Lykke Friis: En Egon Olsen-plan kan øge energieksporten til Tyskland

Timingen for en strategisk indsats til at styrke dansk eksport til Tyskland har aldrig været større. Danmark skal tage initiativ til at oprette et dansk-tysk klimapartnerskab på energieffektivitetsområde og til at styrke de tyske sprogkundskaber, skriver Lykke Friis.

Da Dronning Margrethe i november 2021 i forbindelse med det danske eksportfremstød i Tyskland åbnede erhvervskonferencen i Berlin, skete det i konferencecenteret Kosmos.

I den efterfølgende paneldebat, som jeg havde æren af at lede, kunne jeg ikke dy mig for at bemærke, at Kosmos havde lagt hus til flere premierer på Olsen Banden-film i DDR-tiden.

Her strømmede østtyskerne til i hobetal for at grine af Egon Olsens bemærkning med "Ich habe einen Plan" og naturligvis Benny og Kelds "skidegodt, Egon", som i den østtyske udgave hed "mächtig gewaltig, Egon".

Timingen har aldrig været bedre

Trods Olsen Bandens popularitet i DDR-tiden var valget af konferencested trods alt en tilfældighed. Ikke desto mindre kan vi lære en del af Egon og kumpaner. Skal Danmark for alvor styrke eksporten til Tyskland, er der brug for en plan, der rent faktisk omsættes i handling.

Som bekendt har USA under coronakrisen overhalet Tyskland som Danmarks største eksportmarked. Den gode nyhed er, at timingen for en strategisk indsats aldrig har været bedre.

Tyskland har en vicekansler, Robert Habeck, der taler flydende dansk, og en kansler, Olaf Scholz, der fortsat har privat lejlighed i, hvad der indtil 1864 var én af det danske monarki vigtigste havnebyer, nemlig Altona.

Og som om det ikke var nok: Den nye tyske regering har vedtaget et regeringsprogram, hvor der i den grad bliver brug for dansk grøn teknologi. Stemningen omkring nytår i Tyskland er præget af opbrud, men også bekymring. For hvordan skal Tyskland frem mod 2030 kunne generere så meget ny grøn energi, når landet på stort set en og samme tid vinker farvel til kul og atomkraft?

Et ømt punkt i den tyske omstilling

Ifølge Dansk Energi svarer alene udfasningen af kul til 50 havvindmøllerpartker på størrelse med Thor eller seks gange det danske elforbrug. En ny tysklandsstrategi, der afløser den fra 2016, bør derfor have fokus på klima og energi – med alt fra vind over sol til power-to-X.

Men i strategien bør Danmark også stille endnu mere skarpt på et ømt punkt i den tyske omstilling. Læser man strategien, er der nemlig langt mere fokus på at erstatte fossile brændsler med nye grønne energikilder end at spare på energi.

Ganske karakteristisk er brint nævnt hele 25 gange i den 177 siders lange koalitionsaftale, mens energieffektivitet kun figurerer tre steder. Som en del af tysklandsstrategien kunne Danmark derfor med fordel tage initiativ til, at der oprettes et dansk-tysk klimapartnerskab på energieffektivitetsområde med private og offentlige aktører.

Det internationale energiagentur IEA's globale topmøde om energieffektivitet i Sønderborg fra 8. til 9. juni, kun et stenkast fra vicekansler og klima- og erhvervsminister Robert Habecks private hjem i Flensburg, må da også være den perfekte affyringsrampe.

Store problemer hæmmer eksporten

Her vil danske og tyske ministre, sammen med erhvervsledere, borgmestre og så videre kunne sætte handling bag grundsætningen om, at "den billigste grønne strøm er den, man ikke bruger" – både på tysk og dansk.

Det kræver dog også, at vi får gjort op med et af de store problemer, der fortsat hæmmer dansk eksport, nemlig myten om, at det ikke er et problem, at så få danskere taler tysk.

Vesttysklands tidligere kansler Willy Brandt gamle bonmot – "if I'm selling to you, I speak your language. If I'm buying, dann müssen Sie Deutsch sprechen" – burde jo her egentlig være tilstrækkeligt.

Det samme gælder pointen om, at sprog er kongevejen til at forstå hinandens kultur og særheder som for eksempel, hvorfor tyskerne er så bange for at bruge kreditkort og fortsat ruller vacciner ud med telefax.

Lige efter nytår offentliggjorde Gymnasieskolernes blad nye tal, der viser, at man snart skal have luppen frem for at finde danske gymnasieelever, der har taget tysk på A-niveau. Faktisk er andelen faldet med 50 procent, nemlig fra seks procent til tre procent.

Skal Danmark for alvor få gang i eksporten, vil en ny tysklandsstrategi med fordel også skulle indeholde en større satsning på tyskkompetencer i Danmark. Eller som jeg afsluttede eksportkonferencen: "Mit Englisch kommt man durch; mit Deutsch weiter".

{{toplink}}

Forrige artikel Pernille Weiss: Investeringer i naturgas og atomkraft kan få os hurtigere i mål med den grønne omstilling Pernille Weiss: Investeringer i naturgas og atomkraft kan få os hurtigere i mål med den grønne omstilling Næste artikel Klimaekspert: Det giver ingen mening at kalde gas for en grøn investering Klimaekspert: Det giver ingen mening at kalde gas for en grøn investering