Højrefløjsleder har gjort miljøet til en ideologisk kampplads i Europa: "Jeg vil ikke give populisterne argumenter til at vinde stemmer"

BRUXELLES: Da de europæiske vælgere sidste gang gik til stemmeurnerne i 2019, blev valget i mange lande – inklusiv i Danmark – udråbt til et klimavalg. 

Året efter skrev et bredt flertal hjemme i Folketinget under på en klimalov, der opsatte bindende mål for en 70-procents reduktion af drivhusgasser i 2030. 

Og i Bruxelles kunne den nye EU-Kommission med den konservative kommissionsformand Ursula von der Leyen ved rattet præsentere EU’s Green Deal – en buket af grønne lovforslag, der skal hjælpe EU med at opnå klimaneutralitet i 2050. 

Men på fem år er den grønne politik blevet et betændt politisk spørgsmål, hvor symboler og oneliners dominerer debatten. I EU-Parlamentet er klima- og miljøpolitik desuden blevet en kampplads, som splitter de folkevalgte fra højre til venstre.

Ved det forestående valg til Europa-Parlamentet kan den grønne dagsorden meget vel blive afgørende igen – blot med omvendt fortegn. 

I hvert fald hvis man spørger lederen af EU-Parlamentets største partisammenslutning, den kristendemokratiske og konservative gruppe, EPP, Manfred Weber.  

“Folk er optaget af, hvordan vi når de grønne ambitioner i EU’s Green Deal kombineret med økonomisk succes. Hvis vi ikke har befolkningens opbakning til den grønne omstilling, så er der en risiko for, at populisterne vinder,” siger han. 

Han frygter, at 2024 bliver året, hvor den yderste højrefløj vokser sig så stor, at centerpartierne ikke længere kan ignorere dem. 

“Alle europæere skal tage stilling til, om de vil holde Europa konstruktivt sammen, eller om vi vil lade os svække internt,” siger han på en telefonforbindelse i en bus på vej gennem Polen mod Kyiv. 

{{toplink}}

Den “destruktive” højrefløj vinder frem 

Altinget har sat den borgerlige leder i stævne for at lade ham forklare, hvorfor han frygter en masseflugt af vælgere til højre, og hvad hans strategi er for at forhindre det.

Og ikke mindst for at udlægge, hvorfor han – modsat sine kritikeres opfattelse  – ikke leder et grønt tilbagetog, selvom hans gruppe aktivt har sat en kæp i hjulet på flere sager.

Han begynder dog med en opremsning af de højrepopulistiske tendenser, der gror i mange europæiske medlemslande. Marine Le Pen’s franske parti Rassemblement National, Tysklands Alternative für Deutschland (AfD), Geert Wilders' hollandske Frihedsparti (PVV) og Polens Lov og Retfærdighed (PiS), der trods valgnederlaget i november fik 35 procent af stemmerne. 

Det seneste års valgresultater er et varsel om det forestående EU-valg, advarer Manfred Weber. 

“Det næste valg til Europa-Parlamentet vil afgøre, om vi kan løse problemerne sammen, eller om destruktive stemmer i Europa vil få flertallet. Så der er meget på spil. Mit første budskab er at tage dette valg alvorligt,” uddyber den tyske politiker, der bakkes op i sin analyse af, et det politiske tyngdepunkt er ved at forskyde sig mod højre, i meningsmålingsanalyser fra EU Matrix og European Council on Foreign Relations.

Lederen af et grønt tilbagetog? 

For at undgå den bevægelse er Manfred Weber optaget af at repræsentere en hård migrationspolitik samt en klima- og miljøpolitik, der tager højde for lavindkomstgrupper, landbruget og industriens interesser.

Derfor er han det seneste år blevet beskyldt for at lede en retræte på den grønne dagsorden i Parlamentet.  

Hvor Parlamentet tidligere var kendt som EU’s grønne indpisker, er mange grønne lovforslag i Kommissionens Green Deal blevet markant udvandet under forhandlingerne med de folkevalgte. Det skyldes i særdeleshed EPP, der som den største gruppe har været tungen på vægtskålen i mange afstemninger. 

Men Weber ser ikke de ophedede politiske forhandlinger som et udtryk for en polarisering på den grønne dagsorden, men i stedet som en naturlig politisk proces. 

“Lad mig starte med det positive perspektiv. Vi er som europæere i centrum af det politiske landskab enige om ambitionerne. Vi vil vise verden vejen til klimaneutralitet. Men vejen dertil – de konkrete skridt – er kontroversiel. Men det er normalt i et demokrati, at man er uenige om, hvordan problemerne skal løses.” 

{{toplink}}

Venstrefløjen fejler  

Nogle af de steder, hvor EPP’s parlamentarikere har været uenige med deres kolleger om vejen til klimaneutralitet, ses i to lovforslag fra Kommissionen om at fremme naturgenopretningen og bremse pesticidforbruget. 

Begge stykker lovgivning forsøgte EPP at bremse med den begrundelse, at de ikke tilbyder europæiske landmænd levedygtige alternativer, og at forslaget gambler med fødevaresikkerheden.

“Vi kan ikke implementere lovgivning, der blev udarbejdet før krigen i Ukraine begyndte, uden at tage højde for, hvordan verdenssituationen er forandret. Hver lørdag går folk i Danmark i supermarkedet, hvor de ser konsekvenserne af inflationen, som har sat sig i fødevarepriserne over hele Europa,” siger Manfred Weber om sit partis linje på de to lovforslag. 

“Venstrefløjen fejler, fordi den kun leverer ambitionerne men uden en afbalanceret tilgang til økonomien og vores industri. Omvendt er højreekstremisternes villighed til at ødelægge alt også en trussel for Europa. Der ser jeg os som positioneret i midten af Europa, hvor vi forsøger at balancere tingene.” 

{{toplink}}

Ikke dikteret af populismen 

Manfred Weber lyder på mange måder som et ekko af de klimaskeptiske stemmer på den yderste højrefløj, som han definerer sig selv i modsætning til. 

Derfor er han og hans parti ofte blevet beskyldt for at adoptere yderfløjens diskurs og politikker.

Den kritik har den spanske vicestatsminister, Teresa Ribera, senest gjort sig til bannerfører for. I et interview med Politico kritiserer hun EPP for at give næring til den ydre højrefløj med sit korstog med EU’s Green Deal. 

“De forsøger at efterligne den yderste højrefløj for at undgå den yderste højrefløj. Til sidst går alle mod den yderste højre,” siger Ribera, der også er minister for grøn omstilling, til det internationale medie. 

Men Weber afviser spørgsmålet om, hvorvidt det kan have negative konsekvenser for Unionens evne til at bekæmpe klimaforandringere. 

“Hvis vi ikke kan overbevise den europæiske befolkning, vil det have negative konsekvenser. Det er derfor, jeg siger, at vi har brug for lederskab,” siger han og fastholder sin opbakning til de grønne målsætninger.

Partilederen vil ikke have siddende på sig, at det er EPP, som er skurken. Skurken skal man se længere til højre efter, mener han.

Dine kritikere vil sige, at du tilsidesætter klimaets interesser for magt og for at bevare flertallet i Europa-Parlamentet. Er det ikke politikernes opgave at gå forrest og fortælle befolkningen, hvilken politik der er nødvendig, i stedet for at lade sig diktere af populistiske strømninger i medlemslandene?

“Jo, det er det. Men vi er nødt til at gøre det med en forståelse for, at den grønne omstilling vil få massive sociale konsekvenser. Det er det, der skaber grobund for populisme, og jeg vil ikke give populisterne argumenter til at vinde stemmer. Jeg vil overbevise folk om, at vi skal finde pragmatiske, teknologiske og socialt ansvarlige løsninger. Så vi er slet ikke drevet af nogle populistiske strømninger.” 

{{toplink}}

schonning@altinget.dk