Lærerformand: "Skam" viser eleverne vej til faglige kvantespring

Af Jens Raahauge
Formand for Dansklærerforeningens Hus og Tænketanken Sophia

Mellem hver tredje og hver fjerde ung, der ser den norske ungdomsserie Skam, er dansk. Det vil sige, at omkring 100.000 danske unge henter underholdning fra en norsk hjemmeside – under den norske public service-station NRK. Og serien er på Oslo-norsk med norske undertekster.

Hvorfor er det nu så epokegørende? Jo, i de omkring 40 år, jeg har arbejdet for faget dansk, har en del af opgaven bestået i at undervise danske skoleelever i nabosprogende norsk og svensk. Det nedslående resultat har været det samme her som i Norge og Sverige: Skandinaviens unge har haft vanskeligere og vanskeligere ved at forstå deres nabosprog.

Nogle få ildsjæle har holdt nabosprogstænkningen i live, men efteruddannelse i dette fagområde har haft trange kår. En ny uddannelse af nordiske sprogpiloter har dog kvalificeret undervisningen – nogle få steder. Men eleverne har set flere barrierer end gevinster ved at få adgang til det store skandinaviske sprogfællesskab.

Det er ellers ikke svært, når man skal bruge det. Som professor Jørn Lund påpeger igen og igen, så lærer man hurtigt sprogene, hvis man får arbejde i et af nabolandene. Det tager en god uges tid at lære at forstå, og en uge mere at kunne betjene sig af brugbart nabosprog.

Norsk er så kjempe greit
Derfor er det en gave til undervisningen, at danske unge nu selv viser vej til et fagligt kvantespring ved at sluge den norske serie i en grad, så flere af dem bruger norske sætninger med det autentiske, syngende, skihopkurvede tonefald. Og det er rigtig interesse.

Jeg har talt med unge, som synes, at det er plat, at DR3 nu vil købe serien og give den danske undertekster.

”Hvordan skal vi så lære norsk, som er så kjempe greit,” som en af dem siger. Undervisningen kan nu tage afsæt i interesse og god forforståelse.

Og hvis det er korrekt, hvad sprogforskning påviser, at interesse for ét fremmedsprog stimulerer fremmedsprogsundervisning generelt, så er Skam ikke blot en gave til danskundervisningen, men til en vej ud af den sprogørken, som er ved at brede sig i uddannelsessektoren i Danmark – til skade for både erhvervs- og kulturliv.

Forleden var jeg til Nordisk Råds prisoverrækkelsesfest i DR's koncertsal; en smuk manifestation, der blev ledet suverænt af Caroline Henderson, som betjente sig af både dansk og svensk. I løbet af ingen tid glemte man, hvilket sprog det var, hun talte på. Ørerne var stillet ind.

Men inden hun kom til, var der en velkomsttale af årets Nordisk Råds-præsident, Henrik Dam Kristensen, som pegede på det unikke nordiske samarbejde. Og det har han givetvis ret i, når vi ser på en række felter. Men lige nu er det også interessant at se på undladelsessynderne – de spildte muligheder.

Introducer fælles nordiske kanaler
De skandinaviske regeringer har således ydet deres bidrag til nabosprogsforbistringen ved i sin tid at forlise tanken om en fælles skandinavisk tv-kanal.

Nu har de unge – inspireret af dygtige folk bag produktionen af Skam – vist en farbar vej. Så nu, hvor medieforlig og –politik skal endevendes, er tidspunktet vel kommet, hvor det er oplagt at introducere en vision: skandinaviske, gerne netbaserede, fælles kanaler med børne- og ungdomsserier, der kan tekstes på det sprog, som den enkelte produktion er baseret på.

Måske ville en pensionistserie også være en mulighed for de mange, som trods alt kan huske, at det nordiske stak dybere, end det gør nu.

Det vil være et markant bidrag til skandinavisk sprogforståelse og et godt alternativ til de mange Disney-serier, hvor man bevæger munden på en måde, der ikke passer til de ord, der kommer ud. Det vil være public service af fineste karat.

SKAM få de medie-, kultur- og undervisningspolitikere, der ikke øjner visionen!

debat@altinget.dk