Have: Sådan skal vi gentænke vores kultureksport
DEBAT: Danmark har haft stor succes med kultureksport af tv-dramatik, men problemet opstår når vi skal formidle denne succes. Vi mangler en kultureksportfond, der kan løfte de projekter, som allerede har vist sig at være en succes, lyder budskabet fra Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation.
Af Christian Have
Kreativ direktør, Have Kommunikation
Lad os kigge tilbage over de seneste år. Hvad har formet fortællingen om Danmark ude i den store verden mere end noget andet? Mit svar er klart: Dansk film og tv-dramatik. Med Jagten, The Act of Killing og Helium har Danmark fået hele tre Oscar-nomineringer på én gang. Susanne Biers sejr med Hævnen står endnu friskt i hukommelsen, og det samme gør nomineringen af En Kongelig Affære.
Forbrydelsen og Broen har gået deres internationale sejrsgang, både i de danske originalversioner og de amerikanske genindspilninger. Borgen er blevet solgt til et utal af tv-stationer, og dermed har mange millioner seere over hele verden fået et helt særligt indblik i Danmark og dansk kultur serveret – direkte hjem i dagligstuerne.
Desuden er det netop kommet frem, at HBO – den amerikanske leverandør af topserier som The Sopranos, Sex And The City og Game Of Thrones – vil lave sin egen version af den danske successerie. Det er kultureksport, der vil noget.
Siden Kulturministeriet blev grundlagt i 1961 har vi haft et godt blik for vigtigheden af at eksportere dansk kultur, og gennem årtierne har vi udviklet adskillige forbilledlige støtteordninger. Der er dog sket en eksplosiv udfordring, og denne skal støtteordningerne gerne afspejle.
Kultureksport betyder selvsagt ikke længere – og da slet ikke en digital tidsalder – at det, der eksporteres, vitterligt skal være fysisk. Det behøver ikke blot at handle om at få teatertrupper sendt om på den anden side af jorden eller at transportere kostbare danske kunstværker rundt til alverdens biennaler.
De digitale muligheder er mangfoldige
Det er ikke fordi, vi skal gøre alt, der er fysisk, digitalt. Fysiske kunstværker, teaterforestillinger og koncerter bliver ikke bedre af at blive digitaliserede. Men det giver mening at overveje, hvordan vi får mest muligt ud af de begrænsede kultureksportmidler. Eksempelvis ved at øge vores fokus på nye teknologier og digitale distributionsformer – såvel som på kunst og kultur, der nemt lader sig distribuere digitalt. Film og tv-dramatik er oplagte eksempler.
Nogen vil så argumentere for, at den store succes på film- og tv-fronten er tegn på, at vi allerede har rigeligt med fokus på dette område. Det mener jeg imidlertid ikke, at vi har.
Det er ganske givet, at Danmark har udmærket sig ved at gøre noget, der er enestående, ikke mindst når man tager vort lands beskedne størrelse i betragtning. Der er ingen tvivl om, at vi formår at frembringe store talenter, både foran og bag kameraet, i instruktørstolene og i klipperummene. Produktionerne er den globale scene værdig, og de formår at appellere til det brede publikum uden at gå på kompromis med substans og kvalitet.
Problemet opstår for så vidt først i det øjeblik, at vi står med en stor succes på hænderne. Netop nu står vi med tre Oscar-nomineringer, men ingen ressourcer til at formidle dette. CNN, New York Times og BBC skulle nok fatte stor interesse for Danmark, hvis blot vi præsenterede dem for succeshistorierne og tilbød interviews med deres hovedpersoner.
Vigtigt med en tidsvarende kulturstrategi
Vi mangler ganske enkelt den kultureksportfond, der kan levere de midler, der er brug for, når vi fra tid til anden – og i disse år ganske hyppigt – rammer bullseye og uden problemer får alverdens øjne til at betragte det, som vi med stolthed har frembragt.
Pointen er én, vi har hørt før: Flere penge til kulturen. Men så simpelt forholder det sig trods alt ikke. Flere penge, ja, men til et helt specifikt formål. De skal gå til yderligere at løfte de projekter, der allerede har vist sig at være globale succeser. Kombinerer vi samtidig de øgede ressourcer med en tidssvarende strategi, der udnytter dem i langt højere grad, så er der for alvor lagt op til, at vi i dén grad får sat Danmark på det kulturelle verdenskort.
Det er frem for alt kulturen, der skal formidle den enkelte nations styrker og særpræg. Det ved man godt i lande som Kina, Tyskland og Storbritannien. Og det ved vi også godt herhjemme. Så lad os endelig få en kultureksportstrategi, der afspejler denne erkendelse.
