Netflix-kvoter giver knas for Haarder
EU: Efter kaotisk møde i Folketingets Europaudvalg måtte kulturminister Bertel Haarder (V) fredag opgive at få et forhandlingsmandat forud for et ministerrådsmøde i Bruxelles. En strid mellem partierne om kvoter for europæisk indhold på streamingtjenester kom i vejen.
Skal være Netflix være forpligtet på at have serier som SKAM, 1864 og Downton Abbey blandt de mange amerikanske film- og tv-serier i bagkataloget?
Det er et af de spørgsmål, som tirsdag blev diskuteret på et ministerrådsmøde i Bruxelles, hvor kulturminister Bertel Haarder (V) deltog.
I Ministerrådet har de europæiske kulturministre diskuteret det såkaldte medietjenestedirektiv, der skal skabe fælles regler for klassisk tv-produktion og det nye tv-indhold på internettjenester som Netflix og Youtube.
EU-Kommissionen har blandt andet stillet forslag i direktivet om, at der skal indføres en kvote for europæisk indhold på de såkaldte video-on-demand-tjenester på internettet. Det vil konkret betyde, at 20 procent af filmene og tv-serierne på for eksempel Netflix skal være europæiske produceret.
Blandt de 28 medlemslande i EU er der stor uenighed om kvote-forslaget. Nogle lande vil have endnu højere kvoter for det europæiske indhold – 40, 50 eller sågar 60 procent. Andre lande vender sig helt væk fra regulering ved hjælp af kvoter.
Borgerlige partier skeptiske over for kvoter
Også blandt Folketingets partier er der splid om kvote-spørgsmålet. Og det førte fredag til, at kulturministeren efter halvanden times drøftelser i Folketingets Europaudvalg helt måtte opgive at få et forhandlingsmandat, før han i denne uge drog til Bruxelles.
I ministerens og regeringens eget oplæg var der lagt op til, at regeringen i EU's Ministerråd skal arbejde imod kvoten for europæisk indhold. Bertel Haarder har, siden Kommissionen fremlagde sit forslag i maj, hele vejen igennem stillet sig skeptisk over for at regulere ved hjælp af kvoter.
“Vi kan jo ikke være sikre på, at den europæiske del af udbuddet faktisk bliver hentet ned og brugt, selvom det udgør 20 procent. Derfor er det vigtigere, at der skabes indhold af høj kvalitet, som bliver efterspurgt i en europæisk sammenhæng,” lød argumentet fra ministeren på fredagens møde i Europaudvalget.
Skepsissen mod en kvote for europæisk indhold på Netflix blev også fremført af Rasmus Jarlov (K) og Kenneth Kristensen Berth (DF). De to EU-ordførere mente begge, at man ikke fra centralt hold i EU bør lave regler om, hvad private tjenester skal udbyde.
Hos disse to borgerlige partier var modstanden mod kvoter så stor, at de to folketingsmedlemmer gjorde det klart, at man ikke ville give regeringen noget forhandlingsmandat overhovedet.
Argumentet fra Dansk Folkeparti for ikke at støtte op om forhandlingsmandatet var, at regeringen i sit oplæg har formuleret sin modstand for vagt.
“Vi kan ikke støtte den vage formulering, som der er fra regeringens side til spørgsmålet om kvoter. Det er for vagt, at der ikke "lægges vægt på" eller gøres et eller andet, men at det bare er en holdning, der tilkendegives,” sagde Kenneth Kristensen Berth.
Kaotiske flertal for og imod
Fra venstre side af Folketinget – blandt partierne SF, Socialdemokraterne, Radikale og Alternativet – var der derimod samstemmig opbakning til ideen om kvoter for europæisk indhold. Også Enhedslisten tilkendegav, at partiet ville bakke op om et forhandlingsmandat – på betingelse af, at regeringen ville arbejde for kvoter.
Venstre, som i Europaudvalget blev repræsenteret af EU-ordfører Jan E. Jørgensen, var det eneste parti, som bakkede op om regeringens forhandlingsmandat - inklusiv modstanden mod Netflix-kvoter.
På mødet i Europaudvalget blev det derfor efterhånden klart, at det flertal, der var klar til at give regeringen forhandlingsmandat, kun ville gøre det på betingelse af, at Bertel Haarder skulle gå stik imod sin egen holdning. Denne udvikling kom bag på såvel Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Både Rasmus Jarlov og Kenneth Kristensen Berth trak herefter i lidt i land i forhold til deres modstand mod at give regeringen mandat til forhandlinger i EU. Hvis kulturministeren ville lægge mere vægt på modstanden mod kvoter, så ville de borgerlige partier alligevel bakke op.
Der var bare et problem: Liberal Alliance var ikke til stede ved fredagens møde.
Og da det liberale parti på forhånd skriftligt havde gjort klart, at det ikke ville bakke op om forhandlingsmandatet – selvom partiet må forventes at være imod en EU-kvote for Netflix’ udbud – så kunne det ikke lade sig gøre for kulturministeren at samle et flertal for et mandat til at arbejde imod kvoter.
Til sidst måtte formanden for Europaudvalget, Erik Christensen (S), konkludere, at der er i udvalget ikke kunne gives noget forhandlingsmandat. En usædvanlig situation, siger Erik Christensen til Altinget.
“Men jeg var i hvert fald nødt til som formand at konkludere, at der var et flertal mod hans forhandlingsoplæg,” lyder det fra Erik Christensen.
Haarder må finde mandat senere
Efter Bertel Haarder måtte gå fra mødet uden forhandlingsmandat, tog han så til Bruxelles for at deltage i rådsmødet alligevel. Der var dog ikke lagt op til, at de europæiske ministre skulle tage nogen endelig beslutning til direktivforslaget fra Kommissionen.
Nu planlægges det, at ministeren på et kommende møde i udvalget endnu en gang vil forsøge at få et mandat, så han til kommende forhandlinger på næste ministerrådsmøde vil kunne forhandle på Danmarks vegne.
I Europa-Parlamentet er der endnu ikke nogen endelig holdning til forslaget endnu, men i et udkast til betænkning i Parlamentets kulturudvalg lægges der op til, at man bakker om kvoter for europæisk indhold. Parlamentets kulturudvalg ønsker dog, at kvoten skal være på 30 procent og ikke 20 procent.
Det ventes, at det kommende maltesiske formandskab for EU, der tiltræder januar 2017, vil intensivere debatten om direktivforslaget. Næste ministerrådsmøde på kulturområdet finder sted i maj næste år.
Haarder bremser Aarhus’ charter-drømme
DF trækker Cirkeline i samråd
