Borgmestre oplever flere økonomisk trængte familier: ”Vi ser tilstande, der ligner dem i England med suppekøkkener og madudlevering”
Flere familier kæmper med at få økonomien til at hænge sammen, viser en rundspørge blandt landets borgmestre. En alvorlig situation, hvor folk mangler penge til mad og medicin, lyder det fra organisationer.
For flere familier er det blevet sværere at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk.
Sådan lyder det fra – ja faktisk – 100 procent af de i alt 34 borgmestre, der har deltaget i en rundspørge foretaget af Altinget.
21 af borgmestrene har svaret, at de oplever det i 'nogen grad', mens 13 borgmestre i 'mindre grad' oplever flere fattige familier. {{toplink}}
På Fanø oplever borgmester Frank Jensen (R), at det er øens ukrainske flygtninge, der har særligt svært ved at få det hele til at løbe rundt.
”Ukrainerne har svært ved at få deres ydelse til at slå til, og de er lige kommet hertil,” siger han.
“Men det er jo alle, der er lavtlønnede, som er blevet ekstrahårdt ramt af de her energikriser. Det er blevet dyrere at varme huset op og tænde lyset og sådan noget. Det rammer jo skævt i forhold til dem, der har mindst,” tilføjer han.
Udviklingen møder stor bekymring fra en række sociale organisationer, der påpeger situationens alvor og kalder på politisk handling.
”Vi står i en helt anden situation end nogensinde før,” siger Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen.
Det er især inden for det seneste halve år, at der er sket et skred. Og en stor del af dét skyldes den galoperende inflation.
”Vi ser bare langt flere og mere alvorlige situationer. Vi ser folk, der ikke længere har råd til mad eller medicin. Vi ser tilstande, der ligner dem i England med suppekøkkener og madudlevering,” siger hun og tilføjer:
”Det rammer både dem på offentlige ydelser og lønmodtagere, som måske ikke arbejder fuldtid. Vi ser helt klart den her working-poor-gruppe skyde frem.”
Både kommuner og regering har et ansvar
Ifølge generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen er det familier, som i forvejen er pressede, der har fået det flere udfordringer på grund af inflationen:
”Der har været inflationshjælp og puljer, men for de fattigste familier har det ikke været tilstrækkeligt til at få budgetterne til at hænge sammen. Tværtimod. Nogle af de familier, der fik det midlertidige børnetilskud, er blevet fattigere her 1. marts, fordi tilskuddet blev afskaffet og erstattet af en ny pulje, der smøres tyndere ud,” siger hun.
I stedet mener Johanne Schmidt-Nielsen, at der er behov for, at der bliver kigget bredere på, hvordan børnefattigdom bekæmpes:
”Det handler om at hæve ydelserne, så familierne kan få hverdagen til at hænge sammen. Regeringen har lagt op til, at den vil sikre et rimeligt sikkerhedsnet for personer med børn, der står uden job. Det haster, og vi håber snart, at regeringen går i gang med arbejdet om en ny kontanthjælpsaftale, der skal se på, hvordan børn kommer ud af fattigdom,” siger hun.
Ninna Thomsen fra Mødrehjælpen mener også, at der er behov for en økonomisk håndsrækning.
Udover behovet for nationale tiltag, påpeger hun, at kommunerne også har et ansvar:
”Det kunne for eksempel også være, at kommunerne kunne gøre noget. Kommunerne kunne kigge på, hvordan man forvalter udbetalinger, hvor der kunne komme en mere lempelig fortolkning af reglerne, og sikre, at man kan hjælpe nogle af de her mennesker her og nu.”
Her er fem nedslag, der springer i øjnene ved regeringens udspil til ny finanslov
Moderaterne vil løse ressourceklemme med frisættelse. Men det "er jo bare én ingrediens til at sikre en fremtidskage, der smager bedre"
