Børn og unge skal inddrages i kommunalpolitik
Børn og unge skal inddrages mere i hele processen, når det gælder kommunalpolitiske tiltag. Det skriver Eik Møller, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, og Per Larsen, formand for Børnerådet.
(Foto: colourbox.com)
DEBAT: Børns viden og erfaringer skal vægtes højt i beslutningerne – ikke bare når man udvikler konkrete projekter og tilbud, men også på det overordnede politiske niveau. Det skriver Eik Møller, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, og Per Larsen, formand for Børnerådet.
Eik Møller og Per Larsen
Hhv. formand for Børne- og Kulturchefforeningen og formand for Børnerådet
Tidligere på året skrev minister for bl.a. børn og unge Manu Sareen et indlæg her på Altinget, hvor han opfordrede kommunerne til at lægge sig endnu mere i selen for at få børn og unge med ind i beslutningerne. Ministeren talte varmt for mere inddragelse – både af det enkelte barn i dets enkelte sag og om inddragelse som en metode til at udvikle mere bæredygtige løsninger på børne- og ungeområdet generelt.
Det er svært at være uenig med ministeren i hans vision. Vejen frem er, at vi får sat turbo på videndelingen, så de gode eksempler kan inspirere og motivere til mere og bedre inddragelse.
Ifølge Børnekonventionen har børn ret til at blive hørt og have indflydelse på beslutninger, der vedrører deres liv. Børn og unge er eksperter på rigtig mange områder. De sidder med erfaringer og viden, som voksne – både fagfolk og politikere – kan have stor nytte af. Skal man skabe bæredygtig kommunalpolitik, er der store gevinster i at inddrage børn og unge i selve udviklingen af politikkerne – både når det gælder børne- og ungdomspolitikker, men også i f.eks. kulturpolitik, sundhedsstrategier og byplanlægning. Og det er ikke nok bare at have børn og unge med som sparringspartnere i idéfasen eller lade dem evaluere på et projekt, når det er afsluttet. De gode løsninger kræver, at man involverer dem i hele processen – fra start til slut.
Lær af de gode eksempler
Der er gode eksempler på inddragelse i kommunerne, hvor børn og unge spiller aktive roller i de politiske beslutningsprocesser.
Aarhus Kommune har siden 2007 haft et Børne- og Ungebyråd. I rådet sidder der en børneborgmester og lige så mange børnebyrådsmedlemmer, som der er i det voksne byråd. De er alle valgt ind af børnene i de aarhusianske folkeskoler. De holder børnebyrådsmøder og har indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet i det voksne byråd – f.eks. har de fået gennemført et forslag om sund skolemad, bedre seksualundervisning og førstehjælp i folkeskolerne.
I Horsens Kommune vedtog man i 2013 en ny ungepolitik. Gennem bl.a. fokusgruppeinterview, debatarrangementer og en konference involverede kommunen børn og unge igennem hele processen med at udvikle selve politikken.
Og der er andre eksempler på, at børn og unge har medbestemmelse ude i kommunerne. Det er de eksempler, vi skal have frem i lyset. Der er flere kommuner rundt om i landet, der sidder med en masse brugbare erfaringer og viden om, hvordan man skaber politik i samarbejde med børn og unge. Det er den viden, vi skal have delt, så den kan nedbryde de barrierer og udfordringer, politikerne og beslutningstagerne støder på ude i kommunerne. Det er den viden, der skal åbne dørene ind til de kommuner, der ikke allerede har erfaringer med børneinddragelse, så de bliver endnu bedre til at inddrage børn og unge.
Børn er en kæmpe ressource, når man udvikler politik og konkrete løsninger i kommunerne. Nu handler det om at få åbnet op for posen med viden og muligheder, som kan inspirere og sætte fokus på børne- og ungeinddragelse. Lad os hjælpe hinanden med at få det til at ske.
R: Lad os oprette Kulturens Analyseinstitut
DF: Sådan undgår vi propaganda i DR's tv-serier
