Sundhedseksperter efter kritik: Klynger er ikke bureaukrati, men ledelse

Det er vores grundlæggende synspunkt, at fremtidens sundhedsvæsen vil indebære hospitalsledelser, der har ansvar for behandling af patienter både på og uden for hospitalet og som har et medansvar for den samlede sundhedsindsats for områdets borgere. Og at hospitalstænkningen-og forståelsen ændres betragteligt.

Tilsvarende er det nødvendigt, at de praktiserende læger i et område får en leder eller direktør – selvsagt med den relevante faglige baggrund – der kan understøtte de praktiserende læger og samtidig være med til at sikre, at hospitaler og øvrige sundhedstilbud understøtter og understøttes af de praktiserende læger.

Endelig er det en forudsætning, at hjemmesygeplejen og andre sundhedstilbud ubetinget gør det arbejde, lægerne ordinerer, for at flytte behandlingen fra hospitalet og hjem til patienten selv.

Når det skal fungere, og helt lavpraktiske daglige problemer skal løses, er det nødvendigt at bringe disse ledere sammen til en fagligt stærk fælles ledelse. Det er det, vi har kaldt klyngeledelse.

Klyngeledelser har stærk relevans – uanset hvilken en af Strukturkommissionens forvaltningsmodeller, der vælges.

Klynger skal gentænkes

Vi er enige med Jakob Kjellberg og Sidsel Vinge i, at den nuværende klyngeledelsesmodel ikke fungerer mange steder.

Den har vi da også advaret imod, da man lovmæssigt konsoliderede tankerne, inklusive reference til vores ret kraftige klyngekritik i en kronik.

Derfor har vi også beskrevet, at den nuværende model for klyngeledelsen bør gentænkes, så de mennesker, der indgår, har mere fagligt og driftsmæssigt indblik i hovedopgaverne og et ledelsesmæssigt råderum.

{{toplink}}

Sundhedsstrukturkommissionen har tilsyneladende ikke villet røre ved lovgrundlaget for klyngerne. 

Havde man imidlertid gjort dette, kunne tilgangen til og relevansen af klyngetænkningen være blevet en ganske anden.

Måske glemmer Jakob Kjellberg og Sidsel Vinge, at de på side 343 i Sundhedsstrukturkommissionens hovedrapport selv har foreslået etablering af nærudvalg, der skal varetage den umiddelbare forvaltningen af sundhedsindsatsen i et område.

Det skulle efter kommissionens opfattelse erstatte sundhedsklyngerne. Efter vores opfattelse er kommissionens forslag bare en anden og dårligere udgave af de sundhedsklynger som, vi foreslår.

Regler fjerner fokus fra lokal ledelse

Når man skal nytænke vores sundhedsvæsen, er det nødvendigt at konsolidere en ledelse, der skal have ansvar, kraft og økonomisk og implementeringsmæssigt råderum til at løse opgaven tæt på borgerne.

Klyngeledelse er ikke bureaukrati, men ledelse.

En del af det, der opleves som sundhedsvæsenets bureaukrati, er måske mere et væld af centralt udstukne instrukser, vejledninger og retningslinjer, som tager kraften ud af lokal ledelse.

Centralt skal man vænnes af med detailstyring og lære alene at udstikke ønsker, mål og rammer for retningen af en udvikling og i langt højere grad overlade til de lokale og driftsnære at besvare spørgsmålet, om 'hvordan' vi når i rigtig retning og i mål. I den opgave kan klyngeledelse støtte driften.

Klyngeledelser har den styrke, at de passer ind i alle forvaltningsmodellerne. Man skal bare starte med at udvikle sundhedsvæsenet med udgangspunkt i klyngeledelserne – og hvordan der sikres råderum og styrke til at løse opgaverne.

{{toplink}}

debat@altinget.dk