Anette Støvelbæk i svar til Joy Mogensen: Kunstens levevilkår er truede uden retfærdig kompensation
REPLIK: Privatkopiering er ekspropriation af ejendomsretten til kunst. Kunstnere bør kompenseres retfærdigt, hvis dansk kunst skal have et bæredygtigt levegrundlag, skriver Anette Støvelbæk.
Af Anette Støvelbæk
Skuespiller
Kære kulturminister Joy Mogensen (S).
Jeg anerkender og er glad for, at du viser dig som en ansvarlig minister, der nu – efter så mange tidligere regeringers manglende handlekraft – har sat dig for at finde en løsning på den manglende kompensation for privatkopiering.
Det er jeg og alle kunstnere, tør jeg godt sige, umådeligt glade for. Stor tak for det. Men det er vigtigt, at det bliver en ordning, vi alle kan være tilfredse med bagefter.
Kopiering truer kunstens levevilkår
Jeg synes, det er forkert, når du i dit svar til mig næsten bagatelliserer omfanget af den privatkopiering, der foregår i dag, og som vi som kunstnere skal kompenseres for.
Du har ret i, at verden har forandret sig en del, siden vi sad med en båndoptager og optog fra radioen. Men de mobiltelefoner, computere og andet, vi har i dag, og som vi lægger musik eller henter film ned på, de kan lagre ekstremt meget mere end den båndoptager, jeg brugte som barn.
Det er der jo nok en grund til. Og selvom man kun bruger en del af kapaciteten til privatkopiering, så er der lavet flere undersøgelser allerede – også helt nye – som fortæller, at danskerne fortsat lystigt privatkopierer.
Men når jeg alligevel blander mig igen, så er det, fordi det er vigtigt, at man forstår, at når staten har givet tilladelse til, at alle frit kan kopiere værker, som andre har lavet og har rettighederne til, så siger både loven og sund fornuft, at man må kompensere kunstnerne på et fair niveau.
Retfærdig kompensation
Der bliver ikke solgt mange cd'er og dvd'er mere, og det er ikke, fordi vi ikke hverken hører musik eller ser film mere. Men vi gør det på en anden måde, og det er blandt andet at kopiere det til eller downloade det på vores små private devices.
Hvis ikke vi bliver betalt for de forskellige måder, kunsten bliver brugt på, efter vi har "sluppet" den, så kan vi ikke leve af det, og så bliver der ikke mere dansk kunst på sigt – sådan lidt firkantet sagt.
Staten har eksproprieret vores ejendomsret til de værker, vi har lavet, og når det sker – uanset hvilken branche det er – så skal der gives en rimelig kompensation.
Mange hensyn at tage
Jeg er som sagt rigtig glad for, at du, Joy Mogensen, viser dig som en ansvarlig minister, der har sat dig for at finde en løsning. Jeg ved også godt, at der er mange hensyn at tage både til os, til industrien og til danskerne.
Men i sidste ende er det en politisk beslutning, hvad man synes, det er værd, at vi har et stærkt dansk kulturliv. Og jeg tror ikke, det vil vække et ramaskrig fra nogen side, hvis man af en pris på omkring 6.000 til 7000 kroner for en ny iPhone skal betale måske 75 kroner til kunstnerne.
Hvis vi lander på et niveau som de lande, vi med rimelighed kan sammenligne os med, så bliver det et trecifret beløb. 150 millioner kroner er det, jeg i mit bagland hører som et helt normalt og rimeligt niveau.
Vi skal have det landet på et niveau, der afspejler virkeligheden, og så vi får skabt en moderne ordning, der bidrager til at fastholde vores stærke kunst og kultur.
Copydan svarer Joy Mogensen igen: Privatkopiering er ikke en diskussion om offline-brug
Komponist om Statens Kunstfond: Ansøgere tvinges ind i et rigidt system
