiljø, kan denne stereotyp faktisk være en del af årsagen til, at der gang på gang er problemer med arbejdsmiljøet i kulturbranchen.

“Der er meget mere afslappede normer omkring, hvad der er passende opførsel end i så mange andre brancher,” siger hun og tilføjer:

“Der er nemlig en forventning om, at kunstnere opfører sig excentrisk, fordi excentricitet er associeret med kreativitet. Derfor er det ikke lige så tabubelagt at opføre sig kontroversielt i kulturbranchen,” siger hun.

Gang på gang har kunstneriske arbejdspladser trukket forsider i medierne med et dårligt psykisk arbejdsmiljø som omdrejningspunkt. Listen er lang, og seneste eksempel går ikke mere end et par uger tilbage.

I slutningen af november klagede 20 ansatte på Arken Museum for Moderne Kunst over den “frygtkultur”, der er blevet skabt på arbejdspladsen.

“Vi oplever en alvorlig grad af stress og en konstant frygtkultur blandt os medarbejdere, der er forårsaget af krænkende adfærd, grænseoverskridende handlinger og magtmisbrug,” skriver medarbejderne i brevet ifølge Jyllands Posten.

Indirekte trusler, nedsættende kommentarer og faglig umyndiggørelse er ifølge medarbejderne hverdagskost på museet, og det er ikke første gang, at et arbejdsmiljø i kulturbranchen bliver beskrevet på den måde.

Seneste navne på listen er blandt andet ARoS, Fotoskolen Fatamorgana og filmselskabet Zentropa.

Men hvad er det for nogle strukturer, der giver det giftige arbejdsmiljø i kulturbranchen plads til at gro?

En rapport fra det europæiske kulturnetværk EENCA viser, at kulturbranchen generelt i Europa er præget af dårlige arbejdsvilkår. Her fremhæves tendenser som løsansættelser, overarbejde uden afspadsering og manglende aftaler om mindsteløn.

Samtidig har Hannah Wohl, der er professor ved University of California, brugt to år på at lave et etnografisk studie, der undersøger New Yorks kunstmiljø. Det har resulteret i bogen ‘Bound by Creativity’, hvor hun forklarer, at det ikke er nogen overraskelse, at kulturbranchen kæmper med dårligt arbejdsmiljø.

“Jeg tror ikke, at det var tilfældigt, at MeToo-bevægelsen startede i den kreative branche,” siger hun og tilføjer:

“Til en vis grænse bliver den excentriske kunstnertype nemlig hyldet i kunstverdenen, fordi folk gerne vil opleve en boheme og kunstnerisk livsstil.”

Artiklen fortsætter efter tidslinjen.

Kreativitet bliver undskyldning for grænseoverskridende opførsel

Det er ikke kun i Danmark, at problemer med arbejdsmiljøet vælter frem i den kunstneriske branche. Vender man blikket udad går samme problemer igen i udlandet, hvilket MeToo-bevægelsen har været bevis på verden over.

Når det ene dårlige arbejdsmiljø efter det andet kommer frem i søgelyset, kan man have svært ved at forstå, hvorfor der er så mange, der ønsker at være en del af kulturbranchen.

Men de strukturer, der kan være med til at avle et usundt arbejdsmiljø, kan faktisk også være noget af det, der lokker folk mod kulturbranchen til at starte med.

“Det er et tveægget sværd. De uformelle strukturer og det faktum, at det ikke er et ni til sytten job, er faktisk noget af det, der tiltrækker mange mod den kreative branche til at starte med,” siger Hannah Wohl.

Hannah Wohl fortæller om en specifik kunstner fra miljøet i New York, der blandt andet kaldte en kunsthandler for en “fed ko” til en fernisering, og som fik sine kunststuderende til at sove i kolde lagerbygninger og vaske sig med vandslanger for at forberede sig på det “fattige kunstnerliv”.

I dette tilfælde blev det ifølge Hannah Wohl ikke set som upassende opførsel, fordi kunstneren havde en høj status i kunstmiljøet.

“Grænsen for passende opførsel er forskellig alt efter konteksten. Kunstnere, der har en høj status, får mere frihed til at opføre sig som de vil,” siger Hannah Wohl.

{{toplink}}

Linjen mellem arbejde og fritid er sløret

Først var der en. Så to. Og pludselig var det en hel bevægelse.

Det startede med artiklen “Harvey Weinstein betalte sig gennem årtier fra anklager om sexchikane” fra New York Times tilbage i 2017. Her bliver den store filmproducer Harvey Weinstein hængt ud i offentligheden for krænkende adfærd, og MeToo-bevægelsen får en medfart, der stadig holder ved i dag.

Senest skrev 415 filmfolk et åbent brev til danske producenter om at gøre op med det usunde arbejdsmiljø præget af arbejdspres og “bølle-metoder” på arbejdspladsen.

Men man skal kigge mere end et par år tilbage, hvis man vil forstå, hvorfor det dårlige arbejdsmiljø går hånd i hånd med kulturbranchen. Ifølge Hannah Wohl skyldes det nemlig nogle grundlæggende strukturer i branchen.

“Grænsen mellem arbejde og fritid er meget sløret, fordi man bliver nødt til at være social og skabe netværk, hvis man vil opbygge en karriere,” siger hun.

Når den grænse bliver udvasket, kan det ifølge Hannah Wohl være svært at navigere i sin opførsel i forskellige situationer.

“De fleste folk inden for kunstverdenen har ikke en klar grænse mellem, hvordan de vil opføre sig i en arbejdsmæssig relation og en venskabelig relation,” siger hun.

Den amerikanske sociolog forklarer samtidig, at den kreative branche er et såkaldt “status market”. Det er ikke pengene, der driver folk fremad i branchen, men i stedet det at opbygge status og kravle op ad den hierarkiske stige.

“Når det eneste, du har at arbejde ud fra, er status, bliver du nødt til at opbygge relationer med personer, der har en højere status end dig selv. Derfor er det utroligt vigtigt at socialisere til fester og blive venner med folk i branchen,” siger Hannah Wohl.

Derfor er der også langt at falde, hvis man vælger at råbe højt om et grænseoverskridende eller ubehageligt arbejdsmiljø.

“Man arbejder hårdt for at opbygge de her relationer, og hvis man råber højt om et usundt arbejdsmiljø, risikerer man at brænde alle de broer, man har bygget. Det hele vender tilbage til en afvejning af, hvordan det vil påvirke karrieren at sige fra,” siger Hannah Wohl.

Seksuelle krænkelser i centrum

Der er særligt et problem, der kaster en skygge over den kreative branche. Seksuelle krænkelser dukker nemlig op i kulturbranchen gang på gang.

Siden Sofie Linde stillede sig på scenen til Zulu Comedy Awards i 2020 og fortalte, at hun i løbet af sine 12 år i mediebranchen har mødt “ekstremt mange magtfulde mænd, der har været pisse ulækre”, er sagerne væltet frem.

Det har ledt til, at Arbejdstilsynet i oktober har udpeget kulturbranchen som en ud af ni brancher, der får en særlig vejledningsindsats med fokus på seksuel chikane og andre krænkende handlinger.

“Et vigtigt første skridt er at tage snakken om grænser, god adfærd og omgangstone på ens arbejdsplads. I vejledningsindsatsen vil vi blandt andet inspirere og hjælpe virksomhederne til at sætte den dialog i gang,” siger Lars Toft Pedersen i en pressemeddelelse fra Arbejdstilsynet.

Ifølge Hannah Wohl kan en del af forklaringen på problemet være, at der er mere afslappede normer omkring at date inden for samme branche her i forhold til andre arbejdsfelter.

“Det er meget normalt at date folk inden for samme miljø, og der er meget mere afslappede regler omkring, hvad der er passende, især i forhold til hierarki.”

Derfor skal man dog ikke underkende de underliggende magtdynamikker, forklarer hun.

“Det kan være farligt, når man blander en romantisk relation sammen med en arbejdsrelation. Selvom man ikke bryder nogle formelle regler, kan der nemlig stadig være mange magtdynamikker i spil,” siger hun.

Og det er der da rigeligt med eksempler på i kulturbranchen. Bunken af sager om upassende forhold og magtmisbrug på arbejdspladsen er næsten ved at hobe sig for høj til at kigge hen over. Men alligevel tror Hannah Wohl, at det bliver svært at ændre på de grundlæggende strukturer i branchen.

“Jeg tror, folk er tilfredse med at have de her uformelle relationer til hinanden. Måske er tilfreds ikke det rette ord, men de ser det i hvert fald som den eneste måde at være i branchen,” siger hun.

mariemm@altinget.dk