Ny måling afslører vælgernes vigtigste dagsorden til EU-valget

Forsvars- og sikkerhedspolitik ligger højt på vælgernes dagsorden forud for EU-valget. Men det er de grønne dagsordener, der topper vælgernes prioriteringsliste, viser en måling. 

Klima og miljø er blandt de tre vigtigste emner for Europa-Parlamentet at tage sig af.

Det siger 45 procent af de danske vælgere i den første måling af vælgernes vigtigste dagsordener op til europaparlamentsvalget 9. juni. De grønne dagsordener topper dermed danskernes prioriteringsliste her knap fire måneder før valget.

Målingen er foretaget af Epinion for Altinget og DR.

Danskerne bliver i undersøgelsen bedt om at vælge op til tre områder, som de anser som de vigtigste for politikerne i Europa-Parlamentet at forholde sig til.

Her peger 40 procent af danskerne på sikkerheds- og forsvarspolitik som et af de vigtigste emner, mens 33 procent af danskerne har valgt integration, flygtninge og indvandrere.

Ukraine på programmet

Det undrer ikke EU-professor Derek Beach fra Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i vælgeradfærd ved parlamentsvalg, at netop klima og miljø står højt på danskernes dagsorden.

Den danske befolkning ligger ifølge professoren i top i Europa, når det gælder bekymring om klimaspørgsmålet. 

En del af forklaringen kan ligge i danskernes høje uddannelses- og indkomstniveau, der kan medvirke til en større bekymring for andet end "basale dagligdagsting", vurdererer han.

Også danskernes lange tradition for at sælge klimaløsninger og for eksempel at investere i vindmøller bidrager til klimabevågenhed blandt befolkningen, tilføjer EU-professoren.

"Hvis man sammenligner med Polen, er der en helt anden holdning til klimaspørgsmålet. Generelt adskiller Danmark sig meget på klimaspørgsmålet fra lande længere syd og øst på i Europa," siger han.

Derek Beach peger på, at danskerne også ved det seneste europaparlamentsvalg i 2019 havde stort fokus på klima. Det fyldte meget i debatten op til valget, og i en måling lå det i top sammen med spørgsmål om udlændinge, miljø og skatteunddragelse.

Spørgsmålet blev dog stillet anderledes i Epinion-målingen dengang, og tallene kan derfor ikke sammenlignes med den nye måling.

Derek Beach forventer, at klima igen vil fylde meget i debatten op til valget i juni.

"Det vil overraske mig meget, hvis det ikke bliver diskuteret ret heftigt – eller så heftigt, som et europaparlamentsvalg kan blive."

Færrest hos blåt hold

Interessen for klima og miljø er særligt stor blandt røde vælgere, viser målingen fra Epinion.

68 procent af de danskere, der stemmer på SF, Enhedslisten, Radikale Venstre eller Alternativet, har nemlig valgt klima og miljø i deres top tre.

Hos regeringspartiernes vælgere gælder det 46 procent. Og hos Liberal Alliances, Konservatives, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkepartis vælgere gælder det 32 procent.

Nye Borgerlige er ikke med i Epinions måling, da de ikke er opstillingsberettiget.

Ifølge Derek Beach er fordelingen mellem partierne helt forudsigelig.

"Hvis man stemmer blåt, vil der være nogle andre områder, som man prioriterer højere end klima, for eksempel økonomi og sikkerhed." 

Det afslører noget om befolkningen

Danskernes top tre af vigtigste emner afslører også andet end deres politisk tilhørsforhold, mener Derek Beach.

Det afslører nemlig også deres EU-viden – eller mangel på samme.

For når det kommer til sikkerheds- og forsvarspolitik samt integrationspolitik, har Europa-Parlamentet "stort set ingen rolle", fortæller EU-professoren.

"Blandt danskernes top tre er klima og miljø faktisk det eneste område, hvor Europa-Parlamentet rent faktisk spiller en rolle."

Det er derfor tydeligt, at det for danskerne handler mere om, hvilke emner de synes er politisk vigtige, fremfor hvad de synes Europa-Parlamentet skal gå i gang med, påpeger Derek Beach.

"Det er ikke sådan at danskerne er dumme, men EU er kompliceret. Det kræver lidt mere ekspertviden for at forstå, at Europa-Parlamentet ikke har en så stærk rolle, når det handler om forsvars- og sikkerhedspolitik," siger han.  

{{toplink}}

Forrige artikel Ny temadebat: Bør Danmark droppe selvstændige klimamål efter 2030? Ny temadebat: Bør Danmark droppe selvstændige klimamål efter 2030? Næste artikel Eksperter skyder populært klimaforslag ned: Landbrugets CO2-afgift skal ikke lægges i køledisken Eksperter skyder populært klimaforslag ned: Landbrugets CO2-afgift skal ikke lægges i køledisken