Facebook er de blås hjemmebane, men Mette Frederiksen er en enmandshær

Hvor møder vælgerne egentlig politikerne? Det spørgsmål er mere interessant, end man umiddelbart skulle tro. Engang mødte man dem lokalt på bytorvet og medborgerhuset. Så mødte man dem i radioen og siden hen i aviser og TV. I dag møder vælgerne politikere på Facebook.

Og Facebook, ja, det er nogle politikere bedre til end andre. Nogle er endda meget bedre til det end andre.

Med mere 137 millioner likes, hjerter, delinger, kommentarer, vrede og glade emojis og følgere  – under ét kaldet interaktioner –  over de seneste fire år er Facebook i dag den primære offentlighed for danske politikere og dermed den primære slagmark for det meget virkelige, men endnu ikke udskrevne folketingsvalg, vi står overfor.

Så hvad er status, hvem er bedst, hvem er værst, og hvad fortæller Facebook om dansk politik lige nu?

Det har Valdemar Osted, der er konsulent i Common Consultancy og blandt andet arbejder for SF, udarbejdet en række kvantitative analyser af, som vi her præsenterer på Altinget.

Og den viser groft sagt to ting. For det første er Facebook især en hjemmebane for borgerlige politikere, især dem på yderfløjene. Og for det andet er Mette Frederiksen en enmandshær på SoMe, som befinder sig ikke bare i en anden lige, men et andet univers, sammenlignet med de to andre statsministerkandidater, Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen.

Støjberg er en kampagnemaskine

Top 20-listen over de politikere og partier, der har haft flest interaktioner per opslag siden 2019, viser, at der er bund i beskrivelsen af Inger Støjberg som en politiker med en helt særlig folkelig gennemslagskraft og evne til at skabe engagement. Med omkring 16.500 interaktioner per opslag siden hun forlod Venstre, er hun en klasse for sig selv.

En anden måde at sige det på er, at Støjberg har omdannet sig til at være sit eget medie på Facebook med en rækkevidde som store aviser og tv-stationer. Hun er en selvstændig kampagnemaskine af uset format og altså langt større, end alle partierne i sig selv er på Facebook.

Andre konklusioner er, at de blå politikere, særligt på yderfløjene fra Nye Borgerlige og Liberal Alliance, er dygtige på Facebook. Ud af de ti bedste er de otte blå, og SF's Jacob Mark dukker først op på 6. plads. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at K-formand Søren Pape Poulsen målt på interaktioner per opslag (3342) har et væsentligt bedre SoMe-game end Jakob Ellemann-Jensen (2146).

Mette Frederiksen er sit eget landsdækkende medie

Ser man til gengæld på følgere, er det tydeligt, hvor stor en Facebook-politiker Mette Frederiksen er – og hvor vigtig hun personligt bliver for Socialdemokratiets muligheder for at genvinde regeringsmagten.

Med 300.843 nye følgere på fire år og 383.116 i alt har hun ikke alene fat i dobbelt så mange som – måske overraskende (men alligevel ikke, som vi skal se) – NB’s Lars Boje Mathiesen. Igen er det en pointe, at statsministeren dermed egenhændigt, og når hun vil, potentielt kan nå et antal vælgere, der tangerer for eksempel Berlingskes læsertal (312.000 ifølge Kantar Gallup) og langt overstiger Ekstra Bladets (227.000).

Samtidig er det en pointe, at Facebook understøtter den udvikling, hvor personen ’sælger’ partiet, ikke omvendt. På Facebook inkarnerer politikeren med sin person sit parti og sin ideologi. Igen er det noget, borgerlige politikere er bedre til end røde, og igen er det med en ratio, der hedder, at otte ud ti med flest nye følgere er borgerlige.

Og igen er det politikere fra NB, LA og Inger Støjberg, der dominerer, mens ’de gamle’ borgerlige partier legemliggjort af Pape Poulsen og Jakob Ellemann halter efter, igen med førstnævnte som klarende sig bedst.

Igen – når man er god til Facebook, er det, fordi man omdanner sig selv til sit eget medie. Og når man gør det, får man en slagkraft, der tangerer og ofte overstiger de publicistiske mediers rækkevidde.

Dermed er det også en konklusion, at politikere, der klarer sig godt på Facebook, ikke er underlagt de traditionelle medier og deres betingelser. Når vi har set politikere som Donald Trump gøre medierne til fjender, er det også muliggjort af, at han ikke havde brug for dem til at komme i kontrakt med vælgerne. Demokratiet forandrer sig, når infrastrukturen i opmærksomhedsøkonomien forandrer sig.

Søren Gade er en uudnyttet joker

Dykker man ned i de individuelle blokke, er der også interessante indsigter. Blå blok er som sagt meget bedre ’til Facebook’ – eller Facebooks algoritme passer bedre til borgerlige politikere – end rød blok.

Som sagt trækker blå blok fra på grund af politikere som Inger Støjberg, Alex Vanopslagh, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund. Men det er interessant, at Venstre i Søren Gade har en enormt uudnyttet SoMe-politiker. I 2022 er han – med blot to posts – den borgerlige politiker, der opnår mest interaktion.

Også her bliver det dokumenteret, at Pape Poulsen er bedre end Ellemann på Facebook, men det er også værd at bemærke, at Pape Poulsen er ene om at repræsentere sit parti i top 20 inden for blå blok. Det understreger, at hvis Pape mister agtelse hos befolkningen, som hans personsager ifølge meningsmålingerne allerede har gjort, har partiet ikke noget at stå imod med på SoMe.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at DF også er voldsomt bagud i forhold til sine rivaler om de nationalkonservative vælgere på Facebook. Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard kommer ikke engang tilsammen op på siden af Pernille Vermund eller er halt så store, hvad interaktioner per opslag angår, som Inger Støjberg.

De Radikale har ingen gennemslagskraft

Hos rød blok er det mest iøjnefaldende, udover at Mette Frederiksens som sagt er en sværvægter, at De Radikale stort set ingen gennemslagskraft har på Facebook. Partileder Sofie Carsten Nielsen får akkurat klemt sig ind på en 20. plads, mens Zenia Stampe er den politiker i rød blok, der har syvendeflest interaktioner per opslag.

For et parti, der i hele denne valgperiode har kæmpet med meningsmålingerne og i dag mere end nogensinde, er det neutralt sagt overraskende, at man ikke har gjort mere for at forbedre sin tilstedeværelse på Facebook. I forhold til det forestående valg, som R selv har udløst, er det åbenlyst et problem i forhold til at mobilisere vælgere.

Så er det en konklusion, at SF's Jacob Mark er næsten ligeså god til interaktions-gamet som landets statsminister. Og det peger på en af årsagerne til det, der på én gang er et mysterium i denne valgperiode og er gået under radaren: SF's succes. For otte år siden lå partiet i ruiner, i dag står man til at forbedre valgresultatet på 7,7 procent fra FV19. En del af svaret på den succes er Jacob Marks indsats og performance på Facebook.

Og så er det værd at bemærke, at den socialdemokrat, der er næstbedst efter Mette Frederiksen, er Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen.

Vredens algoritme

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor de blå politikere klarer sig bedre på Facebook end politikere fra centrum-venstre. Men måske er spørgsmålet forkert formuleret – måske er det snarere et spørgsmål om, hvad det er ved Facebook, der gør det lettere for borgerlige politikere at nå ud til flere og dermed få flere følgere og interaktioner.

Her støder man ind i Facebooks berømte og berygtede og meget hemmeligholdte algoritme. Som i øvrigt ikke er en fast størrelse, men konstant forandres og justeres.

Uanset om svaret skal findes hos de borgerlige eller i Facebooks digitale indmad, så er det tydeligt, at vrede – angivet ved den vrede emoji – en borgerlig drivkraft på Facebook.

Følger man X-aksen, ser man en påfaldende udvikling, hvor coronasmitten, vreden og de borgerlige Facebook-interaktioner følges ad i intensitet.

Igen kan man udlægge det som vekselvirkninger: Coronaen vækker frustration, som kanaliseres af borgerlige politikere; eller borgerlige politikere dyrker vreden i oppositionstiden og har særligt gode vilkår under corona, der fordamper, som smitten forsvinder; eller Facebooks algoritme puster til vreden under corona via borgerlige politikere, og måske er den blevet ændret for et års tid siden for at mindske den vredesdrevne interaktion.

Under alle omstændigheder er det klart, at Facebook udgør en meget væsentlig del af offentligheden og i dag er den primære kontaktflade mellem vælgere og politikere. Det var TV, radio og aviser førhen, og det gav publicister og journalister en magtposition, de har mistet i dag. Det er åbenlyst også en væsentlig del af grunden til den tilstand af gensidig mistillid og kamp mellem politikere og de etablerede medier, man ser i dag i dansk politik.

Spørgsmålet er, hvem der vinder (på) den konflikt. Medierne eller politikerne.

Eller Facebook.

es@altinget.dk