Haarder uenig i EU-krav om mere europæisk indhold på Netflix

KULTURKAMP: EU-Kommissionen kræver mindst 20 procent europæisk indhold på streamingtjenester som Netflix. Vigtigt værn mod amerikanisering, mener S. Kulturministeren vil hellere satse på kvalitet frem for rigide kvoter.

Amerikanske hit-serier som Breaking Bad, Game of Thrones og House of Cards stjæler opmærksomheden fra Barnaby, Wallander og Broen i takt med, at flere tv-seere slukker for det gammeldags flow-tv og zapper over på Netflix og HBO.

Men nu vil EU-Kommissionen tvinge streamingtjenester til at tilbyde mere europæisk indhold. Nærmere bestemt mindst 20 procent.

Det fremgår af forslaget til revision af det såkaldte medietjenestedirektiv, som Kommissionen onsdag præsenterede i forbindelse med sin nye strategi for det digitale marked.

Login