Dansk idræt er en succes, der kan forbedres

Af Søren Møller
Landsformand i DGI 

Danmark har en meget høj idrætsdeltagelse, et stort og mangfoldigt net af frivillige idrætsforeninger og en meget høj grad af frivillig involvering.

Forskere peger på, at tilstedeværelsen af flere idrætsorganisationer og debatten om idrætten er en væsentlig årsag.

I international sammenhæng er det en helt enestående succeshistorie. Det er historien om den danske foreningsmodels fødsel og dermed et vigtigt bidrag til det danske demokratis udvikling.

Og det er historien om en usædvanlig vækst i børns og voksnes idrætsdeltagelse. 41 procent af de voksne og 86 procent af børnene dyrker idræt i en idrætsforening – tallene viser en ubrudt vækstkurve, siden man overhovedet begyndte at måle disse forhold.

Behov for en bred diskussion
Idéen om en udredning blev født i 2009. Fusionen mellem DIF og DGI var faldet til jorden.

Men idrættens organisationer var enige om, at det kunne være nyttigt at åbne for en bred diskussion af idrættens fremtid i Danmark og i den forbindelse at se nærmere på nogle af de traditionsbunde organiseringer og økonomiske tilskud, der gennem årene har udviklet sig – også kaldet ”de varme kartofler”.

Forslaget om en udredning blev indskrevet i det forslag til den omfattende revision af spillelovgivningen, den daværende regering fremsatte i 2010.

Udredningen skal ikke munde ud i nogle egentlige anbefalinger, men den vil opstille en række forskellige scenarier for en fremtidig organisering og finansiering af dansk idræt.

Der er almindelig konsensus om, at Anti Doping Danmark og Idrættens Analyseinstitut har behov for en konsolidering, og at der skal findes en permanent løsning for Sport Event Danmark.

Det bakker DGI op om.

Vision 25-50-75
Udredningen vil pege på, at DIF og DGI har hver sine styrker i forhold til at udvikle og understøtte foreningsidrætten.

Der er stor tilfredshed med både DIF og DGI hos både foreninger og kommuner, men man kunne godt ønske sig lidt mere samarbejde og koordinering.

DIF’s og DGI’s reaktion herpå er, at vi er gået sammen om en fælles vision 25-50-75. Det er en vision, der skal trække et bedre samarbejde i gang.

Den indebærer, at organisationerne vil samarbejde om, at i år 2025 skal 50 procent af danskerne dyrke idræt i en idrætsforening, og 75 procent af danskerne skal dyrke idræt i almindelighed.

DIF og DGI har nedsat et samarbejdsudvalg, der skal komme med forslag til et konkret samarbejde mellem DIF og DGI med henblik på at realisere den fælles vision.

Udvalget skal komme med forslag til et tættere og forpligtende samarbejde om en række fælles satsninger inden for udvalgte idrætsaktiviteter og til et tættere samarbejde på en række tværgående områder som uddannelse, foreningsudvikling, faciliteter, it, økonomi m.v.

Sammen kan vi gøre en god idrætssektor bedre
Både DGI og DIF har bevist, at vi er innovative og rummelige, og at vi er i stand til at udvikle nye tilbud og initiativer, der passer til moderne menneskers motionsvaner og idrætsønsker.

Vi har udviklet fleksible tilbud til alle aldersgrupper i alle egne af landet – fitness, motionsløb, motionscykling, streetsport, havkajak, osv.

Det har aktiveret titusinder af danskere.

Ved at styrke samarbejdet kan DGI og DIF skabe endnu større resultater og gøre endnu flere danskere idrætsaktive.

Vi kan skabe forandringer, der er forankret i foreningslivets egne organisationer frem for i statslige puljer eller kommunale projekter. Det, tror vi på, er den mest bæredygtige vej.

DGI er en drivkraft i en af de mest velfungerende idrætssektorer i verden, men der er altid plads til forbedringer.

Med et nyt samarbejde mellem DIF og DGI, med en styrkelse af nogle af de statslige institutioner og med et intensiveret samarbejde med kommunerne (om folkeskolereform, inklusion, sygdomsforebyggelse m.v.) kan vi gøre en god idrætssektor endnu bedre.

debat@altinget.dk