Energiaktører: Kommuner skal have et grønt anlægsloft

Af Troels Blicher Danielsen m.fl.
Administrerende direktør, Tekniq Arbejdsgiverne

Blækket på økonomiaftalen for 2025 var knap blevet tørt, før 18 borgmestre var klar til at se frem mod næste økonomiaftale: Her bliver der behov for et grønt anlægsloft, fremførte borgmestre fra knap hver femte kommune i et indlæg i Information.

Baggrunden er EU's nye direktiver for henholdsvis bygninger og energieffektivitet. Her fremgår det, at det offentlige, herunder kommunerne, skal spare 1,9 procent af energien og energirenovere tre procent af bygningsarealet – hvert år.

Samtidig skal godt hver fjerde bygning løfte sit energimærke frem mod 2033. Kravene træder i kraft i løbet af 2025 og er fuldt indfaset i 2026. Derfor er det økonomiaftalen, der forhandles næste år, der skal levere de nødvendige rammer for de omfattende energirenoveringer.

Økonomiaftalen er ikke tilstrækkelig

Der er ikke meget at komme efter i økonomiaftalen for næste år, hvis man, som vi, savner investeringer i grønnere og sundere skoler, daginstitutioner, plejehjem og andre kommunale bygninger.

Anlægsrammen, som kommunerne frit kan disponere over, ligger også næste år på godt 20 milliarder kroner. Det er bare ikke tilstrækkeligt, hvis vi skal mindske det store antal kommunale bygninger i ringe stand.

{{toplink}}

Vi ved, at godt syv ud af ti kommunale bygninger har et dårligt energimærke, D til G, hvilket ofte er en god indikator for en bygnings tilstand.

Ifølge de rådgivende ingeniører i FRI er der et renoveringsefterslæb på svimlende 70 milliarder kroner i kommunale bygninger. Allerede med det nuværende anlægsloft er der skoler landet over, der er så nedslidte, at skolebestyrelserne nægter at godkende budgettet.

Vi ved også, at der netop på grund af den dårlige stand ligger nogle enormt lukrative investeringer i bedre bygninger og venter på kommunerne, hvis bare de kunne realiseres inden for det gældende anlægsloft.

Kommunerne kan spare knap 600 millioner kroner og reducere CO2-udslippet omkring 80.000 ton om året gennem rentable investeringer i energieffektivitet, viser en beregning fra konsulenthuset Transition.

Dertil kommer det veldokumenterede dårlige indeklima i mange kommunale bygninger, der også bør investeres i.

Den gode nyhed er, at mange af udfordringerne kan løses med de samme redskaber: Moderne tekniske installationer, bedre udluftning, mere isolering, nye vinduer og lignende.

Behov for grønt anlægsloft

Det vil nok overraske mange, at adgang til finansiering ikke er den største barriere for en bedre bygningsmasse.

Mange kommuner har penge på kistebunden – og de, der ikke har, har adgang til privat finansiering gennem ESCO eller lån med lav rente gennem Kommune Kredit. Den store udfordring er det hæmmende anlægsloft.

{{toplink}}

Sammen med en række andre organisationer har vi lavet et udspil til, hvordan vi får bugt med renoveringsefterslæbet i offentlige bygninger.

Der er ingen vej uden om bedre vilkår for investeringer i den kommunale bygningsmasse, når vi selvfølgelig skal leve op til vores EU-forpligtelser.

Den bedste løsning er derfor et grønt anlægsloft, der giver kommunerne en særlig ramme at levere på EU-krav og spare penge på energiregningen.

For at citere de 18 borgmestre i Information:

"Regnskaber og budgetter skal hænge sammen, men rammerne skal ikke være så snævre, at klog og påkrævet klimaindsats er næsten umulig. Vi håber, at Christiansborg og regeringen lytter til vores forslag om en grøn anlægsramme og bedre muligheder for finansiering af energirenoveringer til gavn for kommunernes borgere, ansatte og ikke mindst klimaet."

debat@altinget.dk