Det ville klæde politikerne at holde ekstra øje med de statsstøttede medier lige nu

I eftersommeren 2023 lagde Berlingske ud med at svinge kniven over avisens kulturtillæg. Kulturstoffet blev reduceret til et par sider bagerst i business-sektionen, og også online er der sket en markant nedprioritering.

I november var det så Jyllands-Postens tur. Og det kun få måneder efter, at kulturen allerede havde fået en tur på kogevask og var blevet lagt sammen med indland og sport. I november blev det farvel til fem anmeldere på avisen. At dømme efter chefredaktør Marchen Neel Gjertsens forklaring, så virker anmeldelserne nemlig ikke.

"Vi skal ikke blive ved med at gøre tingene, som vi plejer, hvis plejer ikke virker", sagde hun. Vi venter så med tilbageholdt åndedræt på, hvad den nyslåede chefredaktør mener vil virke.

Knap havde nytårsklokkerne ringet ud, før den landsdækkende taleradio Radio4 meddelte, at deres daglige kulturmagasin lukker og slukker. Her var begrundelsen fra chefgangen, at "det handler bare om, at historierne skal have et perspektiv eller noget principielt interessant i sig". Af den kommentar må vi jo udlede, at det havde historierne i det daglige kulturmagasin så ikke.

Da jeg i november 2023 første gang skrev om de traditionelle mediers højst bekymrende nedprioritering af kulturpolitikken, var det uden forhåbninger om, at 2024 ville ændre på den tendens. Men jeg havde måske nok drømt lidt om, at vi som medieforbrugere ville begynde at stille krav til de medier, vi bruger, om at de skal prioritere kulturstoffet.

I Facebook-gruppen 'Kæmp for kunst og kultur i Danmark', som følges af flere end 13.000 kulturinteresserede danskere, blev min kommentar delt, og mange gav udtryk for bekymringer mindst lige så dybe som mine. Men som én meget rigtigt skrev: "Jeg er enig i det hele, men hvad gør vi ved det?" Så ja. Hvad gør vi egentlig ved det?

Selv forsøger jeg at finde tungtvejende argumenter, som måske kan finde vej til chefredaktører og generaldirektører.

Som for eksempel det jeg lyttede mig til i podcasten 'Videnskab fra vilde hjerner', hvor medieforsker og professor Nete Nørgaard Kristensen blandt andet sagde: "Det er vigtigt, at vi har nyhedsjournalistik, som også beskæftiger sig med kultur. Kulturjournalistikken er vigtig samfundsmæssigt".

{{toplink}}

Professoren taler for, at kulturjournalistikken er vigtig for vores sammenhængskraft, og det er i det stofområde, at fælles samtaler om dagsordener, vi finder vigtige, finder sted.

Så derfor kunne man jo begynde at interessere sig lidt for, om de medier, der svinger sparekniven så hårdt over kulturstoffet, egentlig overholder den lovgivning, som mediestøtten uddeles på baggrund af.

Af Lov om Mediestøtte § 3 stk. 2 to fremgår det, at et medie, som modtager mediestøtte i sit redaktionelle stof "primært behandler politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer".

Af samme lov fremgår det af § 17, at støtten kan fratages mediet, hvis det ikke længere opfylder kravene.

I loven er ikke beskrevet, i hvilket omfang de forskellige stofområder skal dækkes. Derfor vil det være svært bare at anføre, at der er markant mindre kulturstof, end tidligere. Men nogle med større indsigt i mediejura må kunne bistå med en vurdering af, hvornår mediestøtten gives på et for smalt grundlag, når det gælder udvalgte mediers kulturdækning.

Det ville klæde kulturordførere hele vejen rundt i det politiske spektrum at holde lidt ekstra øje med de statsstøttede medier lige nu.

For hvis ikke et politisk øjenbryn løftes, er der nærmest frit slag til slagtning af kulturjournalistikken. Som forbrugere er der kun et at gøre: Opsig jeres abonnementer og køb i stedet journalistik fra de få medier, der trods alt fortsat prioriterer kulturstoffet.

{{toplink}}