Rådet for Bæredygtig Trafik: Vi skal have et alternativt CO2-regnskab
DEBAT: Et af de største problemer ved klimahandlingsplaner som Parisaftalen er, at man ikke tager højde for det forbrugsbaserede CO2-regnskab. Derfor ved vi faktisk ikke, hvor stort et klimaaftryk vi reelt sætter på kloden, skriver Kjeld Allan Larsen.
Af Kjeld Allan Larsen
Formand for Rådet for Bæredygtig Trafik
De dramatiske klimaændringer er vor fælles klodes største udfordring. Den fossilt drevne transport udgør en stadig stigende andel af klodens drivhusgasudslip.
Men denne kendsgerning ser ikke ud til at få politikerne til at ændre transportpolitikken i en mere bæredygtig retning: fra pladskrævende individuel biltransport og flybaseret turisme i retning af elbaseret og hurtig skinnebåren trafik, cykling og gang.
Stærke lobbykræfter tager modet fra politikerne, hvorfor den nødvendige politiske vilje til det grønne modalskifte udebliver. Som argument for at tøve peger hovedparten af politikerne på, at den nødvendige teknologi til omstillingen er på trapperne, så problemerne vil nærmest løse sig selv via markedets usynlige hånd.
Men fremtidens teknologisk baserede løsningsmekanismer som elbiler, selvkørende biler, busser og tog, biobrændsler, roadpricing, MaaS, signaloptimering (ITS) er ikke tilstrækkelige til at dæmme op for en stadig stigende individuel transport, som fortsat fylder for meget, belaster miljøet med dræbende partikler og støj og forøget drivhusgasudslip.
Klimagasudslip fejes ind under gulvtæppet
Et hovedproblem ved fastlæggelsen af de vedtagne klimaplaner og klimamål i den international Paris-aftale såvel som nationale og regionale planer og mål er, at de ikke tager udgangspunkt i den stadig tiltagende globaliserede økonomiske virkelighed, men alene navigerer og fastsætter reduktionsmål inden for nationale og regionale rammer.
Stadig flere personer og varer bliver transporteret over stadig længere afstande i takt med outsourcing af produktionen fra de teknologisk førende stater til lavtlønsområder. Det øgede energiforbrug og drivhusgasudslip regnes med i lavtlønslandenes energi- og drivhusregnskab, mens drivhusgasudslippet fra den internationale transport tilbage til højteknologilandene slet ikke figurerer i den nationale statistik og derfor ikke indgår i de internationale aftaler for drivhusgasreduktion.
Såfremt vi i Danmark alternativt beregnede vores CO2-udslip ud fra samfundets og individernes forbrug af varer og tjenester, fremfor udslippet fra det danske territorium, så ville vores klimaaftryk målt per indbygger være i den allerøverste ende af den internationale skala, og udslippet ville sandsynligvis ikke være faldet siden basisåret 1990.
Et alternativt regnskab
Dilemmaet er stort: Jo mere vækst i form af globaliseret produktion, varetransport og flybaseret masseturisme, desto hurtigere nærmere vi os tærsklen for en accelererende klimakatastrofe. Adskillige af de klimaskabte problemer skal løses globalt, men verdenssamfundet er fortsat ikke modent til at tage sig sammen og bremse tilstrækkeligt op.
Så derfor en opfordring til politikerne: Se at få besluttet, at Danmark parallelt til det gængse Kyoto-baserede regnskab skal bryde isen og få udregnet det alternative forbrugsbaserede drivhusgasregnskab, så vi realistisk kan se, hvilket klimafodspor vi som nation sætter på kloden.
Denne internationalt vedtagne måde at beregne CO2-udslip på rammer nu regeringen som en boomerang, når tre store it-giganter slår sig ned i Danmark med stærkt forøget energiforbrug og CO2-udslip til følge – og p.t. uden mulighed for beskatning af virksomhedernes aktiviteter.
LA-ordfører: Jeg er dødtræt af klimakrigernes retorik
Frej: Klimaformidlingen vil gøre os alle til syndere
