Ghostbuster med gode lederevner søges
DEBAT: Den kommende teaterchef ved Det Kgl. Teater skal være en, der promoverer alle kunstens udtryk og har gode lederevner. Det mener teaterchef ved Aalborg Teater Morten Kirkskov.
Af Morten Kirkskov
Teaterchef ved Aalborg Teater
I al den tid, jeg har haft kendskab til Det Kongelige Teater, enten som publikum, periodisk ansat skuespiller eller som teaterchefkollega, har der, hånd i hånd med stor magi, huseret en lidt trist forbandelse over foretagendet.
Og her tænker jeg ikke nødvendigvis på dramatiske hændelser, som at en skuespiller falder om i garderoben og dør, eller får en kæmpe væg i hovedet på scenen og overlever.
En misrøgtet institution
Jeg tænker på, hvordan institutionen har haft en form for iboende, nærmest nedarvet misrøgt over sig.
Som en infektion, ingen rigtig har kunnet finde en kur for.
Teatret har haft masser af kunstneriske sejre gennem årene. Det manglede vel også bare.
Men der har også været utallige nederlag, og pengene er fosset ud i, hvad der af og til kunne ligne spild og ganske enkelt dårlig organisation til dyre produktioner målrettet til alt for få publikummer, chefskifter i tide og især utide, nybyggerier og uforudsete driftsudgifter i den forbindelse osv.
Det Kgl. Teater skal være en mastodont
Der er ingen tvivl om, at Det Kongelige Teater er og skal være en slags mastodont, men hvilke kvalifikationer er det, man har brug for hos en ny chef lige nu for at styre mastodonten derhen, hvor det er kerneopgaven, der faktisk er i fokus:
At producere scenekunst på allerhøjeste niveau til så mange mennesker som muligt?
Ja, ud over at vedkommende gerne må være en habil åndemaner eller ghostbuster, er der brug for et menneske, der kan være teatrets ansigt udadtil.
På et tidspunkt engang i begyndelsen af 90'erne fandt Det Kongelige Teater ud af, at det ikke var nok bare at være Det Kongelige Teater.
Det måtte som alle andre ud og sælge sig selv. Det har det så gjort nu i en årrække i ekstremt lækre, dyre og for det meste vældig (bevidst?) elitære kampagner.
Og alle kan se, at man stadig savner publikum, og at den brede masse, man vel kunne kalde folket, ikke er nået tilstrækkeligt.
Blandt andet til det formål savner jeg en chef, der stiller op, ikke kun i krisetider, men som promoverer kunsten og kan fortælle, hvorfor ”folk” skal gå til ballet, opera, koncerter og skuespil.
Ikke nogen let opgave
Derudover er der hårdt brug for en chef, der indadtil kan samle alle dele af organisationen om det ene formål at levere forestillinger på højt, endda elitært, kunstnerisk niveau og med en formidling, der gør, at flere og flere får lyst til at komme og se dem.
Det første med åndemaneriet kræver helt særlige kvalifikationer, det andet med kommunikationen kræver et udadvendt, velformuleret menneske med indsigt i kunsten og hvor vigtig, den er for vores liv.
Det sidste kræver tilstedeværelse og en evne til at mobilisere alle de ansatte på teatret omkring en fælles opgave.
At finde en kunstnerisk velfunderet person til så stort og næsten udelukkende administrativt lederjob er nok ikke det letteste i verden, og jeg vil afholde mig fra namedropping i denne omgang.
Jeg ønsker af hele mit hjerte, at det lykkes at finde den rette øverste chef for vores nationalscene.
Pøj-pøj med det.
Frit bogmarked skal ikke være for enhver pris
