Lektor: Giv museerne mulighed for at tjene deres egne penge

Af Andreas Bonde Hansen
Lektor i Kulturarv, Københavns Professionshøjskole

I 2019 havde danske museer ikke færre end 16 millioner besøg. Og cirka halvdelen af danskerne går på museum årligt. Sammen med Sverige er det en europæisk rekord.

Danske museer er blandt landets mest populære fritidsaktiviteter. Til sammenligning havde Superligaen i sæsonen 2018-19 cirka to millioner tilskuere på stadions og cirka 12 millioner TV-seere.

Tilmed bestrider museerne en række opgaver, der ikke har med besøgsøkonomi at gøre, så som forskning og bevaring. I den forbindelse bidrager museerne til væsentligt værdi i samfundet, for eksempel ved at bevare rekreative kulturmiljøer, til vinding for både livskvalitet og huspriser, og museernes bidrag til turismeøkonomien er enormt.

Under coronakrisen har det imidlertid været tydeligt, at politikerne langt højere prioriterer, at vi kan komme i Jem & Fix eller se håndbold i fjerneren end at nyde kultur, som beviseligt er til gavn for både samfundssind og økonomi. Og museerne evner ikke at opnå indflydelsen til at ændre det.

Tilmed gør offentlige forvaltningslove, at museer ikke må spare penge op. Derfor kan end ikke de mest populære museer modstå krisetider.

Men hvad skal der gøres for, at museerne kan få større politisk gennemslagskraft og krise-robusthed?

Kommercialisering af attraktionsvirksomhed – støtte til resten
Museernes legitimitet har gennem de seneste 200 år været at give oplevelser til folket. At have mange besøg fra almindelige danskere og turister er derfor afgørende for museerne og bør honoreres.

De fleste museer kan (eller burde kunne) få oplevelser til almene kulturbrugere til at løbe rundt. Giv museerne lov til at køre disse oplevelser som kommerciel virksomhed, med hvad dertil hører af økonomisk frihed. På den måde belønnes de museer, der er gode til at servicere publikum.

Det offentlige skal i stedet helt og holdent bekoste de dele af museumsvirksomheden, der ikke er økonomisk bæredygtige – for eksempel drift af historiske museumsbygninger, skoletjeneste, formidling til ’ikke-brugere’, bevaring og så videre.

Således kommer politikerne i højere grad til at tage stilling til nedskæringer og prioriteringer af kulturarven.

Mål museerne på livability, branding-effekt og innovation
På mange måder yder museerne et stort samfundsbidrag uden at få meget ud af det.

Danske museer har stor ’destinationsbranding-effekt’, museerne hjælper med at bevare kulturmiljøer til gavn for både turisme og huspriser samt bidrager med livskvalitet til attraktive tilflyttere. Tilmed er museerne innovative, hvad angår nye formidlingsmetoder, og dygtige til at nå nye målgrupper.

Alt dette er ren underskudsforretning.

Museerne bør derfor evalueres på forhold som branding-effekt, livability og innovation og have en bonusordning derefter. Endvidere bør de museer, som formår at binde hele deres virke – altså bevaring, forskning og så videre – sammen i oplevelser for folket, belønnes. Her er der stadig plads til forbedring.   

Giv museerne en politisk stemme
Det er ejendommeligt, at en samfundsinstans, som repræsenterer mere end halvdelen af befolkningen og 16 millioner brugere årligt, er så ringe repræsenteret i politiske og erhvervsmæssige beslutninger.

Kulturen – og særligt museerne – bør sidde med i blandt andet Erhvervsfremmebestyrelsen, og når arbejdsmarkedets parter, regering med flere mødes om corona-nedlukninger og andre fundamentale samfundsforhold.

Derudover skal kulturen have langt bedre ’impact-analyser’ og strategisk vidensudvikling. En kulturens tænketank har været foreslået, men da penge til kultur er gravet godt ned i den danske bonde-muld, er Gravballemanden nok komposteret inden et sådant eksisterer.

Indtil da kan man samle et råd af Slots- og Kulturstyrelsen og kulturens brancheorganisationer som uddelegerer analysearbejdet til en vidensinstitution.

debat@altinget.dk