Kun den højeste af eksperternes bud på en CO2-afgift lever op til regeringsgrundlaget

Regeringen har væsentligt mindre manøvrerum end først antaget, når den inden længe skal fremsætte et forslag til en CO2e-afgift på landbruget.

Hvis SVM-partierne vil leve op til regeringsgrundlaget og en politisk aftale med næsten alle Folketingets parter, kan det nemlig kun lade sig gøre med én af de anbefalede modeller fra økonomiprofessor Michael Svarers ekspertgruppe.

Det viser nye beregninger, som Altinget har foretaget på baggrund af den nye ekspertrapport.

Ifølge beregningerne er det kun modellen med en afgift på 750 kroner per ton udledt CO2e – den såkaldte model 1 – der giver sikkerhed for, at landbruget når det bindende klimamål, som blev bestemt for sektoren i den brede landbrugsaftale fra 2021.

I regeringsgrundlaget fremgår det klart, at ”klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990”.

Ekspertgruppen bekræfter, at det kun er én af de anbefalede modeller, der gør det.

"Man opfylder den nedre grænse af målet med model 1. Model 3 gør ikke, mens model 2 er tæt på," siger Peter Birch Sørensen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet og har været medlem af ekspertgruppen.

Få overblik over beregningerne i faktaboksen længere nede i artiklen.

{{toplink}}

Regeringen sår tvivl om målet

Altinget har forsøgt at få et interview med klimaminister Lars Aagaard (M) for at få svar på, om regeringen fortsat mener, at CO2e-afgiften skal sikre opfyldelse af reduktionsmålet for landbruget, som det fremgår af regeringsgrundlaget.

Klimaministeriet henviser dog til økonomiminister Stephanie Lose (V) for svar, da det er i Økonomiministeriet, at det videre arbejde med en CO2e-afgift på landbruget er forankret.

Her kan man dog heller ikke få svar på, om landbrugets bindende reduktionsmål stadig skal opfyldes.

Det har ikke været muligt at få et interview med økonomiministeren, der i stedet har sendt et skriftligt svar.

”Landbrugsaftalen er baseret på et bredt flertal i Folketinget og bygger på en bred vifte af indsatser og forudsætninger, som korresponderede med det udfordringsbillede, de forventninger og den viden, man havde på aftaletidspunktet. Af landbrugsaftalen fremgår desuden, at der skal foretages et genbesøg af aftalen i 2024 i sammenhæng med Grøn Skattereform, herunder håndtering af reduktionsmål,” skriver Stephanie Lose.

Eksperter så bort fra landbrugsmål

Med landbrugsaftalen i 2021 besluttede næsten alle Folketingets partier, at landbruget skulle reducere sine drivhusgasudledninger med 55 til 65 procent i 2030 i forhold til 1990.

Målet er ”bindende”, understregede partierne, der samtidig skrev ind i aftalen, at det er en ”fælles ambition”, at udledningerne fra sektoren bliver reduceret med ”mindst” 65 procent i 2030.

Peter Birch Sørensen forklarer, at ekspertgruppen primært har arbejdet mod at præsentere tre modeller, der sikrer opfyldelse af klimalovens målsætning om en reduktion af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser på 70 procent i 2030 i forhold til 1990.

Da politikerne har udskudt beslutningerne om landbrugets klimabidrag til sidst, har den resterende vej til 2030-målet længe været den samme som det reduktionsbidrag, som landbruget efter planen skulle levere.

Men med regeringens forslag om at forhøje dieselafgiften, aftalen om grøn luftfart og EU’s nye kvotehandelsdirektiv er dette ikke længere tilfældet.

”Med de nye skøn over udledningerne frem mod 2030, heriblandt de nye tal for lavbundsjorder, ser det ikke længere ud til at være nødvendigt at nå reduktionsmålet for landbruget for at nå den nationale 70 procents-målsætning,” siger Peter Birch Sørensen.

Da ekspertgruppen for en grøn skattereform i samarbejde med embedsværket tilmed også fandt, at pyrolyse-teknologien har et lavere klimapotentiale frem mod 2030, end det blev forudsat i landbrugsaftalen, valgte eksperterne at se bort fra landbrugets eget klimamål.

”På den baggrund forestillede vi os, at man ikke ville insistere på at nå landbrugets sektormål,” siger økonomiprofessoren.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Burde være nævnt i rapporten

Det er et reduktionsmål, der er aftalt mellem næsten alle Folketingets partier. Hvorfor har I ikke skrevet i rapporten, at det ikke har været styrende for jeres anbefalinger?

”Der er en formulering i landbrugsaftalen om, at den skal genbesøges i 2024 i lyset af nye oplysninger, der måtte være kommet frem. Når tallene nu har ændret sig så markant, forestillede vi os, at man ikke ville insistere på at fastholde det nuværende mål i forbindelse med det genbesøg.”

Der står også i regeringsgrundlaget, at klimaafgiften skal sikre opfyldelse af reduktionsmålet for landbruget. Der står videre i tillægskommissoriet, at regeringen vil bede ekspertudvalget fremlægge scenarier for at nå dette mål. Hvorfor er det, at I slet ikke nævner, at I ikke har valgt at gøre det?

”Det burde vi måske også have gjort. Noget af det handler også om, hvad vi på baggrund af kommissoriet vurderede, at der var politisk appetit på. Model 1 har en umiddelbar belastning af kvægbruget, der overstiger bruttotilvæksten i kvægbruget, hvilket medfører markante reduktioner af den animalske produktion,” siger Peter Birch Sørensen og fortsætter:

”Hvis vi skulle efterleve de andre dele af kommissoriet, blev vi derfor også nødt til at komme med anbefalinger, der gav mulighed for at håndtere det.”

Læs mere om de tre modeller, som eksperterne har foreslået, her.

{{toplink}}

arp@altinget.dk