Danske Havne: Havnene er rygraden i den grønne omstilling, men der er brug for regelforenkling

Anbefalingerne fra det regeringsnedsatte havnepartnerskab bliver i dag præsenteret på Kalundborg Havn.

Vi har ventet lidt på dem – anbefalingerne – men nu er de her endelig, og i Danske Havne glæder vi os over, at vi har sat et markant og synligt aftryk på de mange anbefalinger.  

Vi glæder os også over, at regeringen og Folketinget har så stort og positivt et fokus på havnene, og de mange virksomheder, der skaber aktivitet og beskæftigelse på de danske havne.

Aktuelt er der mere end 63.000 beskæftiget via de danske havne, hvilket svarer til tre procent af de samlede beskæftigede i Danmark, viser en analyse fra Cowi i 2023.

Det tal kan vokse i de kommende år, hvis vi lytter til nogle af de mange gode anbefalinger, der i dag er kommet fra havnepartnerskabet. 

Centralt i havnepartnerskabets arbejde har stået: Hvordan sikrer vi tilstrækkeligt med arealer til både de eksisterende forretninger, som gerne skal vokse i de kommende år, og de nye grønne teknologier, som er på vej. 

Havnepartnerskabet kommer med i alt 20 anbefalinger, og for havnene er det naturligvis centralt, at vi som havne kan imødekomme kundernes behov for havnearealer, fordi det er i det samspil, der skabes vækst og udvikling i Danmark. 

Derfor vil jeg særligt pege på tre centrale temaer i anbefalingerne, som er vigtige for erhvervshavnene. 

Havnearealer er til havneaktiviteter

Aktive havnearealer skal reserveres til havneaktiviteter, og det skal være nemmere at etablere erstatningsarealer, hvis aktive havnearealer i helt særlige tilfælde inddrages til ikke-havne-relaterede formål.

Aktuelt arbejdes på at inddrage arealer på Prøvestenen i København til et metroklargøringscenter, hvilket vi mener er en forkert prioritering, da arealerne i dag blandt andet bruges til forsyning af hovedstadsområdet med råstoffer til byggeri.

Så havnearealer er erhvervsarealer, og skal beskyttes som sådan i for eksempel planloven.  

Skal væsentligt op i tempo  

Sagsbehandlingstiden på tilladelser til oprensning, uddybning og udretning af sejlrender og havnebassiner skal ned – de såkaldte klaptilladelser.

Der er brug for en langt mere effektiv proces for myndighedsbehandling af klapansøgninger.  

Aktuelt har vi for eksempel et projekt i Nakskov Havn, som har brug for to tilladelser til udretning af sejlløbet ind til havnen.

Behovet for udretning er opstået, fordi de vindmøllevinger, der produceres af Vestas' fabrik på havnen er gået fra en længde på 85 meter til 115 meter.

{{toplink}}

Sagsbehandlingstiden runder aktuelt seks år, hvilket på ingen måde er fair over for erhvervet. 

I dag kan det tage op til fire gange så lang tid at få de endelige godkendelser til en havneudvidelse, som det tager at foretage den faktiske fysiske udvidelse. Det dur ikke! 

Et forhold, som statsministeren da også adresserede i sin åbningstale til Folketinget i oktober 2023, men som der fortsat mangler afklaring omkring.  

Hvis vi bliver blandt de bedste på dette område i Europa, vil det være en stærk konkurrenceparameter. 

Havneloven bør ændres

Der skal ske en regelforenkling på havneområdet. Havneloven skal forenkles.

Målsætningen må være en smallere lov, og vi kommer gerne med et bud.  

For eksempel skal havneloven være teknologineutral, så det bliver muligt for havnene at etablere solceller på pak-hustage, varmepumper, landstrømsanlæg, batterier med videre og sælge overskydende strøm videre til nettet.

Det gavner den grønne omstilling. 

Grønne energiprojekter som for eksempel CCS og PtX-projekter skal prioriteres som havnerelateret aktivitet i havneloven, og så kunne vi måske søge inspiration fra Finland, der vist slet ikke har en havnelov.

Det ville være en regelforenkling af de større. 

Allerede i 2011 slog det dengang nedsatte Havnelovsudvalg efter besøg på en række erhvervshavne fast, at havnene drives professionelt og fremtidsorienteret, at der er efterspørgsel efter havnearealer.

Og at en opdateret havnelov vil give havnene bedre rammer for at imødegå de udfordringer, der er, og favne de muligheder, der også er. 

Det var rigtigt i 2011, og det er endnu mere rigtigt i 2024.

Havneloven trænger til en justering.  

Til sidst vil jeg gerne takke mine kolleger i havnepartnerskabet, vores formand og det dygtige team af embedsmænd og – kvinder, der støttede os undervejs i arbejdet.

Vi var ikke altid enige, og det var ikke altid let, men vi har sammen leveret nogle relevante og konkrete anbefalinger, som det er let at arbejde videre med at implementere.

Det glæder jeg mig til at gå i gang med. 

 

debat@altinget.dk