Triangle Energy Alliance: Der skal styr på lovgivningen, hvis Power-To-X skal batte for klimaet

Vi har slet og ret behov for, at lovgivningsarbejdet kommer op i et andet gear og en bedre infrastruktur, hvis vi både skal levere mærkbare CO2-reduktioner frem mod 2030 og skabe fundamentet for nyt eksporteventyr, skriver Søren Schmidt Thomsen. 

Puslespillet er i disse dage ved at blive lagt, når politikerne forhandler på livet løs om retten til at lede Danmark de næste fire år. I vores partnerskab håber vi på en snarlig afklaring, så vi kan komme videre med de helt nødvendige tiltag, der skal til for at løfte Power-To-X indsatsen til nye højder.

Hvorvidt Danmark kan opretholde og udbygge vores styrkeposition, afhænger i høj grad af hastighed. Der har vi slet og ret behov for, at lovgivningsarbejdet kommer op i et andet gear, hvis vi både skal levere mærkbare CO2-reduktioner frem mod 2030 og skabe fundamentet for nyt eksporteventyr. Alternativet er, at danske virksomheder bliver udkonkurreret af deres udenlandske kollegaer, som har mere gunstige vilkår.

Det stiller naturligvis store krav til en kommende regering, for der er rigeligt at tage hånd om. Set fra vores bord bliver de 100 første dage ved roret afgørende for at få en pejling på, hvor ambitiøs en ny regering er på vegne af en branche, der kun vil en vej - fremad. Derfor er det også ekstra vigtigt, at den kommende regering får leveret på konkrete tiltag inden for en ganske kort periode. Vi har skåret feltet ned til fire områder, hvor vi mener, at politisk handling er særligt vigtigt.

Her kan regeringen levere inden for 100 dage

Man kan passende starte med en afklaring af, hvilket offentligt selskab der skal etablere og drive den nødvendige brintinfrastruktur eller hvordan snitfladen mellem dem skal være. Branchen har ventet uhensigtsmæssigt langt tid på resultatet af armlægningen mellem Energinet og Evida, som desværre trækker i langdrag efter de fik tildelt opgaven af et bredt flertal i Folketinget tilbage i foråret.

Som det er med osten, tager store infrastrukturbeslutninger den tid, store infrastrukturbeslutninger skal tage. Men vi står efterhånden tilbage med en ”Gammel Ole” og investeringer i brintprojekter i venteposition, når der ikke er vished omkring udrulningen af brintinfrastrukturen. 

Vi kommer simpelthen ikke videre med brinteventyret uden en beslutning om, hvem der får ansvaret for hvad, hvor brintrørene kommer, hvornår de kommer og hvad det kommer til at koste at anvende.

Samtidigt skal arbejdet med at se på barrierer for PtX-indsatsen igangsættes stort set fra dag ét. Godt nok har Energistyrelsen nedsat et interessentforum med netop det formål, men grundet valgudskrivelsen og de igangværende regeringsforhandlinger er det indtil videre sat på stand-by.

Tilbagemeldingen fra vores bagland er, at lovgivningen spænder ben for, at PtX-ambitionerne kan omsættes til reelle projekter ude i virkeligheden. Det gælder eksempelvis havneloven, som slet ikke er tilpasset behovet anno 2022 og nødvendigheden for investeringer i energiinfrastruktur ved havnene. Eller eltarifstrukturerne, der i den nuværende udformning, er gift for opskalering af brintproduktion.

Rammevilkårene trænger til et alvorligt eftersyn, så når en ny regering tiltræder, skal der arbejdes på højtryk, lyttes til og ikke mindst reageres på udfordringerne i branchen.

{{toplink}}

Tiden arbejder imod os 

Der i midlertidig også områder, der ikke løser sig fra over natten. Først og fremmest er det afgørende, at godkendelsesprocessen af projekter opgraderes og effektiviseres. Et utal af eksempler i baghånden fra hele PtX-værdikæden taler deres tydelige sprog – det tager alt for lang tid for myndighederne at udstede godkendelser til projekter.

Det er hæmmende for udviklingen og en mærkbar forhindring, hvis vi skal levere inden for tidsrammen og de nationale målsætninger. Derfor er det vores klare anbefaling, at udfordringen med sagsbehandlingstiderne tages alvorligt og at der tilføres de nødvendige ressourcer både lokalt i kommunerne og i de centrale styrelser, så branchens vækstpotentiale kan indfries til gavn for klimaet og den nationale økonomi.

Sidst, men ikke mindst, skal vi have indstillet sigtekornet, når de grønne nationale støtteordninger skal fordeles ud til værdige formål. Fokus bør og skal være på produktion i storskala, så vi kan indfri de politiske ambitioner om at være omkostningseffektive i produktionen af grønne brændstoffer i fremtiden. Små pilotprojekter er godt i en søgefase, men behovet for støtte stiger voldsomt, når vi skal videre med den egentlige opskalering. Her er de nuværende puljer til PtX ganske enkelt utilstrækkelige.

Der er samtidig behov for en mere balanceret tilgang til lagring (CCS) og anvendelse (CCU) af CO2, end der indtil videre er lagt for dagen med hovedvægten på lagring. Tiden er kommet til en dedikeret støtte til opskalering af PtX, hvor fokus er på kommercialisering og de sidste led i kæden. Her kan vi lære meget af eksempelvis Tyskland, hvor virksomhederne støttes i et helt andet omfang end herhjemme.

Fælles for alle områderne er, at tiden arbejder imod os. Derfor er det vores forhåbning, at en kommende regering får eksekveret hurtigt og fokuseret på de udfordringer, som vi står over for. Vi vil i hvert fald holde politikerne op på, at grønne ambitioner ikke gør det alene

Forrige artikel Fagforeninger og Greenpeace: Vi skal flytte målstregen for Danmarks klimaneutralitet til 2040 Fagforeninger og Greenpeace: Vi skal flytte målstregen for Danmarks klimaneutralitet til 2040 Næste artikel DI: Hvis en ny regering faktisk skal være grøn, skal den turde satse på utraditionelle løsninger DI: Hvis en ny regering faktisk skal være grøn, skal den turde satse på utraditionelle løsninger