Teracom: Radioens fremtid i politikernes hænder
DEBAT: Vi har i Danmark ikke været dygtige nok til at udvikle radioen. Head of Business Development for Teracom, Lars Kierkegaard, foreslår derfor, at man som på tv-området etablerer et udbud af de ledige frekvenser efter en såkaldt gatekeepermodel.
Af Lars Kierkegaard
Head of Business Development for Teracom
Danske dagblade og senere dansk tv har historisk set haft meget stor succes her til lands. Men ikke radioen, i hvert fald ikke som et kommercielt medie. I andre lande udgør radioens andel af det samlede reklamemarked både 6, 8 og 10 procent. I Danmark er det sølle 2 procent.
Vi har her til lands ikke været dygtige nok til at udvikle radioen, som man er lykkedes med i andre lande, og som ville have kunnet skabe en branche med arbejdspladser, vækst og spændende dansk indhold - og med afledte skatter og afgifter til den danske statskasse.
Men der er håb forude. Her i foråret skal Folketingets partier forsøge at nå til enighed om en mediepolitisk aftale, der bl.a. adresserer, hvordan man vil organisere det digitale radiomedie i fremtiden.
Og mulighederne er meget store, for digitaliseringen skaber nye frekvenser og plads til en lang række nye, landsdækkende radiokanaler. Men det kræver, at man i medieforliget træffer de rigtige beslutninger.
Vi skal have en gatekeeper, hvis radioen skal udvikles
Teracom, som allerede driver det mastebaserede radio- og tv-sendenetværk med landsdækkende tv (gennem Boxer) samt FM- og DAB-båndene, foreslår, at man som på tv-området etablerer et udbud af de ledige frekvenser efter en såkaldt gatekeepermodel.
En gatekeeper, der ikke selv driver radiokanaler, vil have maksimal interesse i at fjerne alle tænkelige barrierer for både gamle og nye radiokanaler. En gatekeeper vil have interesse i at sikre flest mulige radiokanaler med de bedst mulige vilkår. Hos Teracom tror vi, at hvis radiomediet skal udvikles her til lands, kræver det en gatekeeper, som er 100 procent fokuseret på denne ene opgave.
Nogle hævder, at en gatekeepermodel vil være et fordyrende mellemled. Vi mener det modsatte. Uanset hvem, som skal stå for opbygning, drift og vedligeholdelse af sendenettet, vil det koste de nødvendige investeringer.
Men hvis man udlægger disse opgaver til regionale sendesamvirker, som er blandt de foreslåede løsninger, risikerer man dels at miste synergi, dels at det så vigtige radio-sendenetværk etableres på vidt forskellige måder og med store forskelle i netværkets kvalitet - afhængig af kapitalstyrken hos de enkelte sendesamvirker samt de konkrete tekniske kompetencer hos medarbejderne i de enkelte samvirker.
Tanken ved sendesamvirker er, at de vil skulle drives af de lokale radiostationer, der findes rundt om i landet. Men hvis lokale radiostationer, som lever af det lokale/regionale reklamemarked, skal drive sendesamvirkerne, får man en ordning, hvor de eksisterende radiostationer har alt andet end et positivt incitament til at gøre vejen for nye radiostationer så let som muligt. - Faktisk risikerer man det modsatte, for hvorfor skal de eksisterende radiostationer medvirke til at gøre det let for nye at etablere sig i direkte konkurrence med dem selv?
En gatekeeper vil eliminere en interessekonflikt
Der er ganske enkelt en alvorlig interessekonflikt, og denne konflikt mener Teracom, at man eliminerer ved at vælge en model med en gatekeeper, som 100 procent tænker på at få succes for hele radiomediet - og ikke bare for sin egen radiostation.
Opgaven skal være ren og klar, og den må ikke forstyrres af uvedkommende og/eller sekundære hensyn, som kan forstyrre selve målet - at skabe et livskraftigt, dynamisk og udviklende radiomedie med stor mangfoldighed i form af en masse nye og gamle radiostationer.
En gatekeeper som Teracom vil kunne etablere nøglefærdige løsninger til nye radiostationer, som vil etablere sig på markedet - og med lige og transparente priser for alle. En sådan løsning kræver ingen kapitalbinding i sendenet.
Man er som radiostation blot "kunde" i radiobutikken Teracom, hvorimod et sendesamvirke vil kræve, at en ny radiostation vil skulle forpligte sig økonomisk og dermed påtage sig en risiko for de enkelte, regionale sendenet.
En sådan situation - frygter Teracom - vil betyde en kraftig neddæmpet interesse for radiomediet og derfor til syvende og sidst fastholde mediet på det nuværende leje, hvor kun DR har plads. Sådan behøver det ikke være.
EL: Private kunstfonde skal betale mere i skat
