L&F efter klimaudspil: Landbruget slipper ikke for let

Af Niels Peter Nørring
Områdedirektør for Miljø, Energi & EU hos Landbrug & Fødevarer

Regeringen har i deres klima- og luftudspil ’Sammen om en grønnere fremtid’ sat en ambitiøs klimadagsorden. Fra grønne partier og organisationer har der været kritik af, at landbruget med klimaudspillet ’er sluppet for let’.

Det er vi i Landbrug & Fødevarer selvsagt uenige i. For det er både vigtigt og tvingende nødvendigt med langsigtede initiativer, som regeringens klimaudspil lægger op til.

Hvis der på kort sigt indføres stramme klimakrav til dansk landbrug, kan det begrænse produktionen og føre til, at dansk landbrugs- og fødevareproduktion flytter til andre lande, der højst sandsynligt er langt mindre klimaeffektive, end vi er herhjemme. Den globale efterspørgsel efter bæredygtige fødevarer er stigende, og det vil derfor ikke hjælpe på klimaudfordringerne, hvis vi får en nedgang i den danske landbrugs- og fødevareproduktion.

Mere forskning i klimateknologier
Regeringen vil afsætte 90 millioner kroner til klimaforskning i landbruget. Det er en god begyndelse til at finde fremtidens løsninger for en endnu mere klimaeffektiv dansk landbrugsproduktion, der også kan inspirere og bruges i fødevareproduktionen andre steder i verden. Der er dog brug for markant flere midler til forskning og udvikling, hvis vi fortsat skal være blandt de førende i verden.

I erhvervet ønsker vi flere omkostningseffektive klimavirkemidler og peger derfor blandt andet på forskning i klimavenlige staldteknologier, klimaeffekter ved arealanvendelsesændringer, forædling af planter og dyr og optimering af rest- og biprodukter.

Derudover er der klimatiltag, som landmanden – med de rigtige økonomiske incitamenter og under forudsætning af frivillighed – allerede kan iværksætte nu og her.

Udtagning af lavbundsjorde
Landbrug & Fødevarer vil eksempelvis gerne drøfte mulighederne for udtagning af lavbundsjorde.

For vores medlemmer er det dog tvingende nødvendigt, at udtagningen sker på et solidt, fagligt grundlag, og at det sker på frivillig basis med fuld erstatning, og at der ud over drivhusgasreduktioner også tages højde for reduktion af udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, klimatilpasning og etablering af mere natur.

Derudover skal der også tages hensyn til de lavbundsjorde, hvor der dyrkes højværdivarer. Udtagningen af lavbundsjorde ligger desuden i tråd med tankerne bag regeringens, Dansk Folkepartis og Socialdemokratiets jordfordelingsfond.

Flere græsmarker
I Landbrug & Fødevarer fokuserer vi også på, hvordan vi kan binde mere kulstof i jorden. Græs er for eksempel en afgrøde, der effektivt kan øge jordens kulstofindhold. Nettobinding af CO2 hænger derfor nøje sammen med muligheden for at dyrke mere græs.

Det kræver imidlertid, at vi skal kunne anvende græs til andet end foder til kvæg. Der forskes meget i bioraffinering af græs for at gøre det muligt. Og det er netop ét af de indsatsområder, som Landbrug & Fødevarer prioriterer højt. Et gennembrud inden for forskning og udvikling på området vil være en game changer i hele klimaindsatsen.

I Landbrug & Fødevarer mener vi desuden, at det er vigtigt, at EU’s fælles landbrugspolitik bliver mere klimavenlig og motiverer landmanden til flere klimatiltag. Derfor er det vigtigt, at der i den kommende landbrugsreform er incitamentsordninger, så de landmænd, der ønsker at gøre en større klimaindsats, kan få økonomisk støtte til det.

For der er faktisk stor velvilje blandt vores medlemmer til at udvikle dansk landbrug i en endnu mere bæredygtig og klimaeffektiv retning, men den økonomiske bundlinje skal naturligvis være med.

debat@altinget.dk