Messerschmidt er DF's nye kulturordfører: "Der er behov for en ny og national kurs i kulturpolitikken"
DEBAT: Venstrefløjens internationale kultursyn har banet vejen for sekterisk identitetspolitik, skriver Morten Messerschmidt (DF), der ønsker mere dansk historie og tradition i kulturen.
Af Morten Messerschmidt (DF)
Næstformand og kulturordfører
Den stedmoderlige behandling af kulturområdet kan ikke undskyldes med en uerfaren minister, som nogen prøver at gøre det til.
For den kulturelle idéfattigdom er ikke bare et socialdemokratisk fænomen, men ses også i resten af venstrefløjens kultursyn, der generelt lider under et kosmopolitisk sværmeri tilsat den velkendte skøre og radikale kongstanke om, at kunsten skal bidrage til at frigøre mennesket fra sin konkrete virkelighed – frigørelse fra vores nationale identitet og tilhørsforhold til folk og fædreland.
Venstrefløjens internationale og opløsende kultursyn har banet vejen for den sekteriske identitetspolitik, der har lagt sig som et åg over dele af kulturlivet.
Vi ser det eksemplificeret i kunsten, når Det Kongelige Teater bytter om på kønnene i klassiske opsætninger for at tækkes tidens herskende meninger og strømninger på venstrefløjen.
Kunst trives bedst i frihed
Der er behov for en ny og national kurs i kulturpolitikken. Først og fremmest skal respekten for kulturpolitikken i sin egen ret genskabes.
Det er en kulturpolitik, som bør understøtte en national, dansk kunst, der styrker dansk identitet og sammenhængskraft ved at bevare, formidle og videreudvikle de kunstneriske traditioner, vi har her til lands.
Åndsfrihed er en del af den danske kulturtradition. Kunst skal ikke spændes for nogen ideologisk vogn, men trives bedst i frihed.
Vi skal kort sagt både have rødder og antenner i orden i kulturpolitikken, når vi omfavner traditionen.
Det er et kulturpolitisk fokus, som skal tilsikre en fortsat udvikling af dansk kultur i kontinuitet med vores historie og traditioner.
En kontinuitet der gør, at kunsten har klangbund hos danskerne og har et element af genkendelighed, fordi den er rodfæstet i selve den danske folkesjæl.
Dansk historie, tradition og ånd
Det handler om at tænke dannelse og nationale grundværdier ind i kulturen for, at man som menneske i Danmark først og fremmest skal kende til sin nationale kulturarv.
Teatrene bør i valg af forestillinger og opsætninger blot engang i mellem kigge ned i den store guldgrube af skuespil, operaer, koncerter og balletter, som formidler dansk historie, tradition og ånd.
Og det gør ikke noget, hvis det moderne gennembruds gamle travere får lidt hvile.
Det vil løse et af kunstens store problemer i dag. Nemlig at den virker fremmedgørende på mange danskere, fordi vi ikke kan relatere den til den danske virkelighed.
Hvis den da ikke, som det så ofte ender med, opløses i den totale abstraktion og dermed totale ligegyldighed.
Der er behov for en ny kurs i kulturpolitikken, så kunsten og kulturen igen kan blive vedkommende for helt almindelige mennesker i Danmark – også for de unge.
Der er behov for at udstikke en national kurs i kulturpolitikken.
Debat: Manglende ligeløn bidrager til den strukturelle sexisme
K: Vi skal lære af historien, ikke censurere den
