Ventetiden er slut – nu skal vi i sving
DEBAT: Med energiforliget er dansk erhvervsliv bragt i en ønskeposition, skriver Martin Lidegaard (R) i sit indlæg til Altinget | Energi & Klimadebat. Nu glæder ministeren sig til at se erhvervslivet følge op på de gode politiske rammer.
Af Martin Lidegaard
Klima-, energi- og bygningsminister
I årevis har vi talt om den grønne omstilling. Først kom klimakommissionen med sin rapport, så kom VK-regeringen med "Energistrategi 2050", og endelig præsenterede jeg SRSF-regeringens "Vores Energi". Men først nu, hvor vi langt om længe har fået et energiforlig, kan vi rent faktisk fortsætte den grønne omstilling. Tak for tålmodigheden til alle jer, der har ventet. Nu skal vi for alvor se at komme i gang.
Faste politiske rammer
Regeringen vil gøre alt for, at lovgivningen kommer på plads så hurtigt som muligt - helst i løbet af foråret. Når det er sket, står vi i en enestående situation. I de næste otte år kender vi rammerne for energipolitikken. Vi har sat os nogle ambitiøse mål, og vi har tænkt os at forfølge dem - med et meget bredt flertal i Folketinget i ryggen.
Dermed har vi bragt dansk erhvervsliv i en ønskeposition. De politiske rammer ligger fast, og der er et godt og stabilt hjemmemarked, hvor det er muligt at få afsat sine grønne produkter. Jeg glæder mig til, at erhvervslivet følger op på de politiske beslutninger og skaber nye arbejdspladser. Jeg forventer, at der endelig kommer gang i etableringen af biogasanlæg og nye investeringer i energieffektiviseringer. Og jeg forventer, at kommunerne vil hjælpe med at finde steder, hvor vi kan placere de mange nye vindmøller, som investorerne står i kø for at få sat op.
Med energiforliget iklæder vi os igen den internationale førertrøje. Ingen andre lande satser så hårdt på vind og anden vedvarende energi. Og ingen andre lande sætter sig så skrappe mål om at udnytte energien effektivt.
Svære europæiske forhandlinger
Som formand for EU's energiministre kæmper jeg i øjeblikket for at få lavet en europæisk klimakøreplan frem mod 2050 og få vedtaget et energisparedirektiv. Det er tungt - så tungt, at de hjemlige energiforhandlinger ligner en hyggesnak med vennerne.
Men uanset hvordan det går under forhandlingerne i EU, er jeg overbevist om, at der kun er én vej frem for Europa. Vi kommer til at udnytte energien bedre. Og vi kommer til at udskifte de mange nedslidte kulkraftværker med vedvarende energi. Hvis ikke vi selv træffer beslutningen nu, vil vi blive tvunget til det af de stigende råvarepriser.
Den grønne omstilling vil altså brede sig til resten af Europa. Det er endnu et argument for at komme i gang i Danmark. Der kan skabes masser af grønne arbejdspladser i de kommende år ude og hjemme. Jeg glæder mig til at følge det hele.
Fossilfri el og opvarmning i 2035 kræver prioriteringer
Cyklister skal da ikke have bilforsikringer
