EL: Private kunstfonde skal betale mere i skat
DEBAT: Der er brug for flere penge til kulturen, og et af de steder, man kan tage fat, er de private fonde. Hvis fondene begynder at betale mere i skat, vil der ryge en ekstra milliard i statskassen. De penge kan bruges på kulturlivet, lyder budskabet fra Jørgen Arbo-Bæhr, kulturordfører i Enhedslisten.
Jørgen Arbo-Bæhr
Kulturordfører i Enhedslisten
Når jeg mødes med folk fra kulturinstitutioner, siger de alle, at de mangler penge. De håber og tror på, at vi kan få flere penge, når vi snakker finansloven.
Men næsten hvert år får vi ikke flere midler til kulturen. Det er jo både for dårligt og undrer mig, når vi ved, at millioner mennesker tager del i kulturen næsten hver dag. Det handler om museer, teatre, biografer, medier, sport, film osv. På trods af det, bruger vi kun syv mia. kr. på finansloven – det er kun en procnet af de statslige udgifter.
Hvad skal vi gøre for at få flere penge til at udvikle vores kulturinstitutioner?
Vi betaler selv for kulturen
Sagen er jo, at der er mange penge, der bruges til kultur. Penge, som kommer fra de private. Det handler om medielicens, som går til tv og radio. Det er en gammeldags måde at inddrive penge til public service. De fattige betaler det samme i licens som de rige. Det ville være mere socialt retfærdigt, hvis vi stopper med at betale licens, og i stedet finansierer tv og radio over skatten. Det vil jeg tage op, når vi snart skal forhandle et nyt medieforlig.
De statslige penge til sporten kommer fra vores spillelyst, som bliver kanaliseret gennem Danske Spil. Det handler om en lille milliard, som bruges til idrætsorganisationer m.fl. Vi skal snart forhandle om et nyt idrætsforlig.
Jeg vil godt bruge penge på at finansiere Idrættens Analyseinstitut, som kan bruge dem til at få mere snor i matchfixing og de store klubbers fiskeri blandt de unge og børnene i de små klubber osv. Desuden skal vi bruge flere penge på at få ram på bagmændene bag doping, så det ikke kun bliver de aktive, som skal betale for deres brug af doping. Det er ikke mindst det vigtige, at vi skal have fat på dem, der står bag doping-industrien og handlen med dopingstoffer. Det er den bedste måde at få bekæmpet dopingmisbruget, også blandt de sportsaktive.
Desuden skal vi bruge lidt flere penge på Sport Event, gadeidræt og ikke mindst på at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder, så flere kvinder får bedre mulighed for at være idrætsaktive.
Hvor pengene skal komme fra? Ja, der er nogle penge, som skal komme fra hestesporten, som i dag får næsten 100 millioner kroner fra Danske Spil. Penge, som bruges til hestene og præmier til trænerne. Det er en underlig måde at bruge pengene på erhvervsstøtte, og det går til alt for få, som dyrker hestesport.
De private fonde bestemmer
Men noget af det vigtigste er, at vi skal tage fat på, at de private fonde i dag har alt for meget magt over for de mange kulturinstitutioner, som bliver direkte finansieret af penge fra de mange store fonde. Vi kender en række store fonde, som bruger nogle af deres penge til almengyldige formål og ikke mindst til kultur.
Det handler bl.a. om Augustinus, AP Møller, Nordea og Realdania fondene, som bygger på aktier i deres ”moderfirma”. De private fonde har oceaner af milliarder kroner, og de bruger masser af penge til at ”støtte” kulturen. Men problemet er, at de kan styre, hvem der får, og hvem der ikke får del i deres penge.
Når vi ser på fondenes bevillinger til en række museer, yder de støtte til anlæg, men ikke drift af museerne. Det betyder, at staten (Kulturministeriet) bliver presset til at give støtte til drift af museer, når de er blevet bygget. F.eks. søfartsmuseet i Helsingør blev bygget af millioner kroner fra bl.a. AP Møller Fonden og Augustinus Fonden. Det var et flot museum, men da det startede, manglede de ca. 10 millioner kroner til drift. Heldigvis har de fået styr på økonomien, så de kan køre museet videre.
Sagen er, at de forskellige fonde betaler for lidt i skat og får fradrag, når de bruger penge på almengyldige formål. Hvis fondene skulle betale skat på niveau med os andre, får vi ca. en milliard kroner mere ind i skat. Det vil give et boost inden for vores kultur og vil give os som politikere midler til at tage beslutninger, som betyder utroligt meget for vores kulturinstitutioner – tænk blot på en del af kulturarven, som f.eks. Fregatten Jylland.
På den anden side betyder en mere retfærdig skat fra fondene stort set ingenting for fondenes formuer, som i dag består af hundreder milliarder kroner.
