Borgmestre: Aflysning af festivaler skal være absolut sidste udvej
Festivalerne er en del af den kulturarv, som coronaen ikke må kvæle. Der er store økonomiske og menneskelig tab på spil ved at aflyse landets foreningsfestivaller, skriver fem borgmestre.
Vi er borgmestre i kommuner, som alle er hjemsteder for foreningsbårne festivaler. Festivalerne og deres frivillige skaber stolthed og sammenhængskraft i Jelling, Nibe, Skanderborg, Roskilde og Tønder.
Det gør de som kulturtilbud og som dynamo for turisme og byudvikling, også i områder uden for landets største byer. Overskudsenergien, der skabes i lokalt og regionalt, er ofte større end arrangementerne i sig selv og kan skabe livsindhold og sammenhængskraft på tværs af socialklasser, geografiske skel og generationer.
Vi er stolte over det frivillige engagement og den almennyttige foreningsmodel bag festivalerne. I øjeblikket er vi også bekymrede for festivalernes overlevelse og for, at det frivillige fundament, der skaber værdi for vores lokalsamfund, skal smuldre.
Vi sætter pris på kulturminister Joy Mogensens (S) udmelding om et økonomisk sikkerhedsnet. Med det i ryggen kan festivalerne fortsætte planlægningen. Det mindsker risikoen for, at årtiers praktisk erfaring med planlægning og afvikling går tabt.
Vi håber, at Kulturministeriet skaber en langsigtet plan, der giver økonomisk tryghed, også hvis sommerens arrangementer må aflyses igen.
Endnu en aflysning er livstruende
Vi hører fra festivalerne, at støtten fra de frivillige er enorm, men også, at der er grænser for, hvor længe det er muligt at holde foreningerne kørende uden at kunne samles om en konkret aktivitet.
Ved længere tids inaktivitet er der en omfattende risiko for at de forenings- og frivillighedsorganisatoriske strukturer lider endnu større strukturel skade, end det allerede er tilfældet efter aflysningerne i 2020.
Når festivaler aflyses, bliver vi alle ramt. For festivalerne og deres frivillige har en vigtig økonomisk, social og kulturel funktion i deres lokalsamfund.
Foreningsfestivalerne fungerer som indsamlingsbegivenheder, der gavner civilsamfundet omkring dem. De skaber fællesskaber og engagerer andre lokale foreninger og idrætsklubber, som kan tjene penge til gavn for deres egne medlemmer og som værdifuld træning i at organisere en bred vifte af aktiviteter.
Økonomisk overskud afleveres tilbage gennem udlodninger til velgørenhed – og det menneskelige overskud skaber nye aktiviteter i lokalsamfundene, der styrker fællesskaberne.
Brug for håb
Så uanset et økonomisk sikkerhedsnet er meget på spil for mange mennesker. Vi ønsker derfor også en dialog om, hvordan det kan være muligt at gennemføre med corona. Aflysninger må være sidste udvej.
Kulturen er samfundets lim, og festivalernes ildsjæle kan hjælpe med at reparere de kulturfællesskaber i vores byer og lokalsamfund, som coronaen har hærget.
Vi appellerer derfor til opbakning til festivalernes overlevelse. Tænk dem med ind i det store kludetæppe af den værdifulde kulturarv, som corona ikke må kvæle.
Både festivalerne og de lokalsamfund, som de er en del af, bidrager gerne til afprøvning og udvikling af, hvordan vi kan gennemføre coronatilpassede aktiviteter. Vi stiller os til rådighed for alle løsninger, der kan bringe håb. For håb har vi brug for.
Borgmester til Hummelgaard: Lad os gøre op med kvindernes historiske lønefterslæb
Dansk Erhverv: Ældreplejens krise er en hastesag på de fine skriveborde i centraladministrationen
