Lugten af sur (kultur)-madpakke
DEBAT: Kulturen vejrer morgenluft i fremtidens skole. Men ifølge direktør i Golden Days Ulla Tofte risikerer kulturen at blive en sur pligt, hvis den kommer på skoleskemaet.
Af Ulla Tofte
Direktør i Golden Days
”Arkitektur på skoleskemaet!”, lyder kravet fra arkitektmiljøet i forsøget på at skærpe bevidstheden om planlægning, arkitektur og design.
Ingen tvivl om, at ungerne ville have godt af at vide noget om arkitektur. Men kravet følges for tiden op af lignende ønsker om at få dans, design, dokumentarfilm, you name it skrevet ind i undervisningsplanerne.
Mens man i skolen ser med gru på det øgede timetal, der æder sig ind på lærernes korte arbejdsdage og elevernes ligegyldige sumpen foran spillekonsollen i fritiden, vejres der morgenluft i kulturlivet.
En snuptagsløsning for kulturen
Fremtidens skoleskema rummer nemlig både flere timer, der skal udfyldes, og krav til, at dele af undervisningen foregår andre steder end i klasselokalet.
Pludselig bliver årtiers dårlige undskyldninger om, at der ikke er tid nok til museumsbesøg, danseundervisning og teaterture med ét slag manet i jorden.
Og kulturinstitutionerne står i kø for at byde det nye publikum indenfor. Hermed kan et ubehageligt problem med svigtende publikum løses med et snuptag.
Og det er alt andet lige lettere at få skolen til at løse problemet end at skulle ændre på indholdet, så det rent faktisk ville blive interessant for publikum at komme, helt frivilligt.
Man kan næppe være uenig i, at børnene skal lære noget, også om kultur.
Fra lyst til pligt
Men spørgsmålet er, om kulturen trives bedst på skoleskemaet? Kan kunst overhovedet påtvinges?
Når kulturen opsluges af skolen, skifter den fra lyst til pligt. Fra personlig til institutionaliseret. Fra fri til bunden.
Den åbenlyse gevinst er, at alle danske skolebørn, uanset social baggrund, får lige muligheder for at stifte bekendtskab med alt fra flintøkser til avantgardejazz.
Men tabet er også til at få øje på.
Kultur risikerer at få en aura af autoritet og sur pligt over sig og vil langsomt flytte ud af de frie, sociale eller familiemæssige rammer, hvor den hidtil har befundet sig, og over i samfundet.
Børneteater bliver noget, der er forbeholdt elever og lærere, og museumsbesøg bliver ikke længere en hyggelig familiebegivenhed i weekender eller ferier. For det klarer skolen.
Ligesom matematikken, diktaten, de tyske verber og alt det andet, som børn og deres forældre kun gider beskæftige sig med i fritiden, hvis det er absolut magtpålæggende, og kan findes på forældreintra under fanebladet ’lektier’.
Skrækscenariet
Det mest forstemmende er, at kulturen risikerer at blive taber på den lidt længere bane. Danskernes flugt fra folkekirken stoppes jo heller ikke af, at kristendom er fast fag på skoleskemaet. Måske snarere tværtimod?
Skrækscenariet er, at kulturens indtog i undervisningen bliver omvendt proportionalt med lysten til at udforske kunst, arkitektur og musik på egen hånd.
I vores velmente iver efter at give børn mulighed for at få indsigt i kulturens verden er der i hvert fald risiko for, at et museumsbesøg i fremtiden bliver associeret med lugten af sure madpakker og stressede lærere. Hvorfor skulle en børnefamilie bruge penge på en teatertur, når skolen har klaret det? Så hellere en tur på Jensens Bøfhus.
R: Gadeidrætten skal have en del af tipsstøtten
