Rådet for Grøn Omstilling: Næsten ingen ved, hvad der vejer tungest i eget klimaregnskab
Det er vitalt at borgernes hverdagsklimabelastning inddrages yderligere, så klimaloven ikke kun bliver teori. Og så skal flere danske familier vide, hvor enkelt og billigt de klimavenlige valg faktisk er, skriver Kåre Press-Kristensen.
Med klimaloven blev det besluttet, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030, og at Danmark senest i 2050 ikke må udlede flere drivhusgasser, end der optages.
Sidste år besluttede regeringen så yderligere en køreplan, der blandt andet skal motivere borgere til at tage flere klimavenlige valg i hverdagen.
Sidstnævnte, hvor borgerne gøres til en del af den grønne omstilling ved at handle klimarigtigt, er helt vitalt. Både for at nå de danske klimamålsætninger, men også for, at danskerne nedbringer klimabelastningen fra køb af produkter og services, som produceres og udleder store mængder drivhusgasser udenfor landets grænser.
Udledningen fra importerede produkter og internationale flyrejser tæller nemlig slet ikke med i den danske udledning af drivhusgasser, selv om dette for mange danskere udgør over halvdelen af deres totale klimabelastning.
Klimaloven omfatter således kun en del af danskernes globale klimabelastning. Samtidig ignoreres fortsat den store klimabelastning grundet udledning af CO2 og black carbon fra afbrænding af træ, hvorved dele af klimaloven mere minder om en teoretisk skrivebordsøvelse end om en ambitiøs plan.
Kortlægning af almindelige familiers klimabelastning
I en række nationale og kommunale klimafamilieforsøg rundt om i landet har en lang række ”almindelige” familier fået kortlagt deres samlede klimabelastning fordelt på forbrug for så derefter i en længere forsøgsperiode at skulle nedbringe deres klimabelastning via ændret adfærd.
Desuden blev der regnet økonomi på og spurgt ind til interessen for at skifte fra naturgas til fjernvarme (i byer) eller varmepumpe (på landet), købe en elbil ved næste bilskifte og efterisolere. Efter forsøgsperioden blev spurgt, hvilke adfærdsændringer familierne frivilligt ville fortsætte med efter forsøget.
Der kom en række spændende resultater ud af forsøgene.
For det første anede ingen af familierne, hvilke forbrug, der virkelig var tunge i deres klimaregnskab. Særlig overrasket blev de over, hvor meget kategorierne fødevarer, flyrejser, elektronik, tøj og andet inventar fyldte i deres klimaregnskaber.
Billigt og nemt at omstille sig
For det andet forventede familierne, at det ville koste penge at gøre noget for klimaet, og de blev vildt positivt overraskede, da de fandt ud af, at overgangen til at spise mindre kød og i højere grad købe genbrug og lave deleøkonomi med naboerne rent faktisk sparede dem en masse penge.
For det tredje, så havde familierne forventet, at det var besværligt, at nedbringe klimabelastningen - og flere mandlige deltagere sagde ved opstartsmøder, at de skulle sgu ikke leve af ærtemos eller rødbedefrikadeller. Men efter forsøgsperioden var alle familier (undtagen dem, der i forvejen var vegetarer) fuldt ud indstillede på fortsat at spise meget mindre kød eller helt vegetarisk.
Det viser, at vi kan og skal have danskerne med i den grønne omstilling. Det kræver oplysning om, hvad der virkelig bidrager til deres klimabelastning, og hvordan de let og uden omkostninger kan nedbringe belastningen. Sådan kan vi alle tage de klimavalg i hverdagen, der virkelig batter.
{{toplink}}
Ungeklimarådet: Man kan trække lod i Ludo – ikke i udbud om havvindmølleparker
22 ngo'er i opråb: Lad ikke klimaministermødet i København blive endnu en forspildt mulighed
