Dansk film må ikke centraliseres

Af Henrik Underbjerg
Ejer af Radiator Film

For fire år siden var overskriften på Det Danske Filminstituts oplæg til filmaftalen: Sæt Filmen Fri. Heri beskrev instituttet blandt andet, hvordan det skulle bidrage til en styrkelse af produktion og talentudvikling i regionerne.

Der var mange gode tanker i oplægget, og flere af dem kom med i den endelige aftale. Om regionerne står der således i filmaftalen: "For at sikre udvikling af produktionsmiljøer i hele landet skal Det Danske Filminstitut yde støtte til regionale filmproduktioner."

Manglende dialog med regionerne
Denne egentligt ganske klare formulering har instituttet i aftaleperioden forvaltet på en måde, der har givet et resultat, der stik imod hensigten har styrket produktionsmiljøet i hovedstaden.

Filmaftalen specificerer: "Af tilskudsrammen til spillefilm og dokumentarfilm skal der i perioden anvendes minimum 28 mio. kr. til regional filmproduktion."

Det Danske Filminstitut har netop udarbejdet en opgørelse over anvendelse af disse 28 millioner, og det viser sig, at omtrent 80 procent er gået til københavnske producenter, der således har fået dækket ekstraomkostninger ved ikke at bruge lokale filmarbejdere.

På en måde kalder dette resultat ikke på undren, for instituttet tog hverken de regionale fonde eller regionale producenter med ind i diskussionen, da retningslinjerne blev udarbejdede. De tog med andre ord ikke en dialog med de regionale produktionsmiljøer, som de skulle styrke - og endte altså med i realiteten at svække regionerne.

Nyt oplæg fra filminstituttet
Nu er Det Danske Filminstituts oplæg til den kommende filmaftale så udkommet. Film for Fremtiden hedder det, og gennem 68 sider fortæller instituttet om dets tanker for filmlandskabet i de næste fire år.

Det opregner de sidste fire års succeser, og der er ganske rigtigt meget at glæde sig over i dansk film! Først og fremmest, at dansk film har et vældig stærkt publikum.

Det har bestemt også afgørende betydning, at der i mange år har været bred politisk opbakning til dansk film. Uden den ville der ikke være plads til det store vovemod, de store fejltagelser, de store succeser.

Men læser man oplægget, må man konstatere, at de regionale filmfonde ikke er en del af fremtiden for dansk film, som Det Danske Filminstitut åbenbart ser på det. Foreløbig er ingen af fondene nævnt.

Vi skal væk fra en centralistisk tankegang
Men samtidig er det vigtigt at huske på, at forhandlingerne endnu ikke er gået i gang, så Det Danske Filminstitut har stadig en mulighed for at komme i dialog med produktionsmiljøerne udenfor København - og muligheden er der stadig for at skrive et tillæg om, hvordan man ser samarbejdet mellem Det Danske Filminstitut og de regionale fonde og miljøer!

Danmark er ikke større end, at det virker ganske absurd at tænke centralistisk, som Det Danske Filminstitut lægger op til! På ganske få timer kan man komme til et hvilket som helst sted i landet.

Det er af afgørende betydning, at instituttet ikke alene tænker på København, når de laver filmpolitik.

Publikum har glæde af at se film, der er optaget andre steder, film der viser nye sider af Danmark, film, der fortæller historier fra andre steder.

Forskellige muligheder for finansiering
For filmbranchen er det også afgørende vigtigt, at der er flere indgange til finansiering af film. De årligt mellem 25 og 35 millioner, som de to regionale filmfonde bidrager med, har gjort det muligt at lave en række film, der ellers ikke eller kun med vanskeligheder ville være blevet lavet. Fra min egen verden handler der om MAX PINLIG, ALLE FOR EN, SORG & GLÆDE, KARTELLET. Mon ikke det samme gør sig gældende for DICTE, LUDVIG OG JULEMANDEN og mange flere.

I Aarhus-området er det desuden sådan, at filmbranchen, gennem de sidste fem år med finanskrise, er vokset med 18 procent, mens branchen i resten af landet faldt med 4 procent.

Dertil kan vi se, hvordan talenterne popper op nu, hvor man ikke kun møder filmproduktion gennem københavnske hold, der er på besøg i Hirtshals. Der er ganske enkelt produktionsselskaber og filmarbejdere, der bor og arbejder uden for København, og den nærhed og den synlighed lader til at være ganske afgørende for, at talenterne ser filmarbejdet som en mulighed og går i gang med det.

Vi må kunne få et bedre samarbejde med Det Danske Filminstitut i næste runde - og den starter allerede nu. Sammen må vi kunne gøre det bedre.

debat@altinget.dk