Grøn realisme i fremtidens energipolitik

DEBAT: Støtten til solceller har vist, at støtteordningerne hurtigt kan blive en dyr affære. I fremtidens energipolitik bør vi forfølge en mere markedsbaseret tilgang, hvor vi satser på de billigste teknologier ved at sende vedvarende energi i udbud, skriver Lars Chr. Lilleholt.

Af Lars Christian Lilleholt (V)
MF, klima- og energiordfører

Sagen med de lukrative støtteordninger til solceller, der for nylig betød, at klimaminister Martin Lidegaard (R) fik en næse, skal ikke gentage sig. For godt et år siden tog udbygningen af solceller fart, men klimaministeren tøvede med at sænke statsstøtten og lavede tilmed lovsjusk og store huller i reglerne.

Resultatet blev en stor utilsigtet udbygning af solceller og en ekstraregning i milliardklassen til skatteborgerne. Heldigvis lykkedes det Venstre at overbevise klimaministeren om, at regningen skulle betales inden for rammerne af energiforliget, så hverken forbrugere eller virksomheder skulle til lommerne. 

Markedsbaseret tilgang er fremtiden
Venstre har i kølvandet på solcellesagen foreslået en ny retning for støtteordninger i dansk energipolitik. En retning, der både er grøn og realistisk. Venstre står ved det brede energiforlig, som vi indgik i marts sidste år. Men roderiet med støtten til solceller har vist, at støtteordningerne hurtigt kan blive en dyr affære. Derfor skal der fremadrettet luges gevaldigt ud i den grønne støttejungle til teknologier, der er politisk udpeget til at levere den grønne omstilling. Der er brug for grøn realisme i fremtidens energipolitik.

Det er klart, at visse teknologier kan have brug for fødselshjælp i form af særlig introduktionsstøtte i en begrænset periode på eksempelvis fem eller ti år. Men derefter skal alle vedvarende energikilder over på et markedsbaseret system, hvor man for eksempel udbyder en mængde af energi, og så må markedet afgøre, hvilken teknologi der skal bruges.

I fremtiden bør vi altså forfølge en mere markedsbaseret tilgang, hvor vi satser på de billigste teknologier ved at sende den ønskede mængde af vedvarende energi i udbud. Dermed kan vi fortsætte den grønne omstilling på en måde, hvor vi får mest vedvarende energi for pengene for så lille en regning til forbrugere og virksomheder som muligt.

Forrige artikel Selv klimaduksen må øge ambitionerne Selv klimaduksen må øge ambitionerne Næste artikel Koblingsanlæg er pludselig en varm EU-sag Koblingsanlæg er pludselig en varm EU-sag