Mediechef: Lokaljournalister arbejder i demokratiets tjeneste

Af Peter Orry
Ansvarshavende chefredaktør, Jysk Fynske Medier

Helle er 39 år og ramt af den uhelbredelige sygdom Huntingtons Chorea, som medfører ufrivillige bevægelser og svigtende hukommelse.

Ringkøbing-Skjern Kommune visiterer hende i oktober 2016 til demensafsnittet på et plejehjem i Spjald, skønt der ganske tæt på, i Herning, findes et specialhjem til Huntington-patienter, der er lidt dyrere.

I april 2017 skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern om sagen og fortæller også, at en anden Huntington-patient på plejehjemmet i Skjern har begået selvmord i januar. En række lokalpolitikere begynder at røre på sig, men socialudvalget fastholder beslutningen.

28. april kort før midnat meddeler Venstres borgmesterkandidat, Hans Østergaard, at partiet har ændret holdning og vil sende Helle til specialhjemmet i Herning. En uge senere omstøder socialudvalget på et ekstraordinært møde sin beslutning og giver Helle en plads på bostedet med andre med samme sygdom.

Journalister i demokratiets tjeneste
Det var ikke sket uden en kritisk, lokal presse. Den unge mor med Huntington ville have siddet mellem gamle, demente mennesker på et almindeligt plejehjem. Desværre er eksemplet ikke enestående. Hver eneste dag bliver svigt i kommunernes og regionernes arbejde påpeget, og meget ofte bliver de rettet, når politikerne og borgerne i de lokale områder får kendskab til dem.

Langt, langt de fleste af de kritiske historier opstår i de lokale dagblade, for de er de eneste, der er derude året rundt og har den helt tætte berøring til både kilder og læsere, som gør, at de opdager historierne. Andre medier laver også fremragende kritisk journalistik, men i lokalområderne gør de det kun på gæstevisit.

Ofte er de lokale politikere godt sure på de lokale dagblade, der graver uønskede historier frem fra mørket. Det burde de ikke være.

Journalisterne arbejder faktisk i demokratiets tjeneste. Borgerne ved og accepterer langt hen ad vejen, at også offentlige myndigheder begår fejl, men accepten bunder i en tillid til, at fejlene i så stort omfang som muligt kommer frem i lyset og bliver rettet. Sker det ikke, afløses tilliden til politikerne og systemet af mistænksomhed.

Lokaljournalistik skaber sammenhæng
Derfor arbejder danske dagblade hver dag for demokratiet i de lokale samfund. Ikke bare med den kritiske journalistik, men også med alle de positive nyheder, med oplysning, med debat på papir og digitalt, med nærheden til læserne, med læsermøder og arrangementer.

Den lokale journalistik er ikke bare vagthund men skaber også sammenhængskraft, selvværd og identitetsfølelse. Alt sammen noget, der styrker det demokrati og den sammenhængskraft, politikerne taler om grundlovsdag og ved andre festlige lejligheder.

Dagbladene påtager sig opgaven med glæde og er, stik mod mange forfaldsmyter, på ingen måde ved at dreje nøglen. Deres journalistik når flere danskere end nogensinde, når alle platforme lægges sammen, men ikke desto mindre er de i betydelig grad økonomisk udfordrede af ændrede medievaner og annoncørernes lyst til Google og Facebook.

Der er råd til færre lokale journalister end tidligere. Derfor er det afgørende, at de lokale dagblade prioriteres, når politikerne netop nu diskuterer fremtidens mediepolitik.

Statsstøtte til privatejede virksomheder? Tja, det er nu nærmest demokratistøtte og en garanti for, at det kommer frem, når (desværre ikke hvis) andre bliver behandlet som Helle.

debat@altinget.dk