Det Kongelige Teater kan ikke gøres op i antal solgte billetter

Af Troels Ravn (S)
Kulturordfører

"Folket rejste denne bygning for den danske skueplads", står der skrevet med guld på facaden af Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv i København.

Netop det danske folks forhold til det gamle teater og fremtiden for Danmarks nationalscene er for tiden omdrejningspunktet for en bredere politisk debat om, hvordan vi sikrer, at flere danskere får gavn af de offentlige støttekroner til kunst og kultur.

Markedskræfter må ikke styre kulturen
I den debat er det vigtigt at holde sig for øje, at alt i denne verden ikke kan gøres op i kroner og øre. De frie markedskræfter må aldrig blive styrende for al kunst og kulturliv i Danmark.

Desværre synes udbud og efterspørgsel at være tanken bag det forslag, som Venstre og Dansk Folkeparti for nylig kom med. De to partier vil belønne de storsælgende teatre med en større andel af det samlede støttebeløb.

Men at give støtte ud fra antallet af solgte billetter er ikke måden at sikre et rigt og mangfoldigt kulturliv. Tværtimod. Vi risikerer, at de mest kommercielle tilbud løber med alle støttekronerne, mens den smalle og nyskabende scenekunst går til.

Scenen for innovation og variation
Det Kongelige Teater er et ganske særligt teater, der både rummer skuespil, ballet, opera og orkester. Som nationalscene skal Det Kongelige Teater levere storslåede oplevelser inden for disse fire genrer.

Men det skal også være den scene i Danmark, hvor innovation er i fokus, og hvor nye talenter inden for dansk dramatik kan spire, så de senere kan springe ud i fuldt flor på de skrå brædder andre steder i landet.

Som nationalscene skal Det Kongelige Teater være lokomotivet for den fortsatte udvikling inden for scenekunsten i Danmark.

Talentudvikling og modet til at eksperimentere sælger sjældent billetter på kort sigt, men det er en nødvendig investering, hvis danskerne også i fremtiden skal have teateroplevelser i verdensklasse.

Hele Danmarks teater
Alle danskere er med til at finansiere Det Kongelige Teater. Derfor skal teaterets tilbud også være vedkommende for hele den danske befolkning. Den gamle scene på Kongens Nytorv, skuespilhuset på Kvæsthusbroen og operahuset på Holmen skal ikke kun være åndehuller for Københavns kulturelite.

Det Kongelige Teater skal ikke kun leve op til krav om kvalitet og variation i sine opsætninger. Som hele Danmarks teater er det også forpligtet til at bringe scenekunsten ud i landet til det brede publikum og gøre en indsats for at få fat i de danskere, der ikke har tradition for at gå i teateret.

Samarbejdet med Danmarks Radio og de danske biografer, om tv- og biografvisninger af forestillinger fra det kongelige, er et skridt i den rigtige retning for at bringe nationalscenen tættere på hele nationen og give alle danskere mulighed for at møde scenekunsten.

Men vi skal også fortsat stille krav til Det Kongelige Teater om at tænke i nye måder at formidle sine tilbud inden for teater, ballet, opera og orkester.

Kultur er andet end solgte billetter
Debatten om Det Kongelige Teater ligner i høj grad en anden debat, der kører for tiden. Nemlig debatten om DR's deres rolle som public service-kanal. Det Kongelige Teater udfylder på mange måder den samme rolle inden for scenekunstens verden, som Danmarks Radio varetager i det danske medielandskab.

Som statsfinansierede kulturinstitutioner er DR og Det Kongelige Teater garanter for, at danskerne har adgang til kulturelle oplevelser, som ikke kan klare sig på det frie marked. For det danske samfund har brug for noget andet end cost-benefit-analyser og vækstkurver, og det andet kan kunsten og kulturen give os.

Det Kongelige Teater skaber rammer, hvor kulturen og kunsten kan udfolde sig frit uden at skulle bekymre sig om udbud og efterspørgsel.

Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke skal stille krav til vores fællesejede kulturinstitutioner om hele tiden at blive bedre til at levere kulturelle oplevelser i verdensklasse og formidle kunstens forunderlige væsen til eksisterende og nye publikumsgrupper.

Men hvordan vi så sikrer, at Det Kongelige Teater lever op til de krav og bliver i stand til at løfte opgaven som statsfinansieret kulturinstitution i fremtiden, er for mig at se en langt mere relevant debat, end om en halv milliard kroner i årlig statsstøtte er for dyrt i drift.

debat@altinget.dk