Danske tv-udbydere: DR's kommercialisering er en ærgerlig udvikling

Af Laila Kelp Rasmussen
CEO i Brancheorganisationen ForbrugerElektronik

Mange har muligvis en smagsdommer-holdning til, om vores mange tv-programmer er gode eller ej.

Men det er uomtvisteligt, at de danske tv-distributører er den primære bidragyder til den danske-tv-industri - og at vi derudover lægger betragtelige beløb til skatter, moms og afgifter i Danmark.

Og så genererer vi masser af danske arbejdspladser.

Forringelse af konkurrenceevnen
Der har altid været konkurrence på det danske tv-distributionsmarked, og den er ikke blevet mindre af, at nye udenlandske giganter tager markedsandele. Alligevel taler man fra politisk side om at overveje tiltag, der skal diktere vores udbud af varer og underholdning.

Det er ret problematisk med nye regulatoriske forhold, der kun rammer de danske virksomheder, og som forringer vores konkurrenceevne yderligere i forhold til udenlandske virksomheder. Vel at mærke virksomheder, der ikke betaler moms i Danmark – og hvis danske rettighedsbetalinger og arbejdspladser i Danmark er tæt på nul.

Vi står uforstående over for en indgriben i vores forretningsmodeller, når vi samtidig skal sende 20 statsejede tv-kanaler og nabolands-kanaler i grundpakken og i øvrigt fortsat skal sikre teknologisk og indholdsmæssig udvikling til glæde for forbrugeren.

DR's kommercialisering påvirker det private marked
Den private tv-branche bliver ofte kritiseret for at klynke og blande sig utidigt i DR’s ”public service udbud”. Men de hårde fakta er, at de samlede sendetimer af udenlandsk drama og fiktion i perioden 2009-12 er omtrent tredoblet. Med omlægningen af DR’s kanaler i 2013 steg dette igen markant. Derfor er det vigtigt at nuancere, at det er DR, der flytter sig og bliver tiltagende kommerciel.

DR’s kommercialisering er en ærgerlig udvikling, som reducerer forbrugernes valgmuligheder, og det er en skam, at nogle politikere selv tror på, at DR ikke påvirker det private marked. DR burde ikke konkurrere mod den kommercielle tv-branche, men samarbejde og supplere den. Og DR’s bestræbelser på at nå de unge kan gøres mere begavet end at sende reality-tv med Viasat og SBS’ reality-stjerner.

Det seneste påhit fra DR om at udbyde en streaming-tjeneste med amerikansk indhold er et absurd eksempel – og politiske udtalelser tyder på, at denne betydelige ændring ikke engang skal værditestes.

Men hvorfor skal DR være distributør og med statsmidler finansiere, at amerikanske tv-programmer stilles gratis til rådighed, når det helt sikkert påvirker betalingsvilligheden hos forbrugeren?

Man kan desuden være bekymret for, hvorvidt udviklingen i udenlandsk fiktion på DR NU følger udviklingen på DR TV. DR NU bør begrænses til egenproduktioner.

Kulturerhvervene kan ende som taberne
Det svenske Medietilsynet og Konkurrencemyndigheder vil undersøge Public Service-mediernes indflydelse på konkurrencen – og denne undersøgelse kunne vi tænke os gentaget i Danmark.

Hvis danskernes forbrug af tv (flow såvel som online) går i retning af, at flere danskere nøjes med at se DR og Netflix, vil kulturerhvervene stå som tabere, og staten får en stor udfordring med at skaffe en meget betydelig ny finansiering.

Afslutningsvis skal det nævnes, at vi har et par principielle kommentarer, som også skal nævnes op til et medieforlig – og det er, at vi ønsker TV 2 privatiseret. Og at man burde overveje, hvad man har fået ud af at have national lovgivning, som gør, at kommercielle tv-kanaler etablerer sig i London?

debat@altinget.dk