32 direktører: Museer skal have kompensation for det arkæologiske ansvar, de tager for staten

Staten skal kompensere museerne, fordi de løser en opgave for staten, som ingen andre kan løse. Vi opfordrer staten til at afsætte et fast tilskud til arkæologiske museer, så de kan opretholde et stabilt og effektivt beredskab, skriver Ulla Schaltz på vegne af 32 museumsdirektører.

Samtlige arkæologiske museer, som driver landarkæologi, har henvendt sig til kulturministeren, Jakob Engel-Schmidt (M), og Folketingets Kulturudvalg.

Henvendelsen bunder i bekymring over rapporten ”Anbefalinger til en reform af statsanerkendte museers opgaver og tilskud” om statens tilskud til de statsanerkendte museer. Den udelader det landsdækkende ansvar og beredskab for arkæologien som parameter for tildeling af statstilskud.

Begrundelsen herfor er, at bygherredrevet arkæologi selv dækker det beredskab, de arkæologiske museer skal have for at løse opgaven med bygherrefinansieret arkæologi på statens vegne. Intet er mere forkert.

Grundet stor variation i udgravningsaktiviteten melder flere museer, at de ofte har underskud på den lovpligtige arkæologiske virksomhed.

Den kan ikke og må faktisk heller ikke dække museernes udgifter til sagsbehandling og påkrævede forskningsindsats. Midlerne skal hentes i driften.

Derfor mener vi, at denne omfattende arbejdsopgave på vegne af kulturministeren skal honoreres på linje med ansvarsområder som kulturhistorie, kunsthistorie og naturhistorie.

Løser statslig opgave

Vi forstår ikke, hvorfor de fremlagte anbefalinger til museumsreformen ikke tager hensyn til varetagelsen af museumslovens bestemmelser om jordfaste fortidsminder på vegne af staten.

Det arbejde udføres af 27 juridiske udgravningsenheder med ansvar for landarkæologien fordelt på 32 statsanerkendte, kulturhistoriske museer. De dækker hele landet som et samlet arkæologisk beredskab.

Museerne udfører samme opgave, men der er store forskelle i geografi, demografi, antal af sager og byggeaktivitet.

Gennem den såkaldte kapitel 8 arkæologi sagsbehandler museerne byggesager og sikres, at bygherrer ikke volder skade på umistelig kulturarv ved anlægsarbejder. Hertil varetager fem museer det marinarkæologiske ansvar.

Alle arkæologiske museer registrerer og vurderer detektorfund, som skal videre til danefæbehandling på Nationalmuseet.{{toplink}}

I de seneste 15 år har den arkæologiske opgave formet museumslandskabet. I takt med stigende krav til bygherrefinansieret arkæologi, har museerne skabt deres beredskab og kan professionelt løfte opgaverne.

Det har museerne gjort, fordi Slots- og Kulturstyrelsen stiller særskilte krav til dem på det arkæologiske område. Administrationen af Museumslovens Kapitel 8 medfører betydeligt pres på de arkæologiske museers ressourcer.

Museerne skal screene alle anmeldte jord- og anlægsarbejder, budgettere og skrive en indstilling til Slots- og Kulturstyrelsen af omkring 1200 bygherrefinansierede undersøgelser om året.

Der gennemføres mellem 300 og 600 mindre forundersøgelser for museernes egen regning som led i kapitel 8-arbejdet. Det er et omfattende arbejde på vegne af staten, som museerne ifølge de foreslåede tilskudsmodeller ikke vil få en krone fra staten til at løse.

Slots- og Kulturstyrelsen betinger et grundberedskab, for at et museum kan varetage et arkæologisk ansvarsområde. Museet skal have fastansat personale med kvalifikationer i forhold til metode og arkæologiske hovedperioder.

{{toplink}}

Derudover leveres forskning på 18 BFI-point over fem år. De arkæologiske udgravninger skal desuden formidles, og endelig skal det arkæologiske materiale opbevares på magasiner under sikre forhold.

Selv om bygherrebetalt arkæologi skal være adskilt fra museets øvrige økonomi via en særlig regnskabsnote, så har museet juridisk set ansvar for medarbejdere, investeringer og øvrige forpligtelser, der følger af et arkæologisk ansvar.

Sagt billedligt, så hænger museerne på regningen under arkæologiske lavkonjunkturer, som kommer og går, men de opretholder beredskabet ligesom en kommune opretholder sit brandberedskab, selvom der ikke har været en brand at slukke i flere måneder.

Danefæ er ifølge Museumslovens §30, Nationalmuseets ansvar og indgår i Nationalmuseets samling. De lokale arkæologiske museer bistår med indledende sagsbehandling og tager imod fund af danefæ, hvilket sikrer god kontakt til finderne og den grundlæggende registrering af kontekst.

Men den indledende danefæbehandling medfører et omfattende ressourceforbrug, som heller ikke honoreres i modellerne for tildeling af statstilskud.

Lokal forankring sikrer effektivitet

Museernes arkæologiske ansvar fungerer godt. Lokalmuseerne har det største kendskab til lokale arkæologiske forekomster, deres sårbarhed, værdi og potentiale.

Erfarne medarbejdere kender lokalområdet og arbejder i tillid tæt sammen med kommuner, bygherrer og Slots- og Kulturstyrelsen til gavn for kulturarven.

Museernes arkæologiske beredskab er således en stor fordel for bygherren, som sikrer kort sagsbehandlingstid og effektiv eksekvering.

I forbindelse med varetagelsen af danefæarbejdet er det afgørende, at de lokale museer servicerer og monitorerer de lokale amatørarkæologer.

Ansvaret for den bygherrefinansierede arkæologi og sagsbehandling af danefæ skal naturligvis anerkendes i den kommende tilskudsstruktur.

Staten skal kompensere museerne, fordi vi løser en opgave for staten, som ingen andre kan løse. Vi opfordrer staten til at afsætte et fast tilskud til arkæologiske museer, så de kan opretholde et stabilt og effektivt beredskab.

Beløbet skal stå i forhold til de krav, Slots- og Kulturstyrelsen stiller til det arkæologiske beredskab.

Forrige artikel Museumsdirektør: Forslaget til den nye fordelingsmodel er bedre end den bestående, men mangler nogle parametre Museumsdirektør: Forslaget til den nye fordelingsmodel er bedre end den bestående, men mangler nogle parametre Næste artikel Lydmedieorganisationer: Podcasts kræver politisk prioritering Lydmedieorganisationer: Podcasts kræver politisk prioritering