Alternativet ansætter ny kommunikationschef

Alternativet har fundet en ny kommunikationschef i Andreas Lange, der har flere års ledererfaring fra kommunikations- og marketingsbranchen.

Alternativet har ansat Andreas Lange som ny kommunikationschef på Christiansborg. Han er freelance markings- og kommunikationsrådgiver og kommer med flere års ledelseserfaring fra kommunikations- og reklamebanchen.

Det skriver Alternativet i en pressemeddelelse.

"Alternativet er i en udfordrerposition af det etablerede – heraf navnet Alternativet – med afsæt i en oprigtighed om at skabe et ansvarligt Danmark for nutidens og fremtidens generationer. Det forpligter - og jeg ser frem til at bidrage med min erfaring inden for strategisk branding og kommunikation og sammen med resten af organisationen skabe engagement og begejstring omkring et bæredygtigt og fremsynet Danmark," siger Andreas Lange.

Login