Klimalederen der gik baglæns
DEBAT: Det er ikke en sejr, som Connie Hedegaard hævder, at EUs statsledere har udskudt beslutningen om nye klimamål til oktober. Det kan kan gå ud over en kommende international aftale, skriver Mattias Söderberg og Cecilie Bro Tellefsen fra Folkekirkens nødhjælp.
Hhv. klimarådgiver og praktikant i Folkekirkens Nødhjælp
Fredag i forrige uge skulle EU's stats- og regeringschefer på EU's Rådsmøde have vedtaget nye bindende mål for drivhusgasreduktion og vedvarende energi.
I stedet blev det til en tidsplan, der siger, at beslutningen først skal træffes i oktober.
Fra flere kanter er det blevet fremstillet som en sejr: Connie Hedegaard kalder beslutningen for "et skridt videre på vejen mod 2030-mål", (se her).
Det er ganske rigtigt godt, at målene ikke bare blev fejet af bordet, men det er desværre langt fra godt nok.
En ting er, at de mål, man vil vedtage, ikke er ambitiøse nok i forhold til det, videnskaben fortæller, der er behov for, hvis vi skal undgå temperaturstigninger på over to grader.
En anden ting er, at det desværre var et skridt væk fra en ambitiøs og bindende international klimaaftale.
Men hvordan kan et fremskridt på vejen mod bindende mål i Europa være et tilbageskridt for bindende mål internationalt?
Vejen til en international aftale
EU's 2030-mål handler ikke kun om EU. De skal ses i relation til processen frem mod en bindende aftale ved et klimatopmøde i Paris i 2015. Den proces er allerede nu i fuld gang for at undgå en gentagelse af klimatopmødet i København, COP15, hvor alle stats- og regeringscheferne mødte op uden at have nogen konkret tekst at forhandle om.
Til september holder FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, ekstraordinært klimatopmøde i New York. Formålet med mødet er at hæve verdens klimaambitioner, da højere ambitioner er essentielt for, at der kan indgås en bindende international klimaaftale i 2015.
Ulandene, der allerede nu oplever klimaforandringernes ødelæggende effekter, vil og kan ikke acceptere en uambitiøs aftale. Derfor har alle lande fået lektier for til Ban Ki-moons møde; de skal præsentere nye klimaambitioner.
EU's bidrag skulle have været 2030-målene, men de kommer nu en måned for sent - hvis de altså bliver vedtaget i oktober. Og det kan få konsekvenser for det globale ambitionsniveau.
EU er en klimaleder
EU kan godt lide at se sig selv som en klimaleder. Og det er på sin vis også rigtigt. Resten af verden ser nemlig på EU, når landene skal sætte egne klimamålsætninger. Derfor kan vi nu forvente, at andre lande heller ikke vil tage høje ambitioner med til det ekstraordinære topmøde.
For hvorfor skulle Kina, Brasilien og Indien lægge nye, høje klimaambitioner for dagen, når EU, som historiske set har et langt større ansvar for klimaforandringerne end de store ulande, ikke kommer med noget nyt?
Det er af afgørende vigtighed, at EU og de EU-lande, som er progressive på klimaområdet, tager arbejdstøjet på, for igen at gøre EU til en progressiv leder på klimaområdet.
Kommissionen må arbejde benhårdt på at udnytte den ekstra tid, den har fået. Der skal vedtages bindende og ambitiøse klimamål til oktober. Samtidig må de klimaambitiøse EU-lande, heriblandt Danmark, ikke lade sig begrænse af EU's manglende evne til at præsentere nye mål.
Hvis de progressive EU-lande og Kommissionen sender klare signaler om, at de vil høje målsætninger og internationalt samarbejde, kan man håbe på, at man kan få de andre store udledere til at bidrage med nye og højere målsætninger til Ban Ki-moons møde. Dét ville være et vigtigt skridt på vejen mod en international klimaaftale.
L&F: Biobrændstof vil skabe grøn vækst
Helveg: Vi skaber grøn optimisme
